En samtale mellem en pressechef og en journalist er som udgangspunkt til baggrund, siger flere pressechefer og bakker op om udtalelser fra Henrik Qvortrup.
I TV2 News-programmet Presselogen søndag rækker TV 2's politiske redaktør Henrik Qvortrup en lille moralsk hånd til forsvarsministerens pressechef Jacob Winther, da han kritiserer DR for at offentliggøre et telefoninterview, hvor Winther angiver Jægerkorpset selv som kilde til TV 2-historien om jægersoldater i Irak.
»Der er helt tydeligt, at der her er en indforståede kontakt, som der i øvrigt altid er når journalister og pressemedarbejdere taler sammen, om, at det ikke er til offentliggørelse. Det er en baggrundssnak,« sagde Qvortrup.
Og den opfattelse står han ikke alene med. Journalisten.dk har talt med flere pressechefer, der er enige i den betragtning.
»Hvis journalisterne vil have noget til citat, plejer de at sige det. Den almindelige praksis er, at journalisten på et tidspunkt spørger: vil du sige noget om det her? Det bygger på sådan en grundfornemmelse for, hvor man har hinanden,« lyder det fra SF's pressechef Claus Perregaard.
Han fortæller, at det kun er yderst sjældent, at journalisterne overhovedet er interesserede i at få udtalelser fra ham, da det som regel er politikerne, der er interessante.
Samme melding kommer fra kulturministerens pressechef Martin Skovmand.
»Min tilgang er, at det som udgangspunkt, når man taler med en pressechef, er til baggrund med mindre andet er aftalt. Så jeg er enig med Qvortrup,« siger han.
Det er DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup imidlertid ikke. Han har tidligere over for Journalisten.dk betegnet pressechef Jacob Winther som ministerens talsmand, og siger, at det må være talsmandens ansvar at gøre opmærksom på, hvis dele af samtalen skal uden for citat.
»Det skulle være mærkeligt, hvis man ikke kan citere en talsmand. Hvad har man dem ellers for? Og det skulle være mærkeligt, hvis en talsmand ikke kan finde ud af at give udtryk for, om dele af et interview skal være uden for citat,« sagde Ulrik Haagerup.
Den udtalelse opponerer Martin Skovmand stærkt imod.
»Jeg er lodret uenig med Haagerup. Det forstå jeg ikke, hvor han har fra. Det står der ingen steder skrevet, at pressechefen samtidig er talsmand,« siger Skovmand.
Han tilføjer dog, at han selv som regel foretrækker at være på den sikre side og gøre opmærksom på, at han taler til baggrund.
I det konkrete DR-interview kontakter journalisten Jacob Winther. Hvis det andet havde været tilfældet, ville det for Claus Perregaard fratage journalisten for en del af ansvaret.
»Hvis jeg selv var opsøgende i forhold til en journalist, hvor jeg var klar på, at jeg ikke selv skulle stå på mål for oplysningen, så ville jeg være meget eksplicit omkring det,« siger Perregaard.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Siden denne debat kan opstå, så er det vel ikke så åbenbart, hvad spille reglerne er, som bla. Larrain mener. Det er suverænt en rådgivers opgave at vurdere, hvad man kan tillade sig at sige uden at det bliver en del af en pressesag. Heri indgår vurderingen af budskaber, sagen og hvem man taler med. Det gælder for presserådgivere i al almindelighed.
Jeg skal ikke blande mig i sagens substans eller om Winthers håndtering. Han har vist sig som en dygtig rådgiver i mange henseender.
Men hvad skal journalisten bruge oplysningen om lækket fra jærgerne til, hvis det blot er et forsøg på at lægge låg på en sag eller tage presset af en sag. Journalisters rolle er at afdække magtspillet og heri indgår spindoktoren i dag fuldt ud.
Det journalistiske fag udøves på ganske mange måder. Journalister er forskellige, pressefolk er forskellige. Nogle samarbejder er rigtige dejlige og uhøjtidelige, men andre er det stik modsatte. Ligeså har medierne betydning, hvor en journalist kan få en ny arbejdsplads, hvor dagligdagen og historietyperne er nogle andre. I disse tider, hvor selv fagpressen lader sekretariat og redaktion flyde sammen vil journalisten ofte blive transformeret til en halv-diplomat, mens overgangen fra et fagblad til f.eks. Ekstra Bladet vil betyde en transformation til lille venlig hyæne. Jeg tror ikke, man kan stille etik op på en formel.
Lad nu være med at blande samtlige pressechefer sammen. Der er forskel på en presse/talsmand fra Amnesty (Ole Hoff-Lund ;-)) og så en spin doktor. Man behøver ikke være garvet Christiansborgjournalist for at vide, at disses ord ALDRIG er til citat, medmindre man aftaler det. Det er ikke talsmænd, men gate-keepers udadtil og rådgivere indadtil. Overhovedet ikke sammenlignelige med pressechefer i al almindelighed.
Men som David siger, så bør man altid for en god ordens skyld aftale præmissen i begyndelsen af samtalen. Men når man har talt sammen 100 gange, så har man i forvejen en forståelse for spillereglerne. I tilfældet Bech vs Winther er det tydeligt, at de har talt sammen før og at ikke-citat præmissen har været anvendt før. Derfor dukker den ikke explicit op. Desuden er Bech på et elektronisk medie, hvilket også er en afgørende forskel. En avisjournalist skal man altid regne med bånder en samtale. En TV-journalist bånder først, når man har en kamera med. Som regel.
For mig at se har det altid været meget enkelt, når jeg har haft med spindoktorer at gøre - hvad enten de arbejder for regeringen eller for et af partierne: Nemlig at en samtale med dem altid er uden for referat - med mindre andet er aftalt. Men: Jeg anerkender, at det måske skyldes, at jeg har været en del af Christiansborg-tankegangen i for mange år.
Derfor har jeg et simpelt forslag: Fremover bør alle journalister frem over give til kende ved begyndelsen af en samtale med en kilde, om vi taler til citat eller baggrund. Så enkelt kan det vel løses?
vh
David Trads
trads@berlingske.dk
Flere