København er dækket af sol, men de praktiksøgende journaliststuderende kan se frem til mange indendørs timer i åbent hus-ugen. Journalistaspiranterne turnerer i denne uge rundt til landets forskellige mediehuse og sælger sig selv så godt, som de har lært, til praktikantvejledere og chefredaktører i håbet om at score en praktikplads.

Og konkurrencen er hård. Sidste år søgte cirka 300 journaliststuderende en praktikplads, og omkring 100 stod uden en plads efter Store Match Dag. 

Journalisten er taget på tur rundt i København for at møde de praktiksøgende hos Djøfbladet, Information og Ekstra Bladet.

Første stop på ruten er Djøfbladet, og her møder vi Peter Hasle.

Peter Hasle er her fotograferet ved Djøfbladet. ”Det er tredje gang, jeg søger, så jeg var igennem det hele første gang for et års tiden siden,” siger han. Foto: Sara Galbiati

Peter Hasle står med seks måneders praktik hos Kriminalforsorgen i bagagen og er nu i gang med et seks måneders forløb hos Dansk Byggeri. Han mangler derfor et halvt års praktik, som han er på jagt efter i dag – første stop for ham er hos Djøfbladet.

”Jeg ved, at det nok skal gå”

Peter Hasle er rolig omkring ugens samtaler. Han har prøvet det hele før, og han ved, at et praktiksted kan opstå, selv om der ikke er gevinst i første omgang. Begge hans praktikpladser har han nemlig fået igennem Matchroom, som er et mødested mellem medier, der mangler en praktikant, og praktikanter, der mangler et medie, når første runde af Store Match Dag er overstået.

”Det er tredje gang, jeg søger, så jeg var igennem det hele første gang for et års tiden siden. Dengang tænkte jeg meget over, hvad der skulle ske, hvis man ikke fik noget, og hvad det hele var for noget. Nu er jeg meget mere rolig. Nu ved jeg, hvordan hele forløbet foregår indtil Store Match Dag, og jeg ved, at det nok skal gå,” siger han.

Hvad tænker du om den branche, du er på vej ind i? Oven på medieforlig og forskellige sparerunder?

”Det går vel op og ned i alle brancher. Vi, der er startet inden for de sidste fem-seks år, har godt vidst, at branchen er presset. Så det er ikke nyt. Det er ikke sjovt, at det går på den måde, men det er en del af det,” siger han.  

Journalisten cykler videre til rutens næste stop, Information. Her møder vi Mikkel Lind Sorgenfrey og Lea Pilsborg, der er to ud af de cirka 50 journaliststuderende, der kæmper om Informations to praktikpladser.

 Mikkel Lind Sorgenfrey venter på sin samtale hos Information.”Hvad er vigtigt at tale om til en samtale? Hvordan fungerer et åbent hus-arrangement? Det, tror jeg, jeg bliver klogere på i dag,” siger han. Foto: Sara Galbiati

 Lea Pilsborg inden ugens praktiksamtaler: ”Jeg var helt vildt spændt i morges over at skulle til jobsamtaler en hel uge. Det er nervepirrende.” Foto: Sara Galbiati    

Stadig et uddannelsesforløb

Mikkel Lind Sorgenfrey, hvordan føles det at være i gang her på første dag i åbent hus-ugen?

”Jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske. Der er mange ting, der er nye, og som man kun har hørt gisninger om. Hvad er vigtigt at tale om til en samtale? Hvordan fungerer et åbent hus-arrangement? Det, tror jeg, jeg bliver klogere på i dag, og så har jeg den viden med mig de næste fire dage, siger Mikkel Lind Sorgenfrey.

Han er 24 år og fra SDU.

Lea Pilsborg er også 24 år. Hun studerer på RUC, og til samme spørgsmål svarer hun:

”Jeg var helt vildt spændt i morges over at skulle til jobsamtaler en hel uge. Det er nervepirrende. Men da vi så kom herind og hørte et oplæg fra Rune Lykkeberg, praktikanterne og praktikantvejlederen, begyndte jeg at glæde mig rigtig meget til at skulle tale med dem.”

”Jeg har jo lyst til at komme i praktik og lyst til at arbejde som journalist. Og så er der ikke noget federe end at få lov til at præsentere de idéer, man har, og få en chance for at snakke med nogen, der ved, hvad det handler om,” siger Lea Pilsborg.

Mikkel, tænker du over, om der er en særlig måde, du skal fremstå på til samtalen?

”Nej. Jeg er den, jeg er. Det håber jeg, de kan lide. Og hvis de ikke kan lide det, så er det nok heller ikke der, jeg skal være. I hvert fald ikke lige nu. Det er stadig et uddannelsesforløb, så jeg føler også, at de skal kunne rumme praktikanten, og ikke at jeg skal bøje mig og krølle mig sammen for at passe ind,” siger han.

Nerverne sættes på standby

Lea Pilsborg lægger ikke skjul på, at hun er nervøs for ugens samtaler. Men de mange nerver er hun nødt til at gemme væk, fortæller hun.

”Det er vigtigt for mig at være klar i hovedet og kunne nyde det bare en lille smule,” siger den 24-årige praktiksøgende.

”Så kan jeg springe i luften, når jeg kommer hjem,” griner hun.

Tanker om fremtidens journalistik

De to studerende må vente på, at det bliver deres tur til en praktiksamtale, som, de har fået fortalt, vil vare mellem fem og ti minutter. Mens de venter, beder Journalisten dem svare på, hvad de tænker om den branche, de er på vej ind i. En branche, der den seneste tid har budt på store sparerunder og et medieforlig, der varsler store nedskæringer i mediedanmark.

”Jeg tror, det løser sig,” siger Mikkel Lind Sorgenfrey.

”Det er jeg ikke urolig for. Lige nu skal jeg bare have en praktikplads. Nu har jeg sat mig selv i denne her branche, og lige nu er det min uddannelse, det handler om. Det andet må jeg tænke på senere,” siger han.

Lea Pilsborg, er du nervøs for journalistikkens fremtid?

”Overhovedet ikke. Jeg tror ikke nødvendigvis, man skal forestille sig, at man kommer til at sidde som en fastansat dagbladsjournalist. Fremtiden, tror jeg, er, at journalister spreder sig ud i alle mulige andre afkroge af arbejdsmarkedet også. Man må finde ud af, hvordan man kan bruge sine journalistiske kompetencer på alternative måder.”

Er du okay med det?

”Ja. For jeg brænder for at skrive, og jeg brænder for at formilde. Og det kan man gøre på mange måder. Det gælder bare om at finde ud af hvordan,” siger hun.

Sidste stop: Ekstra Bladet

Journalisten forlader de to journaliststuderende og fortsætter mod rutens sidste stop, Ekstra Bladet. Her sidder Michelle Løvstrup Thejls ved receptionen og venter på, det bliver hendes tur til at møde Karen Bro, de nuværende praktikanter og praktikantvejlederne. Ekstra Bladet har delt de praktiksøgende ind i hold, der på skift bliver vist rundt, hører oplæg og kommer til samtaler.

Michelle Løvstrup Thejls venter på, det bliver hendes tur til praktiksamtale hos Ekstra Bladet. ”Jeg tager det oppefra og ned,” siger hun. Foto: Sara Galbiati 

Hvordan har du det på ugens første dag, Michelle?

”Jeg er spændt og selvfølgelig også lidt nervøs. Det tror jeg ikke, jeg kan undgå at være. Men overordnet har jeg en god mavefornemmelse. Jeg tager det oppefra og ned. Der er ingen grund til at gå i panik, og jeg prøver at holde hovedet koldt og gøre mit bedste,” siger hun.

Hvad gør du for at holde hovedet koldt?

”Jeg prøver at tænke på, at alle vi, der søger praktik, er i samme båd, og man kan lære noget rigtig mange steder. Men selvfølgelig er der nogen steder, man hellere vil hen end andre.”

Er du nervøs for din fremtid i branchen?

”Både ja og nej. Jeg tror, man skal gentænke det der med, at man kommer ind og er klassisk nyhedsjournalist på et medie. Sådan tror jeg ikke, det kommer til at fungere. Jeg er klar på at være omstillingsparat og prøve at finde nogle andre veje,” siger Michelle Løvstrup Thejls, der er 23 år og fra RUC.

Og mens hun venter på at komme ind til ugens første samtale, begynder flere at dukke op i receptionen: De studerende, der netop har være inde og prøve at score en af Ekstra Bladets syv praktikpladser. Journalisten fanger én af dem, Julie Termansen.

 Julie Termansen efter samtale hos Ekstra Bladet: ”Samtalen gik hurtigt, og jeg solgte hverken mig selv for dyrt eller billigt.” Foto: Sara Galbiati

En praktikplads skal være et tilvalg fra begge sider

Hvordan gik det, Julie?

”Det var fedt. Jeg havde en fed følelse af stedet, og der var en afslappet og god stemning. Man fik lov til at spørge om det, man havde brug for at vide, uden at det blev sådan et konkurrence-helvede,” siger hun.

”Samtalen gik hurtigt, og jeg solgte hverken mig selv for dyrt eller billigt – det skal passe til den, jeg er,” siger Julie Termansen og understreger, at et en praktikplads skal være et tilvalg fra begge sider – både mediet og praktikansøgeren.

”Man skal gøre sig klart, hvor man passer ind, så man ikke ender et sted, hvor man ikke føler sig godt tilpas. Det er jo en del af ens uddannelse, så man skal helst kunne mærke, at man kan være her i halvandet år,” siger hun.

Louis Beck Petersen er også netop trådt ud i receptionen.

 Louis Beck Petersen om fremtidens journalistik: ”Som journalist lærer du at formidle og være kritisk, og det vil der altid være brug for.” Foto: Sara Galbiati

En nervepirrende samtale

”Jeg tror, det gik godt, men samtalen var nervepirrende. Jeg havde hørt, at man skulle have idéer med, men vidste ikke helt, hvad de ville spørge om,” siger Louis Beck Petersen.  

”De spurgte mig, om jeg havde oplevet noget dramatisk i mit liv. Det skulle jeg lige tænke lidt over, og så kom jeg nok med et svar, der ikke var særlig dramatisk,” siger han med et smil.

Louis Beck Petersen tog toget fra Aarhus kl. 05 i morges og bliver i København de næste fire dage, hvor han skal besøge forskellige medier.

Hvordan har du det med hele det her koncept, hvor du render rundt fra sted til sted og skal sælge dig selv?

”Jeg synes, det er lidt overgearet. Men det er svært at se, hvordan det skulle gøres anderledes. Og det er nok også fint, at det er over en kort periode, for så gør man det bare, og så ved man, at det snart er overstået.”

Hvad tænker du om den branche, du er på vej ind i?

”Man kan nemt blive lidt nervøs for det hele, men nu er vi bare inde i praktikræset, og det er det, vi forholder os til lige nu. Men som journalist lærer du at formidle og være kritisk, og det vil der altid være brug for, selv om der bliver skåret ned rundt omkring,” siger Louis Beck Petersen.