Praktikanter kan godt holde fri

Over halvdelen af praktikanterne afspadserer deres overarbejde.

AFSPADSERING. Praktikanten, der stadig hænger over tastaturet, længe efter at de andre skrivebordslamper på redaktionen er slukket, vil man sagtens kunne finde. Men en rundspørge blandt landets journalistpraktikanter viser, at de fleste også afspadserer deres overarbejde. Mere end halvdelen sørger for at få kompensation for arbejdsuger på 45, 50 eller helt op til 70 timer og tager altid de fridage, der skal til, for at regnestykket i sidste ende lander på 37 timer om ugen.

Hver tredje afspadserer kun en del af overarbejdet, mens fem procent forærer deres overarbejdstimer væk uden at få kompensation.

»Det lyder godt, og tendensen er også, at praktikstederne signalerer, at det er ok at afspadsere,« siger praktikantvejleder Pia Færing fra Danmarks Journalisthøjskole.

I forhold til dem, der synes at sidde fast med klister til deres kontorstol, er udmeldingen fra Dansk Journalistforbund klar:

»De 37 timer kommer ikke ud af den blå luft. I Danmark har vi politisk bestemt, at folk også skal have tid til at slappe af og tid til ferie. Og hvis nogle praktikanter ikke selv kan, synes jeg, at praktikantvejlederne på arbejdspladsen burde give dem et los bagi og få dem hjem. Ellers bliver folk udbrændte,« siger Henrik Bruun, der er faglig konsulent og sidder i praktikudvalget for Dansk Journalistforbund. Han påpeger, at vores arbejdsmiljøregler tager udgangspunkt i, at arbejdsuger på mere end 48 timer over længere tid er direkte sundhedsskadeligt.

Overarbejde og skæve arbejdstider er vilkårene for praktikanter såvel som de faste medarbejdere. Er der ballade på Nørrebro en nat, nytter det ikke at vente, til klokken bliver 9.00 næste morgen med at rykke ud.

»Der skal man selvfølgelig ikke skåne praktikanterne. De er på vej ind i et fag, hvor det hele ikke kan skemalægges. Og de vil gerne være med, når der sker noget,« siger praktikantvejleder Pia Færing.

»Men grænsen går der, hvor praktikanten bliver længere for at kompensere for, at de føler sig for langsomme eller dårlige til deres opgaver. Som praktikant har man ret til ikke at være den hurtigste,« understreger hun.

At hver tiende praktikant ifølge en undersøgelse lavet af Pia Færing alligevel lider af stress eller depression, hænger ikke nødvendigvis sammen med, at man ikke kommer hjem i ordentlig tid.

»Det handler mere om, at man ikke ved, om man slår til på praktikstedet. De er i tvivl, om det arbejde, de laver, er godt nok.« /

Praktikanter kan godt holde fri

Over halvdelen af praktikanterne afspadserer deres overarbejde.

En rundspørge blandt landets journalistpraktikanter lavet for fagbladet Journalisten viser, at over halvdelen afspadserer deres overarbejde.

Praktikanten, der stadig hænger over tastaturet, længe efter at de andre skrivebordslamper på redaktionen er slukket, vil man sagtens kunne finde. Mere end halvdelen sørger for at få kompensation for arbejdsuger på 45, 50 eller helt op til 70 timer og tager altid de fridage, der skal til, for at regnestykket i sidste ende lander på 37 timer om ugen.
Hver tredje afspadserer kun en del af overarbejdet, mens fem procent forærer deres overarbejdstimer væk uden at få kompensation.

»Det lyder godt, og tendensen er også, at praktikstederne signalerer, at det er ok at afspadsere,« siger praktikantvejleder Pia Færing fra Danmarks Journalisthøjskole.
I forhold til dem, der synes at sidde fast med klister til deres kontorstol, er udmeldingen fra Dansk Journalistforbund klar:
»De 37 timer kommer ikke ud af den blå luft. I Danmark har vi politisk bestemt, at folk også skal have tid til at slappe af og tid til ferie. Og hvis nogle praktikanter ikke selv kan, synes jeg, at praktikantvejlederne på arbejdspladsen burde give dem et los bagi og få dem hjem. Ellers bliver folk udbrændte,« siger Henrik Bruun, der er faglig konsulent og sidder i praktikudvalget for Dansk Journalistforbund. Han påpeger, at vores arbejdsmiljøregler tager udgangspunkt i, at arbejdsuger på mere end 48 timer over længere tid er direkte sundhedsskadeligt.

Overarbejde og skæve arbejdstider er vilkårene for praktikanter såvel som de faste medarbejdere. Er der ballade på Nørrebro en nat, nytter det ikke at vente, til klokken bliver 9.00 næste morgen med at rykke ud.
»Der skal man selvfølgelig ikke skåne praktikanterne. De er på vej ind i et fag, hvor det hele ikke kan skemalægges. Og de vil gerne være med, når der sker noget,« siger praktikantvejleder Pia Færing.
»Men grænsen går der, hvor praktikanten bliver længere for at kompensere for, at de føler sig for langsomme eller dårlige til deres opgaver. Som praktikant har man ret til ikke at være den hurtigste,« understreger hun.

At hver tiende praktikant ifølge en undersøgelse lavet af Pia Færing alligevel lider af stress eller depression, hænger ikke nødvendigvis sammen med, at man ikke kommer hjem i ordentlig tid.
»Det handler mere om, at man ikke ved, om man slår til på praktikstedet. De er i tvivl, om det arbejde, de laver, er godt nok.« /

Så meget arbejder de over

Lige over halvdelen sørger altid for at afspadsere, hvis de arbejder mere end de 37 timer, som de skal ifølge uddannelsesaftalen mellem Dansk Journalist-forbund og arbejdsgiverne.

Lidt mere end hver tredje gør det nogle gange.

Kun fem procent får aldrig kompensation for deres overarbejde.

Knap 400 journalistpraktikanter fra de tre journalistuddannelser på RUC, SDU og DJH er i øjeblikket i praktik på medier over hele landet. Hver femte af disse har medvirket i undersøgelsen.

Fagbladet Journalisten sætter i det kommende nummer fokus på praktikanters arbejdsvilkår.

0 Kommentarer