Det er nok tiden for, at jeg fortæller lidt om, hvordan en almindelig dag går her på redaktionen.

Men først vil jeg berette om mit pligtstof som praktikant. Man hører jo rygter om kaffebrygning som intellektuel udfordring, kopiering som styrkelse af den kritiske sans og træning af benmuskler som stikirenddreng i stedet for mælkesyreproduktion i den journalistiske muskel. Sådan er det ikke her. Og nej.. det passer.

I min uendeligt privilegerede stilling, må jeg alligevel brødebetynget indrømme, at denne blog bliver skrevet som en skyldbevist overspringshandling fra det eneste pligtstof praktikanter har her på redaktionen. Jeg taler om NYTJOB-interviewet bagerst i Journalisten. (og så også lidt fordi, at jeg tager på ferie fra på fredag, og ikke kan blogge i de næste to uger.)

Dette, faktisk meget læste, mini interview/portræt/menneskehistorie er mit eneste faste lod.

Det er interessant at snakke med kilderne, lærerigt at vinkle spørgsmålene, men forfærdeligt kedeligt at skrive interviewet ud! Dette er nok grunden til denne skriftlige overspringshandling. I øvrigt har det ikke noget med selve NYTJOB-artiklen at gøre. Det er ALDRIG sjovt skrive interview ud, synes jeg. Men. Hvis man ikke gør det, er der en fare for, at alle ens kilder taler på samme måde, nemlig ligesom skribenten skriver. Og hvis man skriver det hele ud, får man et meget bedre overblik over spørgsmål og svar. Suk. Kan I høre jeg prøver at overbevise mig selv?

Nok om det

Min dag starter omkring klokken ni, hvor jeg kommer ind ad døren her på redaktionen, siger hej til Lotte, redaktionsekretæren, og går hen og tænder min computer og min lille læselampe. Det første jeg gør, efter jeg har taget mig en kop kaffe, er at tjekke mails.

Jeg har lagt mig selv i en netbaseret benlås ved i årenes løb at have oprettet, og jævnligt bruger, 4 forskellige webmails. Kombineret med min arbejdsemail, er jeg til evighed dømt til at spilde en masse tid – for at sige det ligeud.

Så går jeg i gang med de historier, jeg er ved at lave. Det kan være, at jeg har en interviewaftale klokken 11. Det forbereder jeg mig så lidt på. (-:

Det er sjældent, at jeg kun arbejder med én historie af gangen. Det kan dreje sig om en historie til hjemmesiden og måske to til bladet. Hjemmesidehistorien er gerne en nyhedshistorie, og skal klares rimeligt hurtigt. De andre kan jeg i sagens natur nusse lidt længere med.

Klokken 12 er der frokost ovre i forbundet. Det er der ingen grund til at fortælle mere om.

Hjemme igen på redaktionen fortsætter arbejdet med historierne, og jeg er så heldig at sidde overfor Jakob A., der beredvilligt svarer på alt og interesseret læser mine udkast til artikler.

Nogle gange har vi redaktionsmøde fra klokken 10 og et par timer frem

Det er sjældent, at jeg går før klokken 17. Når dagen er gået, har jeg i hvert fald drukket en cocio, spist en banan og måske et æble, drukket fire kopper kaffe og også haft tid til at læse i vores presseklip, som en stakkels universitetsstuderende står og klippe/klistrer hver morgen ovre i forbundet.

Og så har jeg slet ikke fortalt det hele….