Ubrugeligt. Jeg kan levende forestille mig DRs Anja Thordal i ekspertselskab ryste på hovedet og trække på smilebåndet:

"Det er faktisk ikke noget værd. Der er selvfølgelig nogle få steder, du kan komme ind gratis, men i dag er der efterhånden så mange af dem. Uanset hvor meget, der ligger bag, så er det jo blot et tegn på din integritet. Og den behøver du vel ikke et plastikkort for at signalere?"

Pressekortet er ikke noget værd.

Det er et stykke plastik, som man er gladest for i ungdommen, men min holdning er, at kan du ikke klare dig uden, så er du egentlig heller ikke nogen ordentlig journalist. Husk, at de journalister, som har skrevet og dokumenteret de bedste historier, faktisk ikke kunne gøre det, medmindre de bevidst undlod at vise deres pressekort.

Her er, hvad jeg har brugt mit pressekort til:

1) Komme gratis ind på Train i Århus.

2) Vise politiet, da jeg var fuld i lørdags og ville påvirke, at de skulle

være mindre hårdhændede over for en anholdt (som jeg kender).

3) Imponere kolleger (som ikke selv har pressekort).

Her er, hvad jeg ikke har brugt kortet til:

1) Få aktindsigt i laboratorie-analyser fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

2) Få adgang til diverse koncerter og teaterforestillinger, samt Tivoli.

3) Få adgang gennem politiafspærringer.

4) Få adgang til almindelige menneskers hverdag.

Her ringer jeg nemlig i stedet, præsenterer mig og dukker op på det rigtige tidspunkt. Og så begår jeg mig høfligt og åbent.

Det er til gengæld noget værd. /

Chresten Ibsen, Koreografisk Center Archauz