PR-branchen vinder over nyhedsmedier

Flere jobmuligheder, ekstra skillinger på bankbogen og tryggere fremtidsmuligheder frister flere og flere traditionelle journalister til at tage springet fra de klassiske medier til kommunikationsbranchen, skriver Børsen.

Flere jobmuligheder, ekstra skillinger på bankbogen og tryggere fremtidsmuligheder frister flere og flere traditionelle journalister til at tage springet fra de klassiske medier til kommunikationsbranchen, skriver Børsen.Hvert femte medlem af Dansk Journalistforbund er i dag ansat inden for kommunikation. I dag er cirka 2.100 ud af DJs 10.500 medlemmer i arbejde ansat i kommunikation og PR-branchen. Det er næsten en fordobling i forhold til for 1995, hvor det var blot lidt mere end hver tiende.  

»Der er kraftig vækst på kommunikationsområdet, og mens behovet for traditionelle journalister ser ud til at stagnere lidt, vil kommunikationsfolk blive endnu mere efterspurgte i fremtiden,« siger konsulent i DJ Per Nielsen til Børsens tillæg Mediemarked.

Der var ellers jobfest i 2006, hvor tre nye gratisaviser og TV 2 News åbnede for næsten 300 nye journaliststillinger. Men der blev skruet gevaldigt ned for musikken et stykke inde i 2007, og der var fyringsrunder i både DR, Det Berlingske Officin, på Nyhedsavisen i begyndelsen af 2008 og nu senest på TV 2, hvor der blev nedlagt 136 stillinger i denne uge.

Trods fyringer er ledigheden blandt journalistforbundets medlemmer fortsat historisk lav. I februar var ledigheden på 5,2 procent, som er det laveste i otte år.

Det skyldes ifølge formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård dels jobmarkedet generelt, dels væksten i kommunikationsbranchen. Han tør dog ikke satse på, at kommunikationsbranchen fortsat kan redde nedturen på de traditionelle medier.

»Vi kan sagtens komme ind i nedgangstider – andet vil være naivt at tro. Vi kan jo godt se, at der er mange fyringer for tiden, og af samme årsag ruster vi os til at kunne håndtere dårligere tider,« siger formanden for DJ til Børsen.

0 Kommentarer