
Foto: Andreas Bang Kirkegaard (red. Journalisten)
Flere praktiksteder har de seneste år måttet gå tomhændet hjem fra den såkaldte Store Matchdag, hvor der bliver fordelt praktikpladser til de mediestuderende.
Det skyldes et overskud af praktikpladser i forhold til studerende, som især har ramt provinsmedierne og flere mindre praktiksteder hårdt.
Ved seneste praktikrunde fik Jysk Fynske Medier kun besat hver tredje praktikplads, og i 2020 stoppede K-News, der er et nyhedsmagasin for den juridiske verden, med at søge journalistpraktikanter, fordi de studerende blev tilbudt aftaler med andre medier foran næsen på K-News.
Men nu er der en håndsrækning på vej til de mindre søgte praktiksteder.
Praktikudvalget har nemlig indført en ændring i afviklingen af Åbent Hus-ugen, hvor de studerende kan komme på besøg hos praktikstederne. Fremover bliver mandagen reserveret til mindre søgte steder, fremgår det af en mail fra praktikkoordinator på DMJX Martin Vestergaard til praktikstederne.
Her er kriterierne
Men hvad skal der så til, for at man som praktiksted kan få en forlomme i Åbent Hus-ugen?
Ifølge praktikudvalgets beslutning gælder følgende kriterier for at kunne deltage i åbent hus mandag:
- Godkendte praktiksteder, der højst har fået besat 50 procent af deres pladser i de seneste to runder.
- Godkendte praktiksteder, der ikke har deltaget i de seneste tre runder, men deltager igen.
- Nye (forhånds-)godkendte praktiksteder.
Nederst i artiklen her kan du se, hvilke godkendte praktiksteder der ud fra den model vil have mulighed for – efter eget valg – at afvikle åbent hus mandag den 25. april.
Forårets Store Matchdag er den 4. maj. Her deltager cirka 260 studerende fra DMJX (journalistik og TVM), SDU og RUC i praktiksøgningen. Da der ”normalt” er lidt over 300 praktikopslag i forårsrunden, forventes der endnu en gang et overskud af pladser.
Disse steder må slå dørene op mandag
Billund Kommune |
Bornholms Tidende |
Bæredygtigt Landbrug |
Danfoss |
Deluca Film |
DGI |
Djøfbladet |
Dossier, In og Elle (Aller) |
DR Bornholm |
DR Kultur TV |
DR Midt & Vest |
DR Syd |
DreamHack Sports Games |
Fagbladet Ergoterapeuten |
Folkeskolen, Fagbladet |
Forsvaret – Forsvarskommandoens Presse og Komm. |
Gladsaxe Kommune |
Gymnasieskolen |
Her & Nu |
Herning Folkeblad |
Jysk Fynske Medier – Dagbladet Holstebro Struer |
Jysk Fynske Medier – Dagbladet Ringkøbing-Skjern |
Jysk Fynske Medier – Horsens Folkeblad/Vejle Amts Folkeblad |
Jysk Fynske Medier – JydskeVestkysten |
Jysk Fynske Medier – Randers Amtsavis |
Jysk Fynske Medier – Viborg Stifts Folkeblad |
Life |
Mandag Morgen |
Medicinske Tidsskrifter |
Monday |
Novo Nordisk |
Reuters News |
Scand Media, Thailand |
Scleroseforeningen |
Se og Hør |
Sjællandske Medier |
Sygeplejersken, DSR |
TV MIDTVEST |
TV2 ØST |
Watch Medier |
Ældresagen |
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.