PRAKTIKPLADSER TIL ALLE

Et enigt delegeretmøde sendte en hilsen til undervisningsminister Margrethe Vestager. Det skete gennem en udtalelse, der understreger behovet for flere praktikpladser:

Et enigt delegeretmøde sendte en hilsen til undervisningsminister Margrethe Vestager. Det skete gennem en udtalelse, der understreger behovet for flere praktikpladser:
“Delegeretmødet i Dansk Journalistforbund finder det stærkt foruroligende, at der mangler omkring 60 praktikpladser for at sikre kvalificeret praktik til alle praktiksøgende fra de tre journalistuddannelser.
Det kan i værste fald betyde, at et stort antal journaliststuderende må opgive deres uddannelse .
Delegeretmødet skal derfor opfordre alle mediearbejdsgivere til at gøre en ekstra indsats for at få fremskaffet det nødvendige antal pladser af 12 og 18 måneders varighed.
Dansk Journalistforbund skal samtidig opfordre undervisningsministeren og Folketingets Uddannelsesudvalg til at fremskynde evalueringen af praktikperioden og arbejde for at sikre praktikpladser til alle, som begynder på uddannelserne.
Vil en reduktion af studiepladserne være nødvendig for at sikre dette mål, skal reduktionen gennemføres, så det ikke får konsekvenser for uddannelsernes økonomiske grundlag.”

0 Kommentarer