search

Præventive kontrakter

Vilkårene for barsel i tv-branchen er så ringe, at journalister udsætter beslutningen om at få børn. En chef blev degraderet efter sin barsel, og mange frygter, at karrieren slutter med en graviditet.

Vilkårene for barsel i tv-branchen er så ringe, at journalister udsætter beslutningen om at få børn. En chef blev degraderet efter sin barsel, og mange frygter, at karrieren slutter med en graviditet.

ARBEJDSMILJØ. Trøjen er kæmpestor. Så stor at den skjuler maven. Kristina har fået en ny yndlingssweater. En masse små frøer hopper ud over brystet og skulderen. Under maskerne og maveskindet ligger et syv uger gammelt foster og har allerede fået maven til at strutte.

I to år har Kristina arbejdet i DR på tidsbegrænsede kontrakter. Netop nu står hun over for sin fjerde forlængelse og denne gang som projektleder på en serie på seks programmer. Derfor skal maven pakkes væk.
»Det var meget vigtigt for mig, at ingen opfangede min graviditet på grund af kontraktforlængelsen. Jeg var altid enormt bevidst om, at lige om lidt skulle chefen trykke på knappen og afgøre, om jeg også havde et arbejde om et par måneder,« siger hun.

Heidi, en lille kvinde, der er godt skåret for stemmebåndet, har en anden historie. Hun gik på barsel som produktionschef med en fast ansættelse i tv-produktionsbranchen. Men cheftitlen var væk, da hun kom tilbage:
»Jeg fik aldrig at vide, hvorfor jeg blev valgt fra. Jeg ved ikke, om det var babyen eller det faktum, at jeg var ude af gamet i et år. Jeg håber, mit eksempel er grotesk. Men jeg tror, at der er mange, som kæmper for deres job,« siger hun.

Kristina og Heidi vil ikke stå frem med deres rigtige navne af hensyn til karrieren. Men deres beretninger dokumenterer, at DR og produktionsselskabernes høje forbrug af korttidsansættelser kan have store personlige konsekvenser for journalisterne.

Op mod 75 procent af medarbejderne i de private selskaber er ansat på tidsbegrænsede kontrakter. I DR er tallet godt 13 procent, hvoraf nogle er direkte usaglige forlængelser, ifølge de medarbejderrepræsentanter, Journalisten har talt med.

Ved Aalborg Universitet langer professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen hårdt ud efter arbejdsgivernes strategi med de korte ansættelser.
»Det er social dumping, når mediearbejdspladser ansætter henholdsvis 13 og 75 procent af arbejdsstyrken på korte kontrakter. På den måde er medarbejderne udleveret til at være nomader på arbejdsmarkedet uden mulighed for at planlægge hverken deres karriere eller familieliv,« siger han.

I produktionsbranchen har de fleste medarbejdere en karriere, der er bygget op som en lang kæde af korte ansættelser. Fordi hver produktion regnes for et afsluttet projekt, er de mange kontrakter lovlige.
Branchen har indgået en overenskomst, der sikrer løn under barsel til de tidsbegrænset ansatte. Men den gælder ikke for de mange selskaber, der kun har indløst et associeret medlemskab af brancheforeningen Producentforeningen.
»Langt den største del af tv-produktionen laves af selskaber uden overenskomst,« siger Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen.

I DR har husets 121 journalistiske medarbejdere på korte kontrakter – såkaldt tidsbegrænset ansættelse eller TBA – ret til løn under barsel ifølge deres overenskomst. Til gengæld knokler mange TBA'ere i gentagne forlængelser, der nogle gange udfordrer loven.

Ifølge den må DR forlænge en medarbejder én gang og kun forny kontrakten derudover, hvis der er en saglig grund. Ofte kan DR redegøre for, hvorfor en medarbejder atter skal forlænges i stedet for at blive ansat fast.
»Men sådan har det bestemt ikke altid været. I dag har vi fokus på problemet, men det betyder ikke, at usaglige forlængelser ikke stadig kan forekomme,« siger Steen Larsen, formand i Journalistgruppen i DR.

Men de korttidsansatte har et fælles problem, hvad enten de er ansat i DR med løn under barsel eller i et produktionsselskab, der skal udfordre reglerne for at få refusion. Det er »sindssygt stressende« at hoppe fra kontrakt til kontrakt, siger Lone Amtrup.

Tillidsmand for nyhederne i DR Dines Boertmann ser medarbejdere, der vrider og vender sig, når forlængelse nummer tre eller fire står for døren:
»Jeg taler med TBA'ere, som er meget forpinte. Det er en ekstremt svag og udsat position. De føler sig begrænsede i deres horisont og ved aldrig, om de er købt eller solgt.«

De korte ansættelser tvinger medarbejderne ud i et endeløst kapløb om den næste tjans. Både i DR og de private selskaber er konkurrencen måske det største benspænd for, at medarbejderne tør skabe en familie.
»Det er en indlysende sandhed for de tidsbegrænset ansatte, at det er risikabelt at gå på barsel. De er bange for, om de nogensinde kommer tilbage. Gravide og småbørnsforældre er uattraktiv arbejdskraft, sådan er det,« konstaterer Dines Boertmann.

Frygten nager. Hver morgen står Kristina foran spejlet for at tjekke, om maven kan ses gennem de store trøjer. Til festerne går hun endnu videre. Hun sipper danskvand med en skive citron, så drinken ligner en gin & tonic.
Kristina er på barsel i 18 måneder. Men en dag i maj melder hun sig igen under fanerne hos sine gamle arbejdsgivere i DR. Redaktørerne har beholdt deres stillinger, og hun mailer med dem alle sammen.
"Tillykke med barnet!" og "vi tager dig op på næste ledermøde", skriver lederne tilbage. Men mere sker der aldrig.
»Det var meget mærkeligt, for jeg føler, at jeg var en god arbejdskraft og en vigtig del af redaktionen,« funderer hun.

Men Kristina har andre heste i stalden. Og pludselig står hun med et næsten sikkert job på hånden. Men da producenten spørger til hullet på halvandet år i hendes cv, skifter samtalen karakter.
»På ét sekund lød han skuffet i stedet for begejstret og glad. Jeg fik en helt anden type spørgsmål: Om mit barn er meget sygt, og om min mand er villig til at hjælpe med pasningen,« fortæller hun.

Chancen er forpasset.
»Jeg blev enormt ked af det. Det var hårdt at høre en arbejdsgiver reagere så tydeligt og være så afvisende. Han bekræftede hele min mistanke om, at jeg ikke havde en jordisk chance for at komme tilbage til tilrettelæggerlivet, når jeg havde et lille barn,« siger hun.

Kristina søger arbejde i et år, indtil hun får en stilling inden for kommunikation.

Heidi er »heldig« i modsætning til Kristina. Det siger hun selv, for hun er blandt de få, som har en fast stilling i produktionsbranchen. Derfor er chokket stort, da orloven slutter med et møde. Det er Heidis leder, som har indkaldt. Han forklarer, at Heidi på grund af en "rotation" kan vælge en ny titel, men hun skal ikke længere være chef med ledelsesansvar.
»Jeg var ved at falde ned af stolen. Under det møde gik jeg fra at være kongeriget Danmarks mest motiverede medarbejder, til bare at have lyst til at sige op.«

Affæren ryster hende endnu. Journalisten spørger, hvorfor hun ikke kørte en sag. Men Heidi vil hellere glemme.
»Det magtede jeg slet ikke. Måske havde jeg fået et par hundredetusinde, men hvordan er dit ry og rygte så i branchen? Desuden ville jeg slet ikke være der mere. Jeg følte, at al respekt omkring min person var væk,« siger hun.

I dag har Heidi en ny stilling i et andet selskab. Men det er historier som hendes, der spreder sig i miljøet.
Julie på 34 år har hørt dem mange gange. Hun har 10 år på bagen som tilrettelægger på korte kontrakter, først i DR og siden i produktionsselskaberne. Hun har også ønsket sig et barn i flere år.

En gang sætter hun og ekskæresten en deadline på, hvornår de skal prøve at blive gravide. Men da datoen kommer, bliver Julie overmandet af bekymringer.
En ting er økonomien, forklarer hun. En barsel på dagpenge kan ikke betale hendes lejlighed. Men tanken om fremtiden er værre.
»Jeg har hørt retorikken i branchen så ofte: "Åh, vi gider ikke én med en unge på armen!", og "aj, har vi en anden i køen?". Jeg turde ikke blive gravid og komme tilbage til et arbejdsmarked, der måske ikke er gearet til mig,« siger hun.

I DR er "blodhundene" sat ind for at løse problemerne. Her har Journalistgruppen rettet søgelyset mod usaglige forlængelser af TBA'ernes kontrakter, fortæller formand Steen Larsen.
Indsatsen har varet knap et år. Hver anden måned indkalder Journalistgruppen DR til møde, hvor den kræver en god forklaring på de forlængelser, mediehuset har foretaget.
»Vi fornemmer en tendens til, at DR er begyndt at fastansætte flere frem for at forlænge,« siger Steen Larsen.

Men indsatsen er ikke god nok, mener Henning Jørgensen på Aalborg Universitet.
Han hæfter sig ved, at han aldrig er stødt på en sag, forbundet har rejst om en usaglig forlængelse. Den skarpeste kritik retter professoren dog mod den ansættelsesform, som både DR og produktionsselskaberne bruger i udstrakt grad.
»Benhård udnyttelse« kalder han metoden med at rekruttere høje procentdele af arbejdsstyrken på korte kontrakter.

I Dansk Journalistforbund anerkender formand Mogens Blicher Bjerregård, at 13 procent tidsbegrænsede ansættelser i DR er et højt tal. Men han pointerer, at hårdt mod hårdt næppe er den bedste løsning, hvis antallet skal bringes ned:
»Jeg tror, den bedste metode er at sikre gode arbejdsvilkår for de tidsbegrænset ansatte. Jo bedre vilkår vi laver, jo mindre er incitamentet for at bruge TBA. Det gør man bedst ved at vise sig aftaleparat over for arbejdsgiverne.«

Det samme gælder for medarbejderne i produktionsbranchen.
»Vi ville ikke være den aftalepart, vi skal være, hvis vi insisterede på, at alle skal have en fastansættelse. Vi kan kun lave aftaler, fordi vi er i stand til at indgå dem der, hvor medierne er,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Navnene på de kvinder, der fortæller om problemerne med at være gravid på korttidskontrakter, er opdigtede. Redaktionen kender kildernes identitet.

Sagen kort

  • I DR er mere end 13 procent af de journalistiske medarbejdere – 121 ud af 885 – i dag ansat på korte kontrakter.
  • I produktionsselskaberne arbejder op mod 75 procent af medarbejderne på korte kontrakter. Mange uden goder som pension og løn under barsel.

Fakta om TV-gruppen

  • Næsten 7 ud af 10 er under 40 år
  • Godt 5 ud af 10 har været 10 år eller mindre i branchen
  • Næsten 6 ud af 10 er ikke fastansat
  • Mere end 2 ud af 10 tjener over 45.000 kroner om måneden
  • 3 ud af 10 ved ikke, om de er på overenskomst

Kilde: DJ-undersøgelse blandt Tv-gruppens medlemmer. 217 har svaret, det er 28 procent.

◊ Vilkårene for barsel er langtfra ens i de danske produktions­selskaber.
Her er fire selskaber og deres ordninger:

STV er medlem af brancheorganisationen Producentforeningen. Her er de tidsbegrænset ansatte dækket af overenskomsten med DJ. Den sikrer en løn under barsel til tidsbegrænset ansatte på op til 24.836 kroner per måned.

Nordisk Film TV er associeret medlem af Producentforeningen og derfor ikke omfattet af overenskomsten. Til gengæld har Nordisk Film TV sin egen ordning for barslende løstansatte. Den sikrer løn under barsel i 24 uger.

Mastiff er hverken dækket af overenskomsten eller har sin egen ordning: »Min holdning er, at det er meget problematisk for branchen, at der ikke er en ordentlig barselsordning. Men som reglerne er i dag, kan Mastiff ikke lave en generel ordning, der gælder alle freelancemedarbejdere, som måske kun er ansat i tre måneder. Forbundet må stå for at få lovgivningen ændret, så vi får en generel ordning, og så barsel på alle måder er en lykkelig omstændighed,« siger direktør Mads Ulrick Thomsen.

Strix er hverken dækket af overenskomsten eller har sin egen ordning: »Vi har nogle gange ansat faste freelancere under barslen, så de får løn, og vi får refusion fra barselsfonden. Men jeg ved godt, at barsel kan være en meget hård periode økonomisk for de løstansatte. Jeg kan godt forestille mig, at vi laver vores egen barselsordning,« siger country manager Fredrik Hillerbrand.

I slutningen af november kommer regeringen med sit lovkatalog. Det indeholder efter al sandsynlighed et forslag om en ny barselsfond for selvstændige.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen