Den lange strid om Politikens dækning af forholdene på United Plantations fik et nyt afsnit, da Pressenævnet mandag underkendte journalisten Michael Rastrup Schmiths klage mod avisen.
Sagen om arbejdsforholdene på den dansk-malaysiske plantagevirksomhed United Plantations har haft et sjældent langt efterspil, hvor omstændighederne omkring kilder og journalistik efterhånden har taget fokus fra selve problemstillingen om farligt plantagearbejde.
Senest har journalisten Michael Rastrup Schmith klaget til Pressenævnet over en række artikler, hvor Politiken anklager ham for på United Plantations vegne at presse kilder, der har udtalt sig kritisk om virksomheden.
Den klage er nu blevet afgjort i Pressenævnet, der frikender Politiken og journalist Claus Blok Thomsen for at have begået fejl.
Michael Rastrup Schmiths klager handler til dels om at en af kilderne i Politikens artikler, FAO-medarbejdere Mark Davis, er blevet fejlciteret, men Pressenævnet fastslår, at Smith ikke kan klage på Davis' vegne.
Den anden del af klagen handler om, at Politiken skrev, at Smith ikke ville kommentere sagen. Hertil mener Schmith at han ikke afviser at kommentere sagen, men blot henviser til sin blog. Pressenævnet slår dog fast, at Smith ikke ville svare på journalistens spørgsmål, og det derfor er i orden at skrive, at han ikke vil kommentere.
Dette er ikke den første pressenævnssag med relation til United Plantations. Tidligere fremførte virksomheden en række klager mod Politikens artikler, der alle blev afvist, udover en enkelt, der handlede om et genmæle, der ikke var tilstrækkelig fremhævet.
Journalist Michael Rastrup Schmith har tidligere arbejdet for United Plantations, men både han og virksomheden har afvist, at Schmith skulle være betalt for at føre kampagne mod Politikens artikler.
I Claus Blok Thomsens øjne ligner pressenævnssagen dog et led i en kommunikationsstrategi mod Politiken.
»Det er en journalist, der har arbejdet for UP og har adgang til deres breve og som skriver konsekvent positivt om dem på sin blog. I mit univers tyder det på, at der er en forbindelse. Men det kan jeg ikke vide,« siger Claus Blok Thomsen.
Han mener dog ikke, United Plantations i givet fald har haft held med deres strategi.
»De er i hvert fald ikke lykkedes i den forstand, at jeg er holdt op med at skrive om dem Og man kan sige, at United Plantations selv har været med til at gøre det her til en stor sag, fordi det nu også handler om modspin. P1 Dokumentar har lavet et program, og det var også et tema da Kurt Strand lavede et program om undersøgende journalistik. Jeg har også selv været ude og fortælle om mine oplevelser. Så hvis strategien var at lukke sagen, er det ikke lykkes.«
Han siger dog samtidig, at UP kan have haft held med at sende et signal til andre journalister, der kunne finde på at skrive kritisk om virksomheden.
»Når firmaer bliver kritiseret, reagerer de normalt inden for visse rammer. Men her har det været langt ud over det sædvanlige, og jeg kan godt frygte, at det er noget, vi vil se mere af. Jeg tror vi journalister mangler at tage en diskussion om, hvordan vi håndterer den slags sager,« siger han.
Claus Blok Thomsen vil ikke sige, om der er flere artikler på vej i sagen.
»Jeg vil ikke afsløre, hvad vi har i pipelinen, men vi har ingen intentioner om at lade os true.«
27 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Denta,
Påstanden er at Politiken "solgte" en historie der ikke var belæg for. I stedet for at forholde dig til substansen så cirkler du videre rundt i at selve Michael Rastrups person i sig selv betyder at du slet ikke behøver tage stilling til noget som helst. Og det synspunkt er, i sig selv, ynkeligt. Så fortsætter du gudhjælpemig mig med din føljeton om udtrykket "analfabet" og mener at MRS affærddiger kvindernes udsagn fordi de er analfabeter. Kan du ikke læse? Min adresse står så vidt jeg ved på linkedin, de gule sider samt facebook. Kom endelig så vil jeg låne dig en skovl og så kan du grave efter hvad du måtte finde interessant - måske guld.
Men tag dig dog sammen menneske! Hvis MRS havde klaget til Paven i Rom ville du da også finde det kompromitterende for hans "rolle"? (Han ku' have klaget til Obama uden det ændrer på substansen)
Det er jo ret tydeligt at du, Claus Blok & "sympatisører" mener MRS er i lommen på UP. Men selv dersom han er i lommen på UP så forekommer hans anker jo mere end overvældende. Jeg smed selv et link op. Men det skal du da ikke bruge tid på. Og naturligvis skal din tidligere arbejdsplads DR ikke bruge en bøjet femøre på at afdække mediemanipulation. Tak for kaffe.
MRS optrådte ikke kollegialt og derfor skal man ikke bruge tid på ham.
Du skal nok klare den Denta. Netværkeren over dem alle....
Nu er det endda blevet så pinligt at end ikke en fra fagbladet kan finde ud af at samle staffetten op. "Der var ingen dommer der fløjtede" så man valgte selvjustits. Og selvjustits er godt. I sær når det bruges efter forgodtbefindende.
Afslutningsvist skal det lige tilføjes at jeg aldrig har mødt MRS, talt med ham endsige skrevet med ham. Og MRS - hårdt er det garanteret at gå mod konsensus (og når Denta sparker perfiditeter ind gør det ikke sagen bedre) - Så vidt et nogenlunde begavet menneske kan læse så har Politiken opført sig ualmindeligt ringe. Redaktionen altså.
Cherio
Christian
Kære Jesper:
Jeg ved du skyder på mig for at finde et muligt hul i min fremstilling af UP sagen. Du er en dårlig journalist, hvis du ikke gør det.
Men du er også en dårlig journalist, hvis du ikke eftertjekker Politikens dokumentation i denne sag, for den er ikke i orden.
Politiken skrev omkring 40 artikler under sin halvandet år lange kampagne imod UP. Artikler der alle bygger på den samme grund-dokumentation. Nemlig at fem kvinder som avisen har interviewet i Malaysia er plantegift-sprøjtere der har pådraget sig alvorlige giftskader, fordi UP lader hånt om sikkerheden på sine plantager.
Men casen om de fem kvinder er imidlertid usand, fordi kvinder ikke sprøjter med plantemidler på UP. Hvorfor kvinderne i Politikens grund-dokumentation ikke er plantemiddel-sprøjtere, sådan som hævdet af Politiken.
Og kvindernes kan derfor heller ikke have de sprøjteskader som Politiken beskriver, at de har. At kvinderne er raske, det bekræfter hele to uafhængige lægeundersøgelser af dem.
Det var denne usande grund-dokumentation, der udløste en kampagne i Politiken imod UP, hvor først en minister udtrykte sin harme og fordømte UP, så var det UP's aftagere der tog afstand, så politikere i Folketinget, så lægelige eksperter på universiteterne, så gifteksperter på universiteterne, så FN, så danske fagforeninger.
Resultatet var at det haglede ned med fordømmelser af en virksomhed der i 100 år har været kendt for det stik modsatte af det som Politiken beskriver, nemlig at den tager sig godt af sine medarbejdere, hvoraf mange i dag er tredje generation der arbejder for UP.
Der er vel ikke noget at sige til, at UP forsøger at rense sit navn efter at selskabet bliver hængt ud måned efter måned - ja i over et år - i en sag, der er bygget på falske fakta om ikke eksisterende sprøjteskader, hos ikke eksisterende kvindelige sprøjtere.
En af følgerne af Politikens urigtige dokumentation var, at ikke mindre en 18 eksperter i fem forskellige og uafhængige grupper blev sendt til UP's plantager for at kulegrave sagen.
Og de meldte alle tilbage, at påstandene i Politiken var grundløse, fordi der ingen giftskader var eller havde været på UP i mange år. Den danske miljøstyrelses ekspert gik ifølge energiminister Martin Lidegaard så vidt som til at kalde UP for proaktiv i forhold til den øvrige branche.
Ministeren sagde også: "Der er vist ikke mange virksomheder, der er blevet undersøgt så meget på kryds og tværs som United Plantations de seneste 1½ år."
De 18 eksperter der undersøgte forholdene på UP kom fra følgende instanser:
Ekspertgruppe 1. - AAK og PricewaterhouseCoopers.
Ekspertgruppe 2. - De Malaysiske arbejdsmyndigheder.
Ekspertgruppe 3. - Den Danske Energistyrelse og Miljøstyrelsen.
Ekspertgruppe 4. - Den Nationale Fagforening for Malaysiske Plantagemedarbejdere.
Ekspertgruppe 5. - RSPO, Round Table on Sustainable Palm Oil. RSPO har blandt andet 26 NGO'er som medlemmer.
---
Kvinden der optræder i et auditorium på en UP-video - og som Jesper Hansen stiller spørgsmål om - er mrs. Parvathy. Hun er fagforeningsrepræsentant og arbejder som supervisor. Hendes opgave er administrativ idet hun koordinerer at holdene sprøjter de rigtige steder i dele af de 800 kvadratkilometer store plantageområder, desuden instruerer hun i sikkerhed.
Mrs. Parvathy har været 26 år på UP, og hun hverken sprøjter eller blander kemikalier, og har i øvrigt aldrig gjort det. Alle 400 sprøjtere på UP er siden 2008 mænd, der er ingen kvindelige sprøjtere.
Den manglende lyst til at opklare, hvad der fik Politiken til at holde liv i en en årelang kampagne imod UP der var basseret på en usandhed om fem tamilske kvinders giftskader, giver det indtryk, at denne debat ikke handler om at udrede sagen, men om at rede Politikens ære.
Men sagen skal opklares, fordi enten er det UP der lader hånt om sine medarbejderes sikkerhed, eller også er det Politiken der lader hånt om sandheden.
Med venlig hilsen
Michael Rastrup Smith
----
NB: Linken herunder er til en video, der er optaget af UP, hvor de fem kvinder fortæller om, hvordan interviewet med Claus Blok Thomsen foregik. Er blot en del af det de fortæller rigtigt, så har Politiken noget at forklare.
http://www.youtube.com/watch?v=_jwpDjPGYzI
Og min formodning om, at den interview teknik som kvinderne beskriver kan være rigtig bestyrkes af en undskyldning, som Politikens chefredaktør Bo Lidegaard forleden gav til en københavnsk rejsebureaudirektør, der klagede over Blok Thomsens interview-metoder i en ikke UP relateret sag.
Rejsebureau-direktøren skrev blandt andet til Lidegaard:
Denne form for gabestok journalistik, som Claus Blok Thomsen, præsterer er ikke et seriøst dagblad som Politiken værdig. Det er prisværdigt, at der foretages dybdeborende journalistik, men i den gode sags tjeneste kan man ikke begynde at tage rejsebureauer som gidsler og lægge ordene i munden på kilderne, så udsagnene passer med det som journalisten ønsker at høre.
Direktøren fik en undskyldning af Bo Lidegaard, men det indlæg han skrev til Politiken om sin oplevelse med CBT blev ikke offentliggjort, med den forklaring, at det var "for specifikt".
Tidligere i debatten skrev jeg et indlæg, hvor jeg undrede mig over at MRS hævder at UP ansatte kvinder ikke kan være blevet syge af sprøjtegifte, da de ifølge MRS ikke arbejder som sprøjtere. Dette på trods af at der findes et UP foto fra 2007 som viser kvindelige sprøjtere. Som svar på spørgsmålet skrev MRS at kvinder siden 2008 ikke har arbejdet som sprøjtere.
På denne UP video fra efteråret 2010, vises der i de første 30 sekunder, en kvinde som fortæller at hun er supervisor for et team af sprøjtere. Hun fortæller videre at hun, og de øvrige teammedlemmer, er i besiddelse af sikkerhedsudstyr, bliver undersøgt på UPs sundhedsklinik hver måned, samt at ingen af teamets øvrige medlemmer har klaget til hende over at de føler sig syge:
http://www.youtube.com/watch?v=tTZdcEXzltI
Efter at have set denne video, virker det på mig som om, at MRS forsøger at manipulere læserne, ved nu at fremkomme med oplysningen om at kvinder ikke har arbejdet som sprøjtere siden 2008.
Det som er udslagsgivende for om man kan blive syg af sprøjtegifte, er jo i sagens natur om man i sit arbejde er eksponeret for sprøjtegifte eller om man ikke er det. Denne væsentlige detalje undgår MRS behændigt.
Da kvinden fra videoen, som jo ifølge MRS så må være supervisor for et team af udelukkende mandlige pesticidsprøjtere, har netop sprøjtning som arbejdsområde, udsættes hun jo naturligvis selv for en forgiftningsrisiko.
Det vil derfor være interessant at vide om MRS på baggrund af videoen, nu kan bekræfte, at der hos UP har været kvinder som helt frem til efteråret 2010 har arbejdet med sprøjtegifte, i et omfang så at det har været nødvendigt for dem at være iført sikkerhedsudstyr, og gå til månedlige sundhedschecks som indbefattede undersøgelser for symptomer på forgiftning?
Jesper Hansen
Så må vi lige til igen, takket være Christian Vangsø Bentsen, CVB, der mener min støtte til Politiken er både pinlig og skamfuld, og at jeg sværter Michael Raastrup Smith til, fordi han er gået kritisk til modangreb på Politiken på vegne af United Plantation. CVB mener jeg skulle "Brug dog din tid (netværk) på at få undersøgt om MRS's anklager er korrekte." Altså om Michael Rastrrup Smith har ret i sin kritik af Politiken eller ej.
Jeg føler mig hverken pinlig eller skamfuld, omend det er korrekt, jeg har sværtet Michael Raastrup Smith, MRS til. Men ikke fordi han er gået til modangreb på Politiken. Det må han meget gerne.
Men jeg vil ikke følge opfordringen til at bruge min tid og netværk på at finde ud af, hvem der har ret. Det har jeg ganske enkelt ikke tid eller råd til endsige behov for. Og den del af debatten har jeg slet ikke blandet mig i.
Jeg kan konstatere, at Politiken har sendt en medarbejder ud i junglen for at interviewe kvindelige plantagearbejdere, der ifølge MRS så oven i købet er analfabeter. Deres historier mener jeg dog er vigtige at få frem i belysningen af om de bruger sprøjtemidler på en korrekt måde. Respekt for, at Politiken gør det.
Om Politiken nu har citeret dem korrekt aner jeg ikke. Her lægger både Politiken og den ansvarlige journalist sit gode navn og rygte til. At de er anonyme er nogle gange den pris, journalister må betale, hvis historien er vigtig nok.
Jeg har hverken råd eller tid til at rejse i hælene på Politiken for at efterprøve historien. Min nu tidligere arbejdsplads DR ville da heller aldrig finde på at bruge en bøjet fem-øre på sådan et projekt.
Hvor MRS får tiden og pengene fra til ikke bare at finde frem til disse anonyme kvinder men også interviewe dem igen og skrive mange lange indlæg med dem er ret utroligt. Jeg må jo tro på, at det er de rigtige kvinder, han har fundet, omend jeg ikke aner det.
Og læser du mit indlæg igen vil du også se, at jeg ikke er gået ind i debatten om, hvem der har ret eller en diskussion af kilder og troværdighed. Jeg har alene hæftet mig ved to ting.
1. MRS klager til Pressnævnet på vegne af andre, i dette tilfælde en ekspert, der skulle være fejlciteret af Politiken. Hvilket MRS slet ikke har nogen adkomst til at gøre, og det burde han da vide som journalist. Igen bruger han tid, kræfter og penge på som han siger "af egen interesse" at imødegå Politikens historier. Pressenævnet afviser ham da også blankt, Og når han alligevel bruger al den energi og alle de kræfter må det bunde i en ren uvidenhed overfor Pressenævnets arbejdsmetoder eller at han arbejder med en anden dagsorden. Og ingen af delene er særlig kønne.
2. MRS beklikker Politikens dokumentation med, at kvinderne er analfabeter, og at vi andre journalister i kollegial sympati burde have gennemskuet, at det kan man da ikke. Og det er her, kæden hopper af for mig og at jeg som CVB siger, sværter MRS til. Uden at vide det eller tage stilling til eller gå ind i en analyse af, om disse kvinder er citeret forrekt, er det journalistisk forkasteligt og nedbrydende for vores journalistiske legitimitet, hvis vi ikke kan tale med kvindelige analfabeter og bruge dem som kilder. Deres historier og deres vidnesbyrd er afgørende vigtige for historien.
Om de herefter er manipuleret med, bortført, tvunget til diverse udetalelser eller ej aner jeg ikke. Jeg har ingen mujlighed for at vurdere det.
Jeg kan konstatere, at MRS har fundet både en masse tid og en masse penge til at afprøve disse kvindelige analfabeters udsagn i Politiken, og han er nået frem til en anden konklusion end Politiken. Den tid og de penge har jeg ikke til rådighed, derfor har jeg også afholdt mig fra den del af debatten og overladt den til kompetente organer.
Pg et PS til CVB: Jeg har faktisk selv arbejdet på Politiken for 20 år siden. Du må selv vurdere, om det i dine øje diskvalificerer mit indlæg.
Så vil jeg da også lukke af med et sidste ord...
For det første synes jeg at Claus Blok står med det mindste problem. Claus Bloks reportage-serie bærer præg af NGO-artikler. Altså at Claus Blok gerne vil meddele befolkningen at UP måske nok overholder lokale love og regler men at mennesker i bund og grund er ansat under rammebetingelser der kan forekomme moralsk forkastelige. Det er for så vidt fint nok. Og er gangbart i en avis. Oplagt i Politiken. Alternativt Information.
UP-reportagen kollapser imidlertid da redaktionen vælger at lade reportagen fremstå som "afslørende". Og man kan alene i denne debat læse hvor hårdt Blok Thomsen betoner at de omtalte kemikalier er "no-go" i Europa. Samtidig er Claus Blok overbevist om at arbejdere, lægen og andre interessenter er blevet intimideret af UP/MSR hvorfor deres "nye" udsagn er utroværdige.
Så Blok Thomsens initiale grund til at skrive historien er for så vidt i orden. Al den stund at historien var at arbejdere i Asien arbejder under forhold der ikke ville blive accepteret i Vesten og at Vestens forbrugere/virksomheder ingen problemer har med at købe varer produceret under usle forhold samtidig med at de bryster sig af "corporate responibility", "etisk ledelse" og "certificeringer".
Det var bare ikke sådan Politiken profilerede historien. Og til Claus - Wake the fuck up! Samtlige af Rastrups påstande er jo sande. Det kan selv en konfirmand læse sig frem til. Tag f.eks. Energistyrelsen http://www.ens.dk/da-dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/2011/sider/20110626misforstaaetpolitikenartikelomunitedplantations.aspx
Eller kig på noget af alt det andet, efterhånden ret veldokuemterede, debunking af reportagen/kampagnen.
Samtlige af Politikens historier er bygget op omkring forargelse over arbejdsforhold i Malaysia. Det kunne have været kaffe-plantager i Brasilien eller vinmarker i Syd-afrika. Problemet er bare at UP er foregangsvirksomhed hvad angår arbejdsvilkår i Malaysia. Og dermed kollapser historien jo. Alt er garenteret ikke "peachy" på UPs plantager men som det står nu og gjorde da du skrev dine historier da var UP faktisk "first mover" hvad angår "gode arbejdsforhold". Også selvom disse målt med en dansk APV ville svigte.
Tilbage står derfor, uantasteligt, at Politikens redaktører - din redaktør - valgte at kaste journalistisk integritet overbord da de fandt ud af at de var på dybt vand. Jeg mistænker at de færreste læsere af Politiken læser med her. Derfor står de tilbage med en opfattelse af UP som er i klar modstrid med realiteterne.
Rastrup har afsløret redaktionens inkompetence. Ikke din. Og DR valgte ikke at undersøge historien, med en kritisk tilgang. De kolpoterede bare at UP var manipulatoriske på trods af overvældende dokumentation for det modsatte.
Denta og Søren Thomsens "støtte" er ikke bare pinlig. Men derimod skammelig. Og selvom Politikens læsere ikke får sandheden så ved læserne her trods alt at hvad som helst gælder på Politiken - så længe segmentet tækkes.
På fagbladets egen hjemmeside. Eget debatforum. Der er Politiken sat skakmat og svaret...:
Rastrup er i lommen på UP mens Høy forsvarer dem. UP, Rastrup og Høy udgør en Bermuda-trekant der forsøger at skjule "sandheden" om en virksomhed ingen danskere kender.
Claus Blok: Det er al ære værd at kæmpe for en sag!
Politikens redaktører er imidlertidigt pinlige udover enhver grænse og det er da beskæmmende at ingen medier finder anledning til at gå i rette med den fjerde statsmagt - I særdeleshed når anledningen er så transparent som noget kan blive. Bizart er det imidlertid at Politiken, på trods af at være blevet debunket så massivt, kan tillade sig at være ligeglade.
UP-sagen er en skamstøtte - og selv når MRS stiller med solid dokumentation så er han måske ikke "dum" - Men i lommen på UP. Han er en del af en konspiratorisk master-plan... Tarvelig omgang er hvad MRS udsættes for.
Denta, Thomsen og redaktionen på Politiken står med aben.
Det ville klæde dig Claus; at stå på mål for din egen historie - Og ikke Politikens opkog.
Cherio på denne solrige fredag - Og skam over Politikens redaktion!
C
Flere