Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er sidste instans for europæiske journalister under pres. Men DJ frygter, at en ny reform vil betyde, at vigtige sager bliver afvist. Advokat Tyge Trier deler bekymringen.

Artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention er grundstenen i pressefriheden. Den handler om ytringsfrihed og er det foretrukne våben, hver gang en journalist ender i retten. Når lovteksten har fået så stor betydning i Danmark, skyldes det i høj grad en række sager ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Her har Dansk Journalistforbund(DJ) flere gange ført sager, og derfor hejser de nu et advarselsflag om det reformarbejde, der er i gang.

»Man skal ikke forringe mulighederne i for at få prøvet sine sager Strasbourg. Det kan betyde, at man ikke kan få prøvet retten til ytringsfrihed,« siger Mogens Blicher Bjerregård, der er formand for DJ.

Han støtter dermed op omkring det norske journalistforbund, der sammen med den norske redaktørforeningen for få dage siden advarede mod samme udvikling. Baggrunden er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ved at drukne i sager. Ressourcerne til at behandle sager står langt fra mål med de henvendelser der kommer.

Derfor har man i mange år arbejdet med at reformere domstolen for at nedbringe antallet og sager og dermed sagsbehandlingstiden. Der har allerede været en reform og til februar skal et udvalg komme med en rapport, der lægger op til nye ændringer. En række lande har spillet ind med forslag, og specielt et forslag fra Storbritannien har vakt røre.

Det går ud på, at man skal kunne afvise sager ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvor de nationale domstole i tilstrækkelig grad har taget stilling til den europæiske menneskeretskonvention.
Forslaget vækker bekymring hos advokat Tyge Trier, som er ekspert i ytringsfrihed og har ført flere sager for DJ ved domstolen:

»Det kan blive sådan, at nationale domstole bare laver en standardformulering, hvor man nævner artikel 10, og så er man sikret mod, at den europæiske menneskeretsdomstol tager sagen op,« siger Tyge Trier til Journalisten.dk

Han nævner sagen om Fælledgården som et aktuelt eksempel. Om tre uger skal Højesteret tage stilling til om DR måtte offentliggøre en række skjulte optagelser i deres dækning af kritisable forhold på det københavnske plejehjem. Både By- og Landsret har vurderet at det var ulovligt og nævnt artikel 10 i deres domme.

»Men selvom de har taget stilling til menneskeretskonventionen, mener jeg som forsvarer stadig ikke at konventionen er anvendt korrekt,« siger Tyge Trier, der er forsvarer for journalisterne i sagen.

Når både By- og Landsret rent faktisk nævner artikel 10 i deres domme, så skyldes det ikke mindst den såkaldte grønjakkesag, der både i Danmark og Europa har haft stor betydning for pressefriheden. Her tabte den danske stat ved domstolen i en sag om et tv-indslag lavet af Jens Olaf Jersild.

I 1985 lavede han et indslag til DR om en gruppe unge i grønne jakker, der kom med meget racistiske udtalelser om indvandrere. Alle retsindstanser i Danmark dømte Jens Olaf Jersild og hans daværende chef Lasse Jensen for at videreformidle racistiske budskaber. Men i 1994 blev de frikendt ved den europæiske menneskeretsdomstol, der vurderede at hensynet til pressefriheden i dette tilfælde var vigtigere end hensynet til de mindretal, som blev racistisk omtalt i indslaget.

Tyge Trier frygter at sådan en sag kunne blive afvist med de forkerte reformer af domstolen.

»Der har også været forslag om at lave en minimumsgrænse for sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jersild fik jo kun en bøde på 1000 kroner. Man kan godt frygte at principielle ytringsfrihedssager efter reformen vil blive afvist på den bekostning. Det er vigtigt, at få antallet af sager ned i Strasbourg, men man skal passe på ikke at skylle artikel 10 ud med badevandet

Professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet Sten Schaumburg Müller er enig i at domstolen har spillet en væsentlig rolle i den danske og europæiske pressefrihed. Han er dog ikke helt så bekymret for reformarbejdet.

»Det skal heller ikke være sådan at domstolen bare bliver til en ekstra instans, hvor der sidder nogle internationale dommere, som mener noget andet end de danske. Det er der lidt en tendens til. Ideen er at de skal vurdere sagerne ud fra nogle grundlæggende principper. Det gjorde de med Jersild-sagen, og efterfølgende har de danske domstole været gode til at tage hensyn til artikel 10,« siger Sten Schaumburg Müller, som har forsket i den europæiske menneskerettighedsdomstol.

Han mener at det britiske forslag om at afvise sager, hvor de nationale domstole har taget menneskerettighedskonventionen i betragtning, kan fungere.

»Jeg kan også have betænkeligheder ved det, men hvis reglen bliver formuleret korrekt, så lande ikke udnytter den, lyder det fornuftigt,« siger Sten Schaumburg Müller.