I 1997 offentliggjorde både Se og Hør, Ekstra Bladet og BT en række kontroversielle billeder af kronprinsen og hans daværende kæreste Maria Montell på privat grund under en ferie i Frankrig.

Billederne var taget med telelinse af en paparazzifotograf, og sagen fik for første og eneste gang i historien Pressenævnet til på eget initiativ at tage en sag op til behandling. Med kritik til følge.

Men nu åbner nævnet for, at den slags måske kan ske mere for fremtiden. I et notat skriver Pressenævnet, at ”det er besluttet, at nævnet fremover vil være mere åben over for muligheden”. I praksis betyder det dog næppe, at alt fremover bliver anderledes, fortæller journalist og medlem af nævnet Ulrik Holmstrup:

»Det bliver ikke nogen revolution, hvor vi begynder at tage bunker af sager op af egen drift. Men hvor der før har været en tilbøjelighed til, at vi refleksbetinget har afvist at gå ind i sager af egen drift, så lægger notatet her op til, at vi begynder at kigge på, om vi skal gå mere ind på den bane,« siger han.

Politisk pres på nævnet 

Ulrik Homstrup fortæller, at han selv igennem årene har været fortaler for den tilbageholdende og restriktive holdning til de såkaldte egen-drift-sager. Faktisk stemte han også imod beslutningen om, at nævnet skulle tage sagen om billederne af kronprinsen op i 1997.

»Jeg mener som udgangspunkt, at Pressenævnet skal være et klageorgan, der tager sager op, som folk klager over. Ellers er der risiko for, at vi bliver smagsdommere. Jeg deler også den principielle betænkelighed ved, at nævnet kan blive til både anklager og dommer i egen-drift sager,« siger Ulrik Holmstrup.

Når han alligevel bakker op om den aktuelle beslutning om, at Pressenævnet skal være mere åben for at tage sager op af egen drift, skyldes det de politiske vinde, fortæller han:

»Der er sket et holdningsskifte i retning af, at politikerne har presset meget på for, at Pressenævnet skal spille en mere aktiv rolle. Og jeg har så vurderet, at det, der kunne komme fra politisk side, hvis vi ikke gjorde noget selv, kunne være værre, og bryde med princippet om, at selvjustits er den afgørende faktor,« siger han.

Druknet dreng på stranden

For at Pressenævnet vil kunne tage en sag op af egen drift, vil det kræve, at den er af væsentlig og principiel karakter. Det vil også kræve, at den forurettede person ikke udtaler sig imod, at Pressenævnet tager sagen op til behandling.

Et aktuelt eksempel kunne ifølge Ulrik Holmstrup være billedet af den druknede kurdiske dreng på en strand i Tyrkiet, som mange danske og udenlandske medier for nylig bragte.

»Det kunne være en sag, vi kunne tage op. Hans forældre har jo ikke set de danske aviser og kan ikke klage. Men sagen rummer en række principielle overvejelser om, hvordan vi som medier fremstiller ofre for ulykker,« siger Ulrik Holmstrup. 

Han nævner også Se og Hør-sagen som et muligt eksempel på en sag, hvor det har været på tale at tage sagen op af egen drift. Men ellers er det svært at pege på konkrete eksempler fra fortiden, mener Ulrik Holmstrup.

Nævnets andet medlem som repræsentant for journalisterne, Lene Sarup fra Fyens Stiftstidende, giver ham ret:

»Mange mennesker snakker om, at Pressenævnet skal tage sager op af egen drift. Men de kommer sjældent med eksempler på hvilke sager. Og jeg ser ikke en lang liste af eksempler på, at Pressenævnet har forsømt sit arbejde og burde have taget flere sager op af egen drift,« siger hun.

DJ bakker om op beslutning

I Dansk Journalistforbund bakker formand Lars Werge op om Pressenævnets beslutning om at åbne mere op for muligheden for at tage sager op på eget initiativ:

»Hvis Pressenævnet vurderer, at det er rigtigt at tage flere sager op af egen drift, så bakker vi op om det. Vores ønske er faktisk også, at Pressenævnet er synlig og mere udfarende,« siger han.

Så du er ikke bekymret for, at nævnet både skal være anklager og dommer?

»Jeg ville være bekymret for det, hvis det skete fem gange om året. Men jeg tænker, at det kan gå, fordi det under alle omstændigheder ikke kommer til at ske ret tit. Det er jo ikke sådan, at Pressenævnet åbner armene fuldstændigt for det her, der er visse forbehold,« siger Lars Werge.