DRs optagelser af en plejehjemsbeboers bare ende fandt ikke nåde for Pressenævnets øjne. Seernes redaktør og magasinet Søndag i åben strid om brugen af skjult kamera.

Indiskret. En bar bagdel med et tydeligt liggesår på den ene balle fyldte hele skærmen i danske hjem, da DRs magasin Søndag den 21. maj i år fortalte historien om de kritisable forhold på plejehjemmet Fælledgaarden i København. Forklædt som plejehjemsassistent dokumenterede en journalist med skjult kamera en særdeles hård omgangstone mellem ansatte og beboere på plejehjemmet samt angiveligt kritisabel pleje af beboerne og lemfældig omgang med hygiejnen.

Udsendelsen dokumenterede de problematiske forhold på Fælledgaarden i en grad, som gav store dønninger i Københavns Kommune i ugerne derefter. Men sagen kastede også en række klager til Pressenævnet af sig. Fem ansatte og plejehjemsbeboeren med liggesåret klagede hver især over programmet, og nævnet gav dem delvist ret.

Nævnet mente grundlæggende, at det var i orden at bruge skjult kamera, fordi Fælled-
gaarden trods flere forespørgsler ikke ville imødekomme DRs anmodning om at lave en udsendelse om plejehjemmet. Til gengæld mente Pressenævnet ikke, at de ansattes stemmer var sløret tilstrækkeligt, og desuden burde de have haft mulighed for at se optagelserne, inden de blev offentliggjort.

Pressenævnet kritiserede også DRs optagelser af plejehjemsbeboerens bagdel. Han var ikke anonymiseret godt nok, og han havde heller ikke fået lov til at se optagelserne, inden hans mest private kropsdele blev vist frem for landets befolkning.

Pressenævnets kendelse fik DR-lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup, til tasterne: »Der er tale om en velargumenteret og afbalanceret kendelse fra nævnet,« lød hans rosende anmeldelse af Pressenævnets afgørelse. Han hæftede sig især ved de skjulte optagelser af plejehjemsbeboerens baller, hvor »afvejningen af hensynet til personen over for de samfundsmæssige interesser i denne sag klart falder ud til fordel for individet«.

Men i magasinet Søndags redaktion er der ingen glæde at spore – hverken over Pressenævnets kendelse eller seerredaktørens reaktion.

»Vi respekterer naturligvis Pressenævnets kendelse, men den har sat drøftelser i gang hos os om, hvorvidt vi overhovedet kan lave den slags udsendelser i fremtiden,« siger chefen for DRs magasiner, Judith Skriver.

Det var af væsentlig samfundsmæssig interesse at vise, at plejehjemsbeboerne kan få liggesår på grund af tvivlsom pleje, og den eneste måde at dokumentere det på var ved at optage skjulte billeder af det, lyder Judith Skrivers argumentation.

Samtidig er hun betænkelig ved at bruge yderligere sløring af omgivelser og stemmer.

»Hele pointen ved at bruge skjult kamera som dokumentation forsvinder, hvis man ikke kan se bevægelser eller høre stemmerne ordentligt. Så bliver vi tvunget til at forklare, hvad der sker på billederne, og det fører os ud i at postulere frem for at dokumentere,« siger hun.

Judith Skriver kan ikke klart definere, hvilke typer historier der ikke længere kan sættes i værk på grund af Pressenævnets kendelse, men emnet diskuteres i øjeblikket – ikke mindst på DRs Inline, hvor flere medarbejdere også har luftet deres utilfredshed med Jacob Mollerups ros til Pressenævnet.

Jacob Mollerup holder dog fast i sin udmelding og mener sagtens, at Pressenævnets streg i sandet omkring anonymiseringen af medvirkende i skjulte optagelser er til at leve med for DRs medarbejdere.

»DR er fuld af dygtige og kreative mennesker, der helt sikkert kan finde en løsning på det problem,« siger han.

I DR er det fast rutine at vise skjulte optagelser for de medvirkende, inden optagelserne offentliggøres. Det skete imidlertid ikke i forbindelse med Fælledgaard-sagen, fordi ledere i Københavns Kommunes ældreafdeling og Fælledgaardens bestyrelsesformand indtrængende bad DR om ikke at henvende sig direkte til beboere og ansatte. Det ville de gerne selv gøre. I dag ærgrer det Judith Skriver, at man fulgte ledernes ønske.

»Den del af Pressenævnets kritik, der går på, at vi ikke informerede de medvirkende, må vi æde råt. Vi skulle aldrig have lyttet til ledernes ønske om at »skåne« beboere og ansatte. Havde vi haft mulighed for at vise dem optagelserne og forklare dem omstændighederne, er jeg sikker på, at vi havde fået deres accept til at vise dem,« siger Judith Skriver.