I denne uge offentliggør Dansk Journalistforbund sin årlige statistik over medlemmernes løn. Med en gennemsnitlig lønstigning på 1,8 procent fra 2013 til 2014 steg reallønnen for forbundets medlemmer for andet år i træk. 

Træerne vokser dog ikke ind i himlen; kun takket være den historisk lave inflation holder reallønsfremgangen sig på samme niveau som sidste år – og faktisk ligger lønstigningen for DJ’s medlemmer en smule under stigningerne på det øvrige arbejdsmarked. Men det kommer ikke bag på Flemming Reinvard, forhandlingskonsulent i DJ. 

»Især de traditionelle, trykte medier trækker jo lidt ned i billedet. Andre trækker op, men generelt er vi inde i en periode, hvor der bliver længere mellem top og bund rent lønmæssigt i samfundet. Det afspejler sig også i DJ, hvor de mest velaflagte får bedre lønstigninger,« forklarer han. 

Fremgang for kommunikatørerne

Kommunikations- og pressechefer er den gruppe i forbundet, som har opnået den største reelle lønstigning fra 2013-2014, nemlig 2,7 procent. Samtidig er de også en af de bedst lønnede medlemsgrupper i forbundet med en gennemsnitsløn på knap 52.000 kroner om måneden. 

Efter dem følger kommunikationskonsulenterne med lønstigninger på op til 2,5 procent, mens man i den modsatte ende – set på medietyper – blandt andet finder dagbladene.

»Der er en sammenhæng mellem den konkurrence, der er om jobbene på et område, og så lønstigningerne. Derfor ser vi blandt andet, at de gamle dagblade, der har haft jævnt faldende beskæftigelse, ligger med de laveste lønstigninger, mens man har de pæneste stigninger på det private kommunikationsarbejdsmarked, hvor der har været beskæftigelsesfremgang,« siger Flemming Reinvard. 

Der må ikke opstå proletariat

Også Per Roholt, formand for Kommunikationsgruppen i DJ, forklarer lønstigningerne til hans gruppes medlemmer med jobsituationen. 

»Vi har ikke set den samme krise i kommunikationsbranchen som i mediebranchen. Folk i de her stillinger er ikke blevet fyret på samme måde under krisen – og de, der er inde i varmen, leverer den vare, der er efterspurgt. Derfor får de lønstigning nu,« siger han.

Med til billedet hører dog, at de offentligt ansatte kommunikatører med lønstigninger på 1,7 procent ligger i den lave ende målt på medietyper. En del af forklaringen er her, at de offentligt ansatte i mindre grad kan gå ind og forhandle deres egen løn.

Men ser du det som et problem, at lønspredningen inden for Kommunikationsgruppen bliver større?

»Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at der ikke opstår et proletariat. Men omvendt er kommunikationsarbejde jo mange ting; nogle af vores medlemmer sidder med helt oppe i virksomhedernes direktion, mens andre for eksempel retter tekster til intranettet. Så der er stor forskel, og det afspejler sig selvfølgelig også i lønnen,« siger Per Roholt. 

Fotografer og tv-folk ligger nederst

Én af de stillingsgrupper, der ifølge lønstatistikken har oplevet de mindste lønstigninger fra 2013 til 2014, er tv-, film-, video- og reportagefotografer. Lønnen for gruppens 84 fastansatte medlemmer, der er en del af lønstatistikken, er kun steget med mellem 1,1 procent og 1,3 procent. Det undrer Nicolai Würtz, formand for TVGruppen i DJ:

»Det er ikke min oplevelse fra branchen, at fotograferne er under et særligt pres. Men et bud på en forklaring kunne være, at der er meget få fastansatte fotografer i vores branche. Langt de fleste er freelancere. Så er man én af de få fastansatte, er der måske større løntilbageholdenhed,« siger han. 

Flemming Reinvard påpeger desuden, at den lille gruppe fastansatte fotografer i tv-branchen også gør det statistiske grundlag mere usikkert: 

»Produktionsselskaberne generelt er jo et område, der har været i vækst – så man kunne godt have forventet, at det var en gruppe medlemmer, der havde scoret større lønstigninger, end det her viser.«