Pressefrihed er afgørende for demokratiet

I skrivende stund cirkler helikopterne over Christiansborg, snerydderne er på arbejde i gaderne, og hele verden følger ængsteligt med i de strandede forhandlinger i Bella Centret. Disse uger byder i sandhed på mange modstridende indtryk.
17.12.2009 · 12:17
Mogens Jensens billede
Mogens Jensen

I skrivende stund cirkler helikopterne over Christiansborg, snerydderne er på arbejde i gaderne, og hele verden følger ængsteligt med i de strandede forhandlinger i Bella Centret. Disse uger byder i sandhed på mange modstridende indtryk.

Efter års debat om forsvaret af ytringsfrihed til gavn for demokratiet er det paradoksalt, at pressefolk i de seneste dage har berettet om problemer med at dække de mange demonstrationer. Fotografer fra Berlingske Tidende, DR og Politiken er blevet behandlet hårdt, og deres pressekort er således ikke er blevet respekteret. To norske pressefolk og en dansk fotograf fik konfiskeret udstyr under lørdagens klimademonstration - gasmasker og hjelme til at beskytte sig.

Politiets Per Larsen mener, at fotograferne brød spillereglerne, men understreger alligevel, at hvis journalisterne har gyldigt pressekort, så er der ingen problemer. Jeg mener, at folk må dømme selv. Bl.a. ved dette klip, hvor en fotograf skubbes væk: Politet fjerner Politiken-fotograf.

Uanset hvad man måtte mene om klippet, skal der uden tvivl rettes op på en situation, hvor politiet og journalisterne mener, at de indbyrdes hindrer hinandens arbejde. Det må kunne gøres bedre - hidtil har Danmark jo været et land, hvor journalister har nydt rettigheder og beskyttelse modsat så mange andre lande bl.a. under beskyttelse af pressekortets bestemmelser. Jeg kan kun melde helt klart ud, at pressekortet skal respekteres, som vi respekterer andre demokratiske rettigheder.

Det ligger mig meget på sinde, at doktrinen "People's right to know" via pressens ytringsfrihed beskyttes. Det gælder i den grad pressens mulighed for at reportere og dokumentere. Det er næsten unødvendigt at nævne, at det skaber bedre grundlag for meningsdannelse for befolkningen, at de kan se billeder, video eller læse reportager - og selv tage stilling til lømmel-pakken, fut-tog og hvorvidt retten til at demonstrere de facto er brudt i Danmark.

Jeg håber, at DJ og politiet indbyrdes kan finde nogle konkrete løsninger og tegne nogle kridtstreger for det fremtidige samarbejde. Som medieordfører vil jeg følge udviklingen og i øvrigt ikke gå på kompromis med pressefriheden, der er en grundsten i demokratiet i kraft af sin kontrolfunktion.

Helt konkret kunne man forestille sig tiltag som kurser eller særlige presseakkrediteringer. Som Anders Krab-Johansen, nyhedschef på Politiken påpeger, må politiet genlæse pressekortets cirkulære nr. 211, hvor der står, at politiet kan udstede særlige passerkort, som giver adgang til en enkelt begivenhed. (læs Anders Krab-Johansens signatur-kommentar: Pressekortet gælder kun til Legoland)

Nu går der nok lidt tid, før vi igen får store arrangementer til landet med samme omfang af demonstrationer, men det må være muligt til næste gang at forberede pressehåndteringen i en grad, så folk udenfor orkanens øje kan følge med og danne deres egen mening.

Seneste jobopslag

Dygtig presse- og kommunikationsmedarbejder søges til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 13.05

Marketingkonsulent til Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Ansøgningsfrist: 10.05

Underviser

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 15.05

Kreativ videojournalist til Deloitte

Deloitte Denmark
Ansøgningsfrist: 14.05

Matematikredaktør

Alinea
Ansøgningsfrist: 03.05

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05