search

PR forklædt som “ny undersøgelse”

Kildekritik forsvinder, når journalister får en ny undersøgelse mellem hænderne. Så klar er dommen over en stribe avisartikler bygget på tal fra interesseorganisationer og tænketanke.

Kildekritik forsvinder, når journalister får en ny undersøgelse mellem hænderne. Så klar er dommen over en stribe avisartikler bygget på tal fra interesseorganisationer og tænketanke.

KILDEKRITIK. "Få vil betale for efterlønnen", "Danskere er utilfredse med velfærd", "Papirnusseri kvæler virkelysten" og "Tusinder af fyresedler er på vej".
Sådan lyder overskrifterne på fire artikler trykt i danske dagblade inden for de seneste tre måneder. De bygger på undersøgelser fra den liberale tænketank Cepos, a-kassen for selvstændige, ASE, samt LO's Ugebrevet A4.
Et fællestræk ved artiklerne er, at de mere er indpakning af holdninger end journalistisk arbejde, mener to medieforskere.
»Artiklerne fremtræder mere som pressemeddelelser, der videregives uden nogen form for kildekritik, herunder vurdering af kildens hensigter eller undersøgelsens holdbarhed,« lyder den samlede dom fra medieforsker Preben Sepstrup, der har analyseret artiklerne for Journalisten.
Den konklusion nikkes der anerkendende til på Roskilde Universitet. Medieforsker Mark Blach-
Ørsten siger:
»Undersøgelserne udsættes ikke for nogen form for kritisk granskning i artiklerne, men er i stedet bærende for alle artiklernes vinkling. Resten af artiklerne handler blot om at uddybe konklusionerne, ikke om at sætte dem til debat.«
Bedre er det ikke med journalisternes overvejelser om afsendernes hensigter med at lægge undersøgelser på redaktionsskrivebordet, mener han.
»Journalisterne har ikke i tilstrækkelig grad overvejet forholdet mellem undersøgelsernes afsender og deres budskaber. Der er med andre ord ingen kildekritik i brugen af disse undersøgelser. Såvel Cepos som ASE fremstår derfor både som afsender og kilder i artiklerne og får god plads til at aflevere deres budskaber,« siger Mark Blach-Ørsten.

"TUSINDER AF FYRESEDLER PÅ VEJ" lød overskriften på en artikel bragt i Berlingske Tidende den 19. januar i år, hvori en undersøgelse fremstillet af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 fortæller, at "86 procent af a-kasseafdelingerne mener, at der er enten en lille eller en stor sandsynlighed for, at de kommer til at opleve større afskedigelser inden for deres område."
Journalisten bag artiklen, Frederik M. Juel, siger:
»Normalt går vi på redaktionen ind og ser nærmere på de tal, vi får præsenteret. I det her tilfælde var der ikke tid til at gøre det, ligesom der ikke var tid til at ringe til Ugebrevet A4 for at stille nogle kritiske spørgsmål.«
Han forklarer, at både Ugebrevet A4 og analysebureauet Kaas & Mulvad på Berlingske Tidendes redaktion har status som leverandører af undersøgelser med en høj troværdighed.
»Derfor mente vi ikke, at vi havde behov for at gå nærmere ind og se på tallene i netop denne undersøgelse,« siger Frederik M. Juel.
I Viby fortæller Jyllands-Postens journalist Axel Pihl-Andersen, at redaktionen generelt ikke »pindehakker« de undersøgelser, som den modtager.
»Vi vurderer ikke ud fra, hvilket analyseinstitut der har lavet undersøgelsen, men mere om der er adspurgt 1.000 personer,« siger Axel Pihl-Andersen.
Han siger om sin artikel "Danskerne er utilfredse med velfærd" baseret på en undersøgelse fra Cepos:
»Hvis resultatet i undersøgelsen er interessant nok, er jeg sådan set ligeglad med Cepos' motiv. Så er det mere et spørgsmål om, hvor megen taletid jeg skal give Cepos i artiklen. Derfor vinklede jeg heller ikke på Cepos, men på professor Jørgen Goul Andersen, som ikke kan beskyldes for at være Cepos-mand.«

PÅ DEN ANDEN SIDE AF BORDET er forskningschef hos tænketanken Cepos Geert Laier Christensen ikke imponeret over journalisters fortolkningsevner. Derfor har tænketanken overvejet at lave et kursus for journalister i statistik og undersøgelser, siger han med et drilsk grin og uddyber:
»Der er to yderpunkter hos journalister: Det ene lyder, at undersøgelser ikke kan bruges, fordi man kan få folk til at sige og mene hvad som helst. Det andet lyder, at undersøgelsen sikkert fortæller hele historien på et bestemt område, uden at der stilles spørgsmål. Skal man bevæge sig væk fra de to yderpunkter, kræver det viden om formuleringen af spørgsmålene, hvilken kontekst de stilles i, og hvad metoden bag undersøgelsen er.«
Manglende evner og viden, lyder forklaringen ligeledes fra Preben Sepstrup.
»Generelt er manglende indsigt og omhu problemet, men det er vigtigt, at medierne lærer at forholde sig kritisk til den slags informationer,« siger Preben Sepstrup.
»Uanset hvilken interesse man har, er undersøgelser en fantastisk måde at få sine holdninger frem.«
Derfor bør journalister blive bedre til at stille sig de væsentlige spørgsmål.
»Er undersøgelsens spørgsmål og fortolkningen af tallene af en sådan karakter, at undersøgelsens konklusioner er rimeligt holdbare? Hvis svaret er ja, så præsentér undersøgelsen for læseren. Hvis svaret er nej, så smid pressemeddelelsen derhen, hvor de fleste i forvejen lander,« lyder rådet fra Preben Sepstrup. •

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra alle journalister bag de valgte
artikler.

 

Journalisten har set nærmere på følgende artikler:

"Danskere er utilfredse med velfærd" Jyllands-Posten 3. januar 2009

"Få vil betale for efterlønnen" Jyllands-Posten 12. november 2008

"Papirnusseri kvæler virkelysten"
JP Århus 26. januar 2009

"Tusinder af fyresedler er på vej" Berlingske Tidende 19. januar 2009

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen