Det er svært at skelne mellem information og udfritning, når branchen inviterer studerende til informationsmøder før praktiksamtalerne. Redaktionschef Arne Notkin fra TV-Avisen var to timer om at dele 23 navneskilte ud, fordi han benyttede lejligheden til at tage en »individuel løs snak« med hver af de studerende.

Det er en grænse så fin som det papir, en praktikaftale er nedfældet på: Grænsen mellem research og tyvstart på praktiksamtaler, når de journaliststuderende op til panik-dagen bliver inviteret til informationsmøder hos de mest populære praktiksteder.
Praktikvejleder på Danmarks Journalisthøjskole, Jens Nørlem:
»Jeg er ikke meget for, at man tager forskud på den personlige kontakt. Hvis der laves praktiksamtaler før tid, så bryder systemet endeligt sammen. Men jeg opfordrer selv de studerende til at søge oplysninger om praktikstederne. Det er en svær balancegang, og når praktikstederne inviterer de studerende på besøg, må de holde tungen lige i munden.«
Nogle studerende mener ikke, at Arne Notkins tunge sad særlig lige i munden fredag den 24. september. Tværtimod mener de, at redaktionschefen på TV-Avisen brugte den lige lovlig flittigt.
Han var taget til Århus for at følge en gruppe journaliststuderende til København. Der skulle de se en afvikling af Radioavisen, høre et foredrag af Lisbeth Knudsen, tale med nuværende praktikanter og se, hvordan en TV-Avis løber af stabelen. I alt ventede fem timer forude ved ankomsten til København. Men først skulle de køre tre timer i bus med Arne Notkin.

Navneskilte
Redaktionschef Arne Notkin, som selv skal være med til at ansætte praktikanter, hev 23 klistermærker frem. Det var 23 gæstekort med de studerendes navne påtrykt.
»Det er af sikkerhedsmæssige årsager. Alle gæster hos DR skal have et navneskilt på,« forklarede Arne Notkin.
Han valgte selv at stå for uddelingen af skiltene. For hvert navneskilt han overrakte, spurgte han den studerende, hvad der interesserede ham, hvilke erfaringer han havde, og hvilke stillinger han havde søgt. Uddelingen tog lidt over to timer: Da det sidste navneskilt blev overrakt, havde bussen netop krydset Storebælt.

Den høflige vært
»Jeg benyttede uddelingen af navneskiltene til at snakke lidt med de studerende. Jeg var i en værtsrolle, og så er det da meget naturligt at vise interesse for sine gæster. Det var blot en løs snak, og du kan selv regne ud, at det ikke blev til meget mere end 2-3 minutter med hver,« forklarer Arne Notkin.
Helt så uskyldigt udlægger de studerende om bord på bussen ikke hændelsen.
»Det var helt klart et forskud på praktiksamtalerne. Hvorfor skulle vi ellers have navneskilte på? Og det var ikke en løs snak, for han blev hængende ved nogle længere end andre, afhængigt af hvor brugbare deres svar var. Det var en meget ubehagelig oplevelse,« fortæller en af buspassagererne, som ønsker at være anonym, da den studerende trods oplevelsen fortsat ønsker en praktikplads hos DR.
Vagttjenesten i DR forklarer, at det kun er nødvendigt med et anonymt gæsteskilt, hvis man skal vises rundt i bygningerne.
»Nu var der et navnefelt på skiltene, og så besluttede vi os for at skrive navne på,« siger Arne Notkin.
»Jeg er ked af, hvis nogle opfattede det som et forskud på praktiksamtalerne. Det var bestemt ikke meningen. Hvis nogen er oprørte over det, så kommer det bag på mig,« siger Arne Notkin.
Det kommer dog ikke mere bag på Notkin, end at han på selve turen spurgte et par studerende, som så lidt beklemte ud, om de følte ubehag ved hans spørgsmål. De svarede nej.

Blandede følelser
Blandt de studerende, som var med i bussen, er der forskellige opfattelser af turen.
»Jeg ved, at der er nogle der er utilfredse med turen, men det var jeg egentlig ikke. Jeg betragtede det ikke som et forskud på samtalerne, men det er da klart, at DR ikke inviterede os for vores blå øjnes skyld. Den samtale jeg havde med Notkin var ganske uformel, men jeg går da ud fra at han vidste, hvem han snakkede med. Men jeg kan ikke se noget fordækt i det,« siger Jens Kloppenborg-Skrumsager.
»Da han begyndte at råbe navnene op, kunne jeg godt se, hvad vej det gik. Så måtte man jo gribe muligheden og sælge sig selv, for vi ville jo alle gerne i praktik på DR. Men da dagen var slut, fik jeg da en dårlig smag i munden,« siger Charlotte Taarnhøj.
»Der er ingen tvivl om, at det ikke skulle være et anonymt arrangement. Og det er da også påfaldende, at de ligefrem sender chefen rundt for at dele navneskilte ud. Men jeg synes ikke, at der var noget specielt udspørgende i Notkins færden,« siger Torben Salomonsen.

Bremserne i
Arne Notkin erkender, at udbyttet af busturen går begge veje.
»Først og fremmest var det for at give de studerende mulighed for at stille mig spørgsmål. Men det var selvfølgelig også for at få et indtryk af de studerende. Men det var ikke et forskud på de egentlige samtaler, og vi har ikke indgået underhåndsaftaler. Jeg er glad for, at jeg gav alle chancen for at markere sig, for ellers er det kun de få frække, der bliver plads til,« siger Arne Notkin.
På trods af Arne Notkins forklaring vil KaJ, elevforeningen på Journalisthøjskolen, ikke sidde busturen overhørig.
»DR har brudt alle spilleregler. Vi kan ikke acceptere, at de gennemfører deres samtaler fjorten dage før alle andre. Derudover er det en urimelig forskelsbehandling over for dem, som ikke var med, og for RUCerne som aldrig fik chancen,« siger Søren Verup, formand for KaJ.
Han har ingen reelle sanktionsmuligheder, men vil nu gennem praktikudvalget kæmpe for, at DR får »en så stor næse som overhovedet muligt.«

Populært
De arrangerede rundvisninger er blevet populære blandt de mest søgte praktiksteder. Jyllands-Posten startede trenden for to år siden og havde også i år inviteret de studerende indenfor.
»Til selve samtalen handler det om den studerende. Der er ikke tid til, at vi forklarer så meget om os selv. Derfor er et informationsmøde en god mulighed for at give de studerende en viden om praktikstedet,« siger Lars From, praktikantvejleder på Jyllands-Posten.
»Vores arrangement faldt desværre sammen med DR´s, så vi havde kun 13 på besøg. Vi har ingen navne på de studerende. Selvfølgelig har vi set ansigterne, men først og fremmest er resultatet af arrangementet, at ansøgerne får et bedre grundlag at vurdere Jyllands-Posten ud fra,« siger Lars From.
Også Børsen og Aktuelt har fået øjnene op for den gode idé. Aktuelt fik dog ikke fulgt deres arrangement sidste semester op med noget tilsvarende i år.
»Det var en ren fejlkommunikation internt i huset, og det fortryder vi, for de studerende plejer at få meget ud af det,« siger Flemming Andersen, praktikantvejleder på Aktuelt, som har en lidt anden fremgangsmåde ved møderne end Danmarks Radio:
»Det er usagligt, når de studerende prøver at gøre deres hoser grønne på møderne. Jeg gider ikke rundsavene, så de besøgende taler primært med vores praktikanter. Og når vi taler til dem alle på én gang, er der ikke nogen, der kan positionere sig,« siger Flemming Andersen, Aktuelt.