Fejlmeddelelse

Filen kunne ikke oprettes.

Pressede medier forsøger sig med aktivistisk journalistik

Medier sløjfer den klassiske nøgterne journalistik, fordi den passiverer befolkningen og læserne flygter. ”De har indset, at det med at være objektiv ikke betyder, at man så ikke samtidig kan være aktiv,” mener medieforsker Peter Bro
  • Illustration: Mette Ehlers
    Aktivistisk journalistik vinder frem, men hvad er det egentlig? Medieforsker Peter Bro skelner mellem passiv journalistik, som beskriver fakta, og aktiv journalistik, der også er optaget af konsekvenserne af journalistikken.
14.02.2018 · 11:40

Der hersker mange forskellige opfattelser af journalistisk aktivisme i det danske mediebillede. Nogle bruger betegnelsen kampagnejournalistik. Andre kobler den aktivistiske tilgang sammen med begrebet konstruktiv eller problemløsende journalistik, mens skeptikere ligestiller journalistisk aktivisme med subjektiv holdningsjournalistik.

De fleste af dem, fagbladet Journalisten har interviewet til denne artikelserie, er enige om, at vi vil se mere journalistisk aktivisme i de kommende år. Derfor er det nødvendigt at definere journalistisk aktivisme, så vi ved, hvad vi taler om.

Det påpeger medieforsker Peter Bro, leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet. Han har blandt andet forfattet bøgerne ’Journalisten som aktivist’ og ’Aktionsjournalistik’, der begge beskæftiger sig indgående med emnet.

I en tid, hvor medier er pressede, leder mange efter nye veje og nye måder at aktivere og engagere borgerne på. Medier i krise forsøger at lære af historien og kigge på, hvad der før har været en succes.
Peter Bro, medieforsker og leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet

Flere grene af aktiv journalistik

Selv skelner han overordnet mellem passiv og aktiv journalistik.

”Passiv journalistik skal ikke forstås negativt. Det dækker over den journalistik, der ikke er optaget af, hvad der sker i en sag, efter at man har publiceret sin journalistik om den. I stedet overlader man det til verden at forholde sig til sagens konsekvenser,” siger Peter Bro. Og forklarer videre:

”Så er der aktiv journalistik. Inden for den findes der flere forgreninger, og det er længst ude på spektret, at vi finder de mere aktivistiske former. Men aktiv journalistik kan også være optaget af, om dens arbejde får nogle konsekvenser efterfølgende,” siger han.

Denne form for aktiv journalistik kan ifølge Peter Bro være, hvis politikere fremsætter lovforslag på baggrund af dækningen, eller hvis borgere foreslår, hvordan der kan handles.

”Vi betegner disse journalister proaktivt neutrale. De vil gerne være aktive i forhold til at sætte et problem på dagsordenen, men de er neutrale i forhold til, hvilken løsning der skal til,” pointerer medieforskeren.

Og så er der de journalister, som befinder sig længere ude på spektret.

”Noget aktiv journalistik er så aktivistisk, at den også har løsningen med. Her ved journalisten eller mediet fra starten godt, hvad de vil opnå, og så laver de en kampagne derudfra. Nogle medier definerer altså selv på forhånd, hvad løsningen skal være,” skitserer Peter Bro.

Passiv tid efter Cavling og firebladspresse

Her fremhæver han blandt andet Fyens Stiftstidendes vedholdende, aktivistiske kampagne om at få nedsat brotaksten over Storebælt, fordi den ifølge avisen hæmmede væksten.

”For mange aktive journalister og redaktører vil det være at gå for langt. Fyens Stiftstidende har fra starten defineret den rigtige løsning på problemet, og det er et eksempel på den mest aktive form i denne kategori,” konstaterer Peter Bro.

I sin bog ’Aktionsjournalistik’, der udkom første gang i 2004, beskriver Peter Bro, hvordan aktionsjournalistik historisk set var noget, Henrik Cavling forsøgte at udbrede. Ifølge medieforskeren forstod Cavling, at hvis journalisten kunne gøre borgerne mere interesserede og engagerede i samfundet, så fik man en positiv spiral i samfundslivet.

Nu kan jeg sikkert få nogen på nakken, men jeg oplever, at danske medier og journalister i dag er mere reflekterede, end de tidligere har været.
Peter Bro, medieforsker og leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet

”Men i tiden efter firebladssystemet har passiv journalistik været mere kendetegnende for mediesystemet herhjemme. De senere år har den aktive journalistik så vundet frem igen,” opridser Peter Bro.

Objektivitet og aktivisme kan gå hånd i hånd

Han mener, at der er flere årsager til, at aktionsjournalistikken er tilbage.

”For det første kan journalister og medier efterhånden godt se, at passiv journalistik også har den effekt, at den passiverer befolkningen. Og i en tid, hvor medier er pressede, leder mange efter nye veje og nye måder at aktivere og engagere borgerne på. Medier i krise forsøger at lære af historien og kigge på, hvad der før har været en succes,” forklarer han med henvisning til folk som Henrik Cavling.

En anden medvirkende årsag til, at journalisterne er mere aktivistiske, er ifølge Peter Bro, at medierne er blevet mindre fastlåste i deres holdning til, hvad der er journalistikkens rolle.

”Nu kan jeg sikkert få nogen på nakken, men jeg oplever, at danske medier og journalister i dag er mere reflekterede, end de tidligere har været. De har indset, at det med at være objektiv ikke betyder, at man så ikke samtidig kan være aktiv. Den største kritik har ellers tidligere gået på, at objektivitet og aktivisme ikke kan gå hånd i hånd. Men i dag forstår flere, at det kan det godt. Og jeg tør godt sige, at vi er blevet klogere i mediebranchen,” siger han.

 

Kommentar

14/02/2018 - 14:14

Hjalte Østergaard

I årtier har der da været aktivistisk politisk journalistik i Danmark. Det véd enhver, der har set eller hørt Danmarks Radios udsendelser.

Seneste nyheder

18.05.2018 · 14:07

Når Twitter-kommunikation fejler

Søren Frandsen
18.05.2018 · 13:13

Det kan journalister lære af 18. maj

Søren Frandsen

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent til udvikling og implementering

Region Nordjylland
Ansøgningsfrist: 10.06

Skatteministeriet søger intranetredaktør

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 10.06

Content Manager til Gyldendal Forlag

GYLDENDAL
Ansøgningsfrist: 07.06

Enhedslistens folketingsgruppe søger presserådgiver

Enhedslisten
Ansøgningsfrist: 01.06

Pressemedarbejder til Det Tekniske Fakultet

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 30.05

Journalist med videoerfaring

Bolius Boligejernes Videncenter A/S
Ansøgningsfrist: 03.06

Pressemedarbejder til Borgmesterkontoret i Odense Kommune

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 10.06

Kommunikationsmedarbejder til Blå Kors Danmark (barselsvikariat)

Blå Kors Danmark
Ansøgningsfrist: 01.06

Herning Folkeblad søger magasin- og ugeavisjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 25.05

Sportsjournalist til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 28.05

Pressechef til Københavns Rådhus (barselsvikariat)

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 07.06

Erfaren presserådgiver søges til Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.06

Kommunikationskonsulent til MKB-Kommunikation, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune
Ansøgningsfrist: 30.05

SKARP POLITISK REPORTER TIL TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 23.05

Dygtig presse- og kommunikationsmedarbejder søges til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 03.06

Kommunikationsmedarbejder

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 22.05

Ambitiøs samfundsskribent med lyst til fordybelse

Zetland
Ansøgningsfrist: 28.05

Samvirke søger Danmarks bedste madskribent

COOP
Ansøgningsfrist: 11.06