search

Pressen forstærker finanskrisen

Professorer, pressechefer og en tidligere nationalbankdirektør kritiserer journalister for at have skabt unødig angst i finanskrisens første fase.

Professorer, pressechefer og en tidligere nationalbankdirektør kritiserer journalister for at have skabt unødig angst i finanskrisens første fase.

LEMMINGEFFEKT. Finansielle eksperter mener, at dele af pressen skræmte danskerne med upræcis og overdramatisk beskrivelse af især finanskrisens første dage.
»Journalister skal være bedre til at sondre mellem hysteri og realiteter. Der er en lemming-effekt. Jeg synes, at pressen er mindst lige så hysterisk som finansfolkene,« siger tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer. Som alle andre kilder til denne historie understreger han, at krisen er en realitet. Men:
»Jeg bestrider, at det slår ud i noget katastrofalt,« siger han og påpeger, at danske virksomheder i dag er velkonsoliderede.
Det er især den manglende perspektivering af, hvad krisen betyder for hvem, der kritiseres. Professor i finansiering Michael Møller har talt med mange journalister og forsøgt at nuancere krisens omfang.
»Finanskrisen har den tunge ende opad. Det er hårdt for banker og aktionærer i banker. Men aviserne gør ikke meget ud af at forklare, at for de fleste mennesker er finanskrisen af relativt lille betydning,« siger han.

Eksperterne understreger, at mange garvede erhvervsjournalister har haft is i maven. Men det kan gå galt, når deadlineramte kolleger skal lave opfølgninger.
»Journalisterne forsøger at afdække, hvad krisen betyder for danskerne. Det er klart. Det ville jeg også gøre som journalist,« siger Jonas Torp, pressechef i Danske Bank og selv tidligere finansjournalist.
»Men det er vigtigt, at journalisterne er deres ansvar bevidst. De skal vide, at de kan forstærke krisen,« siger han – med denne fremhævelse:
»Og dækningen har forstærket krisen.«
Et eksempel er mediernes lister over banker, der kan komme i farezonen. De er useriøse, mener professor i finansiering Anders Grosen.
»Det skræmmer kunderne på et forkert grundlag. Ingen journalister kan sagligt bedømme, hvor solid en bank er på baggrund af de tilgængelige regnskaber,« siger han.
Også professor Michael Møller langer ud efter citatvenlige opgørelser.
»Hvis man skriver, at en bank er i krise, uden at det er tilfældet, så kan den komme i krise blot på grund af omtalen.«

Forstædernes Bank er en af de banker, der er blevet nævnt som kriseramt efter Roskilde Banks fald.
»Men vi er ikke nødlidende. Vi er blandt de velfungerende og forudseende banker, der kan se, at finanskrisen kan give os problemer i 2009 eller 2010. Og det har vi meldt ud,« siger Steffen Torvits, pressechef.
Men alene meldingen om, at banken garderer sig og søger partnerskab – Forstædernes Bank er under salg til Nykredit for 1,8 milliarder kroner – kan udløse kritisk presse og få kunder til at trække penge ud af banken.
»Nervøsiteten er blevet forstærket, fordi blandt andet tv blander aktionærer og kunder sammen. Det er aktionærerne, der har tabt penge i Roskilde Bank. Men de omtales ofte som kunder,« siger Steffen Torvits.
Forstædernes Bank har i et enkelt tilfælde dementeret dækningen.
Den 12. juni 2008 varsler dagbladet Børsen, at blandt andre Forstædernes Bank "står til smæk efter to konkurser". Forstædernes Bank udsender en fondsbørsmeddelelse: Det er direkte "usandt", at Forstædernes Bank står til milliontab.

»Det er altså sjældent, jeg bruger ordet "usandt",« siger Steffen Torvits, pressechef i Forstædernes Bank. Hans forklaring: Forstædernes Bank har allerede taget det tab, som Børsen advarer om er på vej. Børsen afviser, at artiklen er usand:
»Vi har på intet tidspunkt skrevet, hvornår de bogførte tab ville blive realiseret,« forklarer Bent Sørensen, redaktionschef.
Også økonomiminister Lene Espersen langede i et samråd den 2. oktober hårdt ud efter Børsen. Avisen har med udgangspunkt i en analyse fra Den Internationale Valutafond, IMF, spået, at krisen kan koste Danmark 200 milliarder kroner. Men det er ifølge ministeren "helt misvisende". Kernen i kritikken er, at Børsen har overført en analyse, der omhandler bankkriser i blandt andre udviklingslande samt gennemsnitlige forværringer i bruttonationalproduktet til danske forhold.
Også denne kritik parerer Bent Sørensen. Han fastholder, at avisens beregninger er helt korrekte. Men medgiver dog, at svenske og norske erfaringer kan pege på en mindre nedtur.
»Mens erfaringerne fra Finland og Japan peger på en højere regning,« forklarer han. /

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen