search

Pressede journalister vil snakke kvalitet

  De tyske journalister følte sig nødsaget til at indgå en smertefuld overenskomst med arbejdsgiverne.

De tyske journalister følte sig nødsaget til at indgå en smertefuld overenskomst med arbejdsgiverne.
PINEFULDT. Flere tusinde af de 14.000 tyske avisjournalister har deltaget i lokale strejker i Tyskland i de forgangne uger. Den 24. februar blev der indgået en overenskomst, der giver kortere ferie og færre feriepenge til alle.

»Det er et pinefuldt kompromis. Vi er meget berørte,« siger Inez Kühne, talskvinde for journalisterne i fagforbundet Verdi.

Men der var ikke andet at gøre, fortæller Hendrik Zörner fra DJV, det andet tyske journalistforbund. Kompromiset er prisen for i det hele taget at beholde en overenskomst. Hvis forhandlingerne var brudt sammen, havde det åbnet op for individuelle kontrakter – et frit marked.

»I værste fald ville vi have set nyansatte journalister til den halve løn af det, de gamle tjener,« forklarer Hendrik Zörner.

Tiden er simpelthen ikke til arbejdskamp i Tyskland.

»Der er en stor og berettiget angst for arbejdsløshed. Det er et spørgsmål om, hvem der står stærkest. Vi havde ikke andet valg end at indgå et kompromis,« siger han.

Inez Kühne er enig:

»Der har været en massiv kampagne fra avisernes side i de forgangne to år mod fagforeningerne og for liberalisering. Nu er journalisterne selv det første offer.«

Inez Kühne finder det nødvendigt, at der nu bliver sat fokus på kvaliteten.

»Hvis man snakker om kvalitet i journalistikken, skal man også snakke om arbejdsbetingelser. Vi tror ikke, at det kan skilles ad – vi vil ikke have korrupte journalister,« siger hun.

Debatten om kvaliteten blev allerede sat i værk for tre år siden, da 'Initiativet for Kvalitet' blev dannet. Initiativtager er Ulrike Kaiser, redaktør for fagbladet Journalist, der bliver udgivet af forbundet DJV. Hun mener, at netværket mellem de forskellige medieorganisationer er nødvendigt for mere systematisk at kunne arbejde på at hæve kvaliteten. Den største fare ser hun i, at journalistik mere og mere bliver blandet sammen med underholdning og med pr.

Også Thomas Leif ser sammenblandingen mellem journalistik og pr som den største fare. Thomas Leif er formand for foreningen for undersøgende journalistik, Netzwerk Recherche, og medlem af chefredaktionen for public service tv-stationen SWR i Mainz. »Journalister er villige til at lade sig fodre,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan allerede nu se det hos de unge, som er nye i faget. Lokalreporterne er ofte ansat på en lav linjebetaling, og da de heller ikke får nogen penge til transport, så er det klart, at de ikke kan leve af det. De har brug for at have to-tre indtægtskilder,« siger Thomas Leif.

Fra udgivernes side deltager Bodo Hombach fra aviskoncernen WAZ i debatten om kvaliteten. Hans budskab er klart:

»Kun økonomisk selvstændige og stærke avishuse kan sikre journalistisk frihed,« sagde han under en konference arrangeret af 'Initiativet for Kvalitet' i efteråret.

Men Bodo Hombach – der selv har fagforeningsbaggrund – tror ikke på, at kvalitet nødvendigvis hænger sammen med høj løn og mange medarbejdere. Selvfølgelig skal arbejdsbetingelser og uddannelse være i orden, men mere arbejdsdeling, mere kontrol og en bedre værdsættelse af kvalitet er vejen frem, siger han.

Professor Beatrice Dernbach fra Hochschule Bremen mener, at journalisterne bør servere noget nyt for arbejdsgiverne.

»Man kan ikke bare slå på, at der skal være mere tid og bedre betingelser. Hvis journalisterne udvikler et strategi-papir med de indholdsmæssige mål og siger til udgiveren: 'Vi har et koncept, en idé og hvad der skal til for at gennemføre dem', så kan de få penge ud af ham,« siger hun.

Men der mangler noget grundlæggende, mener professor Christoph Neuberger, der på universitetet i Münster arbejder med kvalitet i journalistik.

»Både journalister og publikum skal blive mere bevidste om den journalistiske kvalitet. Og det er kun journalisterne selv, der kan tage sig af denne opgave,« mener han.

Løn og arbejdstid før og efter overenskomsten:

  • Ferien kortes ned: Før havde de yngste journalister 31 dages ferie, mens de ældste – dem over 40 – havde 35 dage. Nu får de yngste 30 dage, og de ældste – nu dem over 55 – får 34.
  • Færre feriepenge: I Tyskland udbetales der en 13. månedsløn som feriepenge. Udgiverne ønskede at gå ned til 68 procent af en månedsløn. Kompromiset er blevet, at journalisterne fremover får 80 procent.
     
  • Uændret arbejdstid: Den ugentlige arbejdstid skulle sættes op til 40 timer, hvis det var gået efter udgivernes ønske. Det blev afværget.
     
  • Lille lønstigning: Lønnen skulle fastfryses på 2003-niveau i to år. Det blev afværget. I stedet får journalisterne en lønstigning på 1,3 procent.
     
  • Læs mere: 'Initiativet for Kvalitet': http://www.initiativequalitaet.de/
     

Kilder: Journalistforbundene DJV og Verdi.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen