search

Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

En samtale mellem en pressechef og en journalist er som udgangspunkt til baggrund, siger flere pressechefer og bakker op om udtalelser fra Henrik Qvortrup.

En samtale mellem en pressechef og en journalist er som udgangspunkt til baggrund, siger flere pressechefer og bakker op om udtalelser fra Henrik Qvortrup.

I TV2 News-programmet Presselogen søndag rækker TV 2's politiske redaktør Henrik Qvortrup en lille moralsk hånd til forsvarsministerens pressechef Jacob Winther, da han kritiserer DR for at offentliggøre et telefoninterview, hvor Winther angiver Jægerkorpset selv som kilde til TV 2-historien om jægersoldater i Irak.

»Der er helt tydeligt, at der her er en indforståede kontakt, som der i øvrigt altid er når journalister og pressemedarbejdere taler sammen, om, at det ikke er til offentliggørelse. Det er en baggrundssnak,« sagde Qvortrup.

Og den opfattelse står han ikke alene med. Journalisten.dk har talt med flere pressechefer, der er enige i den betragtning.

»Hvis journalisterne vil have noget til citat, plejer de at sige det. Den almindelige praksis er, at journalisten på et tidspunkt spørger: vil du sige noget om det her? Det bygger på sådan en grundfornemmelse for, hvor man har hinanden,« lyder det fra SF's pressechef Claus Perregaard.
Han fortæller, at det kun er yderst sjældent, at journalisterne overhovedet er interesserede i at få udtalelser fra ham, da det som regel er politikerne, der er interessante.

Samme melding kommer fra kulturministerens pressechef Martin Skovmand.

»Min tilgang er, at det som udgangspunkt, når man taler med en pressechef, er til baggrund med mindre andet er aftalt. Så jeg er enig med Qvortrup,« siger han.

Det er DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup imidlertid ikke. Han har tidligere over for Journalisten.dk betegnet pressechef Jacob Winther som ministerens talsmand, og siger, at det må være talsmandens ansvar at gøre opmærksom på, hvis dele af samtalen skal uden for citat.

»Det skulle være mærkeligt, hvis man ikke kan citere en talsmand. Hvad har man dem ellers for? Og det skulle være mærkeligt, hvis en talsmand ikke kan finde ud af at give udtryk for, om dele af et interview skal være uden for citat,« sagde Ulrik Haagerup.

Den udtalelse opponerer Martin Skovmand stærkt imod.

»Jeg er lodret uenig med Haagerup. Det forstå jeg ikke, hvor han har fra. Det står der ingen steder skrevet, at pressechefen samtidig er talsmand,« siger Skovmand.

Han tilføjer dog, at han selv som regel foretrækker at være på den sikre side og gøre opmærksom på, at han taler til baggrund.

I det konkrete DR-interview kontakter journalisten Jacob Winther. Hvis det andet havde været tilfældet, ville det for Claus Perregaard fratage journalisten for en del af ansvaret.

»Hvis jeg selv var opsøgende i forhold til en journalist, hvor jeg var klar på, at jeg ikke selv skulle stå på mål for oplysningen, så ville jeg være meget eksplicit omkring det,« siger Perregaard.

Kommentarer
12
Per Meinertsen
16.02.10 14:37
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

Hvad er det for noget underligt noget, med at man godt må sige een ting hvis det er til "baggrund", og så noget andet hvis det ikke er? Skal det forstås sådan, at man til baggrund siger det som er rigtigt, og til interview siger noget, som måske ikke er helt rigtigt?

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
16.02.10 15:00
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

Der findes et interessant fortilfælde:

Da TV-Avisen producerede sit stærkt omtalte indslag om DSBs bud, skrev DSB et juridisk varselsbrev til DR, hvor DSB citerede fra en researchsamtale med en DR-journalist, der beskrev vinklen i indslaget. DSBs brev bremsede indslaget i flere uger.

Den pågældende DR-reporter blev så fortørnet, at han efterfølgende meddelte DSB, at han aldrig ville tale med DSBs Kommunikationschef igen.

DSB replicerede ved den lejlighed over for DR, at DSBs kommunikationsafdeling tidligere selv var blevet citeret i TV-Avisen - uden af DSB følte, det var aftalt på forhånd. Ved den lejlighed havde TV-Avisen forklaret DSB, at kommunikationschefer altid måtte regne med at blive citeret.

Fremhævet af Journalisten
Mikkel Munck
16.02.10 15:24
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

Kære alle

Det fremgår klart og tydeligt af artiklen, at det er nødvendigt med et fortroligt rum, hvor journalist og pressechef kan diskutere sagen før en eventuel officiel udtalelse bliver fremsat.

Det fremgår også klart og tydeligt, at journalist og Winther tilsyneladende var parter i sådan baggrundssamtale.

Men det fremgår desværre også klart og tydeligt af debatten, at ingen journalister ønsker at lægge hovedet på blokken og kritisere TV2 for deres ageren i lækage-sagen. TV2's journalister bør vel også leve op til en vis journalistisk integritet. Og den savner man virkelig i denne sag. 

Se eventuelt et fremragende indlæg på fra Susanne Sayers på Paula Larrains blog (https://journalisten.dk/node/15505), der opsummerer det væsentlige i den sag:

"Så skulle journalisten ikke have skrevet om jægersoldaterne ... men i stedet have koncentreret sig om det sensationelle i, at en højt placeret ansat lemfældigt lækker dybt fortrolige oplysninger for at få regeringen til at se bedre ud. Og tilmed er klar til at give andre skylden...".

Hvorfor denne tøven blandt journalister for at kritisere TV2?

I er både undertegnede og jeres udmærkede kolleger hos Danmarks Radio et svar skyldig.

På forhånd tak for kritisk stillingtagen og faglig integritet.

Mvh. Mikkel

Fremhævet af Journalisten
Jørgen Larsen
16.02.10 15:36
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister
Fordi at kilden måske er Niels Brick som var hos Jægerne i den periode og ikke nogen fra Forsvarsministeriet. Ergo blev historien "udsendelsen af Jægerne" og ikke "lækagen"
Fremhævet af Journalisten
Ole Hoff-Lund
16.02.10 21:10
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

Sådan som jeg har lært de journalistiske spilleregler, så er alt som udgangspunkt til citat. Med mindre den interviewede selv meddeler, at det er til baggrund, eller hvis journalisten specifikt efterlyser baggrundsoplysninger.

Som pressechef har jeg ikke oplevet andet end, at alt, hvad jeg har sagt, er til citat. Det er fuldstændig indforstået hos både pressechef og journalist, at jeg er nødt til at understrege, hvis noget udelukkende er til baggrund. Når man har en journalist i røret, så er vedkommende da ude på at få udtalelser til citat. Surprise! Jeg anerkender, at der kan være forskellige arbejdskulturer og forskellige opfattelser af, hvordan en samtale mellem to parter skal opfattes. Men man kan da ikke bare forvente, at de ord, som en pressechef lukker ud, kun er baggrundsoplysninger. Det er da noget forbandet vrøvl.

Fremhævet af Journalisten
Ole Knudsen
16.02.10 21:49
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

Som almindelig rugbrøds-sjurnalist i det nordjyske må jeg i al stilfærdighed undre mig.

Hvordan kan det være endt dér, at når en journalist ringer en pressechef op, så er udgangspunktet, at man snakker i fortrolighed og først, når man aftaler, at "nu" tænder man billedligt talt båndoptageren, så kan der citeres?

Udgangspunktet må da i al anstændigheds navn for pokker være, at når jeg ringer op og klart og tydeligt præsenterer mig som Ole Knudsen, sjurnalist på Nordjyske Medier, så ER båndoptageren tændt. Så er alt, hvad der bliver sagt, til citat, så længe det er professionelle kilder, der er vant til - eller må formodes at være det - at snakke med pressen, man har med at gøre.

Kilden kan så vælge på et tidspunkt at stoppe samtalen og sige, at nu kommer der noget til baggrund - og jeg kan så vælge at sige, at det vil jeg ikke høre, fordi jeg ikke vil syltes ind i nogle skjulte dagsordener, jeg ikke nødvendigvis kan gennemskue. Eller jeg kan vælge at være lutter øren og så håbe, at jeg kan holde skæg og snot for sig.

Men at jeg ikke kan citere, før kilden siger, at nu er det til blokken? Det er da en gang baljepis.

Det er da i hvert fald mit udgangspunkt. Nu er jeg så også kun rugbrøds-sjurnalist, ikke politisk journalist, men hvad er det for noget? Sådan ... helt ærligt?

Fremhævet af Journalisten
Birgitte Oppermann
16.02.10 22:20
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister
Jeg må bakke de to Ole'er op. Som udgangspunkt er alt, hvad man siger til en journalist til citat - medmindre andet er aftalt. En god pressechef bør derudover heller aldrig nogensinde indgå i spekulationer, uanset hvilken journalist, der ringer op. Det er et skråplan. Når det så er sagt, så ved jeg, at J. Winther er en rigtig dygtig pressechef, som jeg har stor respekt for. Jeg håber, at han kommer helskindet ud af det hele.
Fremhævet af Journalisten
David Trads
16.02.10 22:23
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

For mig at se har det altid været meget enkelt, når jeg har haft med spindoktorer at gøre - hvad enten de arbejder for regeringen eller for et af partierne: Nemlig at en samtale med dem altid er uden for referat - med mindre andet er aftalt. Men: Jeg anerkender, at det måske skyldes, at jeg har været en del af Christiansborg-tankegangen i for mange år. 

Derfor har jeg et simpelt forslag: Fremover bør alle journalister frem over give til kende ved begyndelsen af en samtale med en kilde, om vi taler til citat eller baggrund. Så enkelt kan det vel løses?

vh

David Trads

trads@berlingske.dk 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Niels C. Svanborg
16.02.10 23:07
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister
Som udgangspunkt bør en pressechef tænke på at al intern og ekstern kommunikation fra organisationen kan blive eksponeret. 
 
Ansvaret for om der må citeres eller ej fra samtalen må hvile på pressechefen. Det kan ikke være journalistens opgave at hjælpe pressechefen med noget, der burde være såre simpelt for rådgivere, der er betalt for netop at styre kommunikation. Man kan ikke forvente, at journalisterne selv skal sortere i, hvad de må citere og hvad de ikke må. 
  
Denne debat vise, hvor skævt forholdet er mellem politiske journalister og pressechefer/rådgivere. En pressechefs roller er at manipulere journalister/borgerne og fremstille ministeren i bedst muligt lys. Selvfølgelig skal en journalist referere, når pressechefen fremkommer med nye afgørende oplysninger i en aktuel sag - eller forsøger at lække hemmelige oplysninger. 
 
 Pressechefen ringer jo ikke for at hyggesludre eller gøre journalisten en tjeneste. Formålet er at fremstille tingene i et helt bestemt lys - og hvis det ikke tåler, at offentligheden er på medhør, så er det på eget ansvar. Alt andet vil være naivt og for alvor føre til dårlig journalistik.
 
Der er nogle journalister, der lever af at få baggrundssnak fra politiske pressechefer, men hvilken part tjener deres journalistik eller såkaldte analyse, når det er på pressechefens nåde, hvad de må bringe?  

Fremhævet af Journalisten
Paula Larrain
17.02.10 08:50
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

Lad nu være med at blande samtlige pressechefer sammen. Der er forskel på en presse/talsmand fra Amnesty (Ole Hoff-Lund ;-)) og så en spin doktor. Man behøver ikke være garvet Christiansborgjournalist for at vide, at disses ord ALDRIG er til citat, medmindre man aftaler det. Det er ikke talsmænd, men gate-keepers udadtil og rådgivere indadtil. Overhovedet ikke sammenlignelige med pressechefer i al almindelighed.

Men som David siger, så bør man altid for en god ordens skyld aftale præmissen i begyndelsen af samtalen. Men når man har talt sammen 100 gange, så har man i forvejen en forståelse for spillereglerne. I tilfældet Bech vs Winther er det tydeligt, at de har talt sammen før og at ikke-citat præmissen har været anvendt før. Derfor dukker den ikke explicit op. Desuden er Bech på et elektronisk medie, hvilket også er en afgørende forskel. En avisjournalist skal man altid regne med bånder en samtale. En TV-journalist bånder først, når man har en kamera med. Som regel.

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
17.02.10 10:04
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister
Det journalistiske fag udøves på ganske mange måder. Journalister er forskellige, pressefolk er forskellige. Nogle samarbejder er rigtige dejlige og uhøjtidelige, men andre er det stik modsatte. Ligeså  har medierne betydning, hvor en journalist kan få en ny arbejdsplads, hvor dagligdagen og historietyperne er nogle andre. I disse tider, hvor selv fagpressen lader sekretariat og redaktion flyde sammen vil journalisten ofte blive transformeret til en halv-diplomat, mens overgangen fra et fagblad til f.eks. Ekstra Bladet vil betyde en transformation  til lille venlig hyæne. Jeg tror ikke, man kan stille etik op på en formel.
Fremhævet af Journalisten
Niels C. Svanborg
17.02.10 12:29
Re: Pressechefer forventer fortrolighed fra journalister

Siden denne debat kan opstå, så er det vel ikke så åbenbart, hvad spille reglerne er, som bla. Larrain mener. Det er suverænt en rådgivers opgave at vurdere, hvad man kan tillade sig at sige uden at det bliver en del af en pressesag. Heri indgår vurderingen af budskaber, sagen og hvem man taler med.  Det gælder for presserådgivere i al almindelighed.

Jeg skal ikke blande mig i sagens substans eller om Winthers håndtering. Han har vist sig som en dygtig rådgiver i mange henseender.  

Men hvad skal journalisten bruge oplysningen om lækket fra jærgerne til, hvis det blot er et forsøg på at lægge låg på en sag eller tage presset af en sag. Journalisters rolle er at afdække magtspillet og heri indgår spindoktoren i dag fuldt ud.  

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen