Der hersker mange forskellige opfattelser af journalistisk aktivisme i det danske mediebillede. Nogle bruger betegnelsen kampagnejournalistik. Andre kobler den aktivistiske tilgang sammen med begrebet konstruktiv eller problemløsende journalistik, mens skeptikere ligestiller journalistisk aktivisme med subjektiv holdningsjournalistik.
De fleste af dem, fagbladet Journalisten har interviewet til denne artikelserie, er enige om, at vi vil se mere journalistisk aktivisme i de kommende år. Derfor er det nødvendigt at definere journalistisk aktivisme, så vi ved, hvad vi taler om.
Det påpeger medieforsker Peter Bro, leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet. Han har blandt andet forfattet bøgerne ’Journalisten som aktivist’ og ’Aktionsjournalistik’, der begge beskæftiger sig indgående med emnet.
[quote:0]
Flere grene af aktiv journalistik
Selv skelner han overordnet mellem passiv og aktiv journalistik.
”Passiv journalistik skal ikke forstås negativt. Det dækker over den journalistik, der ikke er optaget af, hvad der sker i en sag, efter at man har publiceret sin journalistik om den. I stedet overlader man det til verden at forholde sig til sagens konsekvenser,” siger Peter Bro. Og forklarer videre:
”Så er der aktiv journalistik. Inden for den findes der flere forgreninger, og det er længst ude på spektret, at vi finder de mere aktivistiske former. Men aktiv journalistik kan også være optaget af, om dens arbejde får nogle konsekvenser efterfølgende,” siger han.
Denne form for aktiv journalistik kan ifølge Peter Bro være, hvis politikere fremsætter lovforslag på baggrund af dækningen, eller hvis borgere foreslår, hvordan der kan handles.
”Vi betegner disse journalister proaktivt neutrale. De vil gerne være aktive i forhold til at sætte et problem på dagsordenen, men de er neutrale i forhold til, hvilken løsning der skal til,” pointerer medieforskeren.
Og så er der de journalister, som befinder sig længere ude på spektret.
”Noget aktiv journalistik er så aktivistisk, at den også har løsningen med. Her ved journalisten eller mediet fra starten godt, hvad de vil opnå, og så laver de en kampagne derudfra. Nogle medier definerer altså selv på forhånd, hvad løsningen skal være,” skitserer Peter Bro.
Passiv tid efter Cavling og firebladspresse
Her fremhæver han blandt andet Fyens Stiftstidendes vedholdende, aktivistiske kampagne om at få nedsat brotaksten over Storebælt, fordi den ifølge avisen hæmmede væksten.
”For mange aktive journalister og redaktører vil det være at gå for langt. Fyens Stiftstidende har fra starten defineret den rigtige løsning på problemet, og det er et eksempel på den mest aktive form i denne kategori,” konstaterer Peter Bro.
I sin bog ’Aktionsjournalistik’, der udkom første gang i 2004, beskriver Peter Bro, hvordan aktionsjournalistik historisk set var noget, Henrik Cavling forsøgte at udbrede. Ifølge medieforskeren forstod Cavling, at hvis journalisten kunne gøre borgerne mere interesserede og engagerede i samfundet, så fik man en positiv spiral i samfundslivet.
[quote:1]
”Men i tiden efter firebladssystemet har passiv journalistik været mere kendetegnende for mediesystemet herhjemme. De senere år har den aktive journalistik så vundet frem igen,” opridser Peter Bro.
Objektivitet og aktivisme kan gå hånd i hånd
Han mener, at der er flere årsager til, at aktionsjournalistikken er tilbage.
”For det første kan journalister og medier efterhånden godt se, at passiv journalistik også har den effekt, at den passiverer befolkningen. Og i en tid, hvor medier er pressede, leder mange efter nye veje og nye måder at aktivere og engagere borgerne på. Medier i krise forsøger at lære af historien og kigge på, hvad der før har været en succes,” forklarer han med henvisning til folk som Henrik Cavling.
En anden medvirkende årsag til, at journalisterne er mere aktivistiske, er ifølge Peter Bro, at medierne er blevet mindre fastlåste i deres holdning til, hvad der er journalistikkens rolle.
”Nu kan jeg sikkert få nogen på nakken, men jeg oplever, at danske medier og journalister i dag er mere reflekterede, end de tidligere har været. De har indset, at det med at være objektiv ikke betyder, at man så ikke samtidig kan være aktiv. Den største kritik har ellers tidligere gået på, at objektivitet og aktivisme ikke kan gå hånd i hånd. Men i dag forstår flere, at det kan det godt. Og jeg tør godt sige, at vi er blevet klogere i mediebranchen,” siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I årtier har der da været aktivistisk politisk journalistik i Danmark. Det véd enhver, der har set eller hørt Danmarks Radios udsendelser.