DAG 1:

– foto: Petra Kleis
Helle Stigel Hansen
I praktik på Landbrugsavisen:

”Jeg mødte klokken 08:30 og foretog som det første et interview til historien, som jeg arbejder på. Min medpraktikant og jeg skal lave en undersøgelse af landets jordpriser til ugens avis. I dag har vi så haft en dialog med vores redaktør om, hvilken vinkel han vil have. Hele formiddagen er gået med at skrive historien. Da min redaktør præsenterede opgaven for mig, fik jeg valget, om jeg ville lave den eller ej. I hvert fald sådan i princippet, og jeg sagde selvfølgelig ja. Generelt vil mine redaktører gerne give os praktikanter ”gode pladser” i avisen, og netop denne her skulle blive en forside. Personligt er det ikke dét, der er
min motivation.”

• Du skriver, at du i princippet fik valget. Hvad skal det sige?
»Når en redaktør siger: »Jeg har lige en opgave for dig«, så siger man jo ja. Jeg kunne aldrig finde på at sige: »Det har jeg ikke lyst til!« Det føler jeg ikke hører sig til, og så er jeg i øvrigt overbevist om, at de ved bedre, hvad der er god læring for mig.«

»Jeg har virkelig frie rammer, og det har jeg haft, siden jeg startede i februar. De er gode til at give mig plads og vejlede mig i en god retning. Jeg troede, at jeg skulle være stikirend-journalist, men sådan er det slet ikke. Mine redaktører tager mig seriøst.«

Keyvan Bamdej
I praktik på Berlingske Nyhedsbureau – BNB:

”Til redaktionsmødet talte vi blandt andet om, at vi skulle følge op på det tyske valg; at vi skulle skrive om; at Astrid Kragh vil nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, ligesom vi skulle finde en vinkel på Jyllands-Postens historie om, at der er omkring 7.000 EU-borgere på dansk kontanthjælp. Jeg endte med at lave fem citathistorier og en ”verden rundt”-historie, som er en lille kuriøsitet.”

• Hvorfor har du lavet så mange citathistorier?
 »Springet fra universitetet, hvor man havde dage og uger til at gøre en artikel færdig, til at sidde blandt uddannede reportere, er enormt. Derfor bad jeg om at skrive lidt flere citathistorier for at få lidt flere historier ud. Jeg havde håbet på, at jeg kunne få indarbejdet nogle rutiner hurtigt, men det har været sværere, end jeg lige troede. Jeg er godt forberedt rent mentalt og vidensmæssigt, men håndværksmæssigt omkring, hvordan man vinkler og skriver i en fart; der mangler jeg stadig lidt. Det er meget anderledes, end da jeg gik på RUC, men det er også det, praktikken er til for. Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene, når en artikel er afleveret. Så sidder der en redaktør og knipser.«

»De ved godt, at man slider her, men de er også meget tydelige omkring, at når man har fri, så har man fri. Så får man venligt at vide, at man kan gå. De vil ikke have, at man brænder ud.«

DAG 2:

Helle Stigel Hansen
”Jeg melder ind på to historier til webben på morgenmødet. Mine egne historier. Den ene er en sidehistorie fra det interview, jeg lavede med en økonom i går, og det andet er en opfølgning på det tyske valg. Jeg interviewede endnu en økonom, fordi det var en ret kontroversiel udtalelse, han i går kom med. Historien blev ikke helt så saftig, som jeg havde håbet på, men endte alligevel på vores forside på hjemmesiden, hvilket var ret fint. Men det tog mig til gengæld hele dagen at få den lavet. Har vist ikke været på 100 procent i dag.”

• Hvordan har du det efter sådan en dag?
»Selvtilfredsheden er selvfølgelig ikke helt i top, men det er ikke noget, jeg skammer mig over eller noget, der gør, at jeg føler mig som en dårlig praktikant. I går fik jeg at vide af min redaktør, at jeg havde ydet en god indsats, og det betyder helt vildt meget for motivationen. Folk er gode til at rose hinanden, og når man får at vide, at man har gjort noget godt, får man også lyst til at sige det til andre.«

Keyvan Bamdej
”Jeg laver to telefoninterviews. Et med Pia Adelsteen (SF) og et med Camilla Hersom (R) om ”velfærdsturisme”. Historien om, at en række EU-borgere får kontanthjælp her i Danmark. Jeg skriver ikke noget på det, men jeg sender lyden til Radio24syv, som vi samarbejder med. Bagefter skriver jeg en citathistorie, og til sidst skriver jeg en historie om Havarikommissionens rapport, der kunne pege på, at DSB har haft bøvl med, at to togsæt gik fra hinanden.”

• Bliver du behandlet som en uddannet eller en praktikant?
»Helt klart en mellemting. Jeg bliver behandlet som en af de voksne og uddannede, men jeg føler mig selvfølgelig som en praktikant, jeg har jo kun været her i to måneder. Der var en kilde, der ringede til os den anden dag, og så sagde min redaktør: »Jeg stiller dig lige om til en af vores journalister«, hvilket var mig, og det var rigtig fedt.«

»Det gør, at man automatisk må tage mere ansvar. Vi er to praktikanter og seks uddannede på arbejde til hverdag, så det er vi nødt til. Det synes jeg både kan være intimiderende og superfedt på samme tid. Min medpraktikant og jeg har begge stået i situationer, hvor der lige pludselig skete en hel masse i nyhedsstrømmen, hvor vi fik meget ansvar. Men det klarede vi begge fint, synes jeg.«

DAG 3:

Helle Stigel Hansen
”Jeg har hjulpet en kollega hele dagen med at skrive på et energi-tema, som skal i næste uges avis. Jeg regnede egentlig med, at jeg bare skulle hjælpe med noget researcharbejde, fordi jeg går på ferie i næste uge. Men jeg endte med at gå i gang med to artikler, inden vores lille ideudvikling var ovre. Min redaktør havde bedt mig hjælpe min kollega. Jeg tog et hovedspring ud i et helt nyt stofområde. Min kollega og redaktør mente, at det kunne jeg sagtens nå. Det kunne jeg ikke. Jeg arbejdede over, men nåede ikke at blive færdig. Jeg er indstillet på at færdiggøre artiklerne i min ferie. Det er ikke optimalt, men jeg må sige, at det er første gang, jeg reelt ikke har følt, at jeg fik tilstrækkeligt med tid. Jeg er sikker på, at jeg kunne have overladt finpudsning af artiklerne til min kollega eller redaktør, og jeg kunne sikkert også have afleveret noter fra interviewet og så fået en anden til at skrive historien. Men jeg vil gerne følge mine ting til dørs.”

• Hvorfor er det vigtigt at følge tingene til dørs?
»Det er et spørgsmål om det indtryk, min arbejdsplads får af mig. Jeg vil gerne efterlade mine ting ordentligt. Det er endt med, at jeg har arbejdet på det en enkelt dag i min ferie, og så har jeg overladt resten. Jeg ville helst have afleveret dem helt færdige, men det kunne jeg ikke. Det er dog endt med at blive nogle gode artikler.«

• Hvordan er det at være praktikant?
»Det er rigtig fedt, bedre end jeg kunne have forestillet mig. Jeg har virkelig meget medbestemmelse også i forhold til, hvad jeg gerne vil lære.«

Keyvan Bamdej
”I dag har jeg lavet en kort historie om, at hver tredje børnefamilie spiser kartofler på en gennemsnitlig dag, tre citathistorier, tre små ”verden rundt”-historier, og så har jeg til sidst lavet en artikel, hvor jeg har interviewet to Mellemøsten-eksperter i forhold til den iranske præsident Hassan Rouhanis tale ved FN’s årlige generalforsamling.”

• Hvordan er det at være i praktik?
»Jeg har en sult efter det efter at have været på skolebænken i mange år. Herinde lærer man at være journalist på den barske måde. Kritik hænger mere løst end ros, men ros får man også, når man gør det godt, og de er gode til at pleje os praktikanter og hjælpe os.«

»Men de er også klar over, at de er heldige at have os. Den anden dag fik vi en mail fra vores praktikkoordinator om, at der til et møde blandt alle de høje herrer var blevet talt om, at praktikanterne gør det godt, og at avisen nærmest ikke kunne udkomme, hvis det ikke var for praktikanterne.«