Pressenævnets straf står ikke mål med anklagernes anstrengelser. Behandlingstiden er for lang og sanktionerne for små, mener flere pressechefer og krisekommunikatører.

Pressenævnet er spild af tid. I hvert fald har flere store virksomheder droppet at bruge ressourcer på klager til Pressenævnet, og Kim Ege Møller fra Morsing PR siger til Politiken:

»Det er bekymrende, at vi normalt må fraråde virksomheder at bruge nævnet, fordi det er spild af tid.«

Nævnets skrappeste sanktion er, at det anklagede medie skal offentliggøre Pressenævnets kendelse. Ifølge Politiken sker det i gennemsnit først 63 dage efter den første klage.

»Pressenævnets afgørelser har ingen effekt. Når der er fejl på forsiden, ender det med en juridisk og svært forståelig kendelse offentliggjort nederst på side 17 to måneder senere,« siger Anne Willemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown.

Pressecheferne fra Dong Energy og ISS og TV 2's nyhedsdirektør, Michael Dyrby, deler den holdning. Sidstnævnte siger:

»Når sådan en juridisk meddelelse bliver læst op efter to måneder, er der ingen, som kan huske eller forstå sagen. For nogle virksomheder betyder det bare, at sagen kommer op igen.«

Forskningschef fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen kalder Pressenævnet en god og gratis mulighed for almindelige mennesker, men også han mener, at mere vidtrækkende sanktioner ville styrke respekten for instansens arbejde.

Pressenævnet selv ønsker ikke at deltage i diskussionen. Men i oktober 2010 var en professor ude med samme kritik som den nuværende. Dengang sagde medlem af nævnet Kaare R Skou til Journalisten.dk:

»Vi har ikke kompetence til at blande os i redaktørernes redigeringsret. Men jeg fornemmer, at stemningen er ved at vende i Pressenævnet. Vi diskuterer løbende, om vi skal diktere, at medierne får en fast boks til rettelser. Og det er ikke utænkeligt, at vi gør virkelighed af det, når den rette sag opstår.«