Det er en gammel kending, der bliver presse- og kommunikationschef for Enhedslistens gruppe i Folketinget.
Stillingen bliver nemlig besat af Morten Torbjørn Andersen, der sad i stillingen som presseansvarlig for samme folketingsgruppe indtil sidste sommer, hvor han skiftede til en stilling som chefkonsulent i Fødevareministeriets presseafdeling.
Og det er en begejstret Morten Torbjørn Andersen, der vender tilbage til Enhedslisten.
”Jeg glæder mig til at være med til at sætte dagsorden for velfærd, klima og social retfærdighed. Det er et stort privilegium igen at have min daglige gang i vores flotte parlament,” skriver han på Twitter.