Klimahyklere?
Politiken proklamerede 23. november, at avisen vil være landets førende klimaavis. Men kan man være det, når man samtidig i store rejsetillæg annoncerer for flyrejser? Og når man sender journalisterne på weekendture til Singapore og Vietnam?
I gårsdagens Politiken svarer Christian Jensen selv på spørgsmålene:
”Vi har (også) modtaget mange læserbreve og henvendelser, der har kritiseret os for selv at gøre os skyldige i ”
Han skriver, at det er en fair kritik, men også et reelt dilemma, fordi rejseannoncer er en del af avisens økonomiske grundlag. Men nu er Politiken alligevel klar til at tage næste skridt i klimakampen.
Færre indenrigsflyvninger og fotografer i elbiler
Politikens nye kurs betyder blandt andet, at indenrigsflyvninger vil blive byttet ud med tog- og busture, medmindre det er strengt nødvendigt at flyve.
Flyrejser til udlandet vil blive klimakompenseret, og derudover vil man undersøge muligheden for, at fotograferne skal køre i elbiler.
Men også indholdet i avisen ændrer sig. Blandt andet vil rejsereportager blive udstyret med faktabokse, der oplyser om klimaaftrykket for lignende rejser med enten fly, bus, tog eller bil. Der vil højst være omtale af én oversøisk rejse per rejsetillæg, og en weekendguide med udenlandske svipture bliver droppet helt.
Giver ikke mening for et massemedie
Hos Ekstra Bladet kalder chefredaktør Poul Madsen initiativet for ”meget Politiken’sk”.
”De henvender sig til en meget snæver gruppe i befolkningen. Os, der sidder on the top og har overskud til at tage stilling til de her ting, når vi skal ud at rejse,” siger han.
Det giver god mening for et medie som Politiken, mener han. Men Ekstra Bladet henvender sig til de mange, forklarer han. Og de er ifølge Poul Madsen ikke interesseret i den slags rejsejournalistik.
”Man skal huske, at 95 % af den danske befolkning stadig rejser på den traditionelle måde. Altså med fly,” siger han.
Medierne skal passe på ikke at blive hysteriske
Poul Madsen ønsker ikke, at Ekstra Bladet skal give læserne dårlig samvittighed over deres valg. I stedet skal rejsejournalistikken være brugbar, så læserne for eksempel kan finde den billigst mulige ferie, forklarer Poul Madsen.
I skriver for eksempel artikler om billige flybilletter uden at oplyse, at der er mulighed for at klimakompensere. Hvordan kan det være?
”Vi er ikke Alternativet eller Politiken, som køber aflad. Vi er Ekstra Bladet, og vi skriver om det, der interesserer folk mest. Hvis der er stor nok interesse for klimaferie, skal vi nok begynde at beskæftige os med det. Men det er ikke tilfældet nu.”
Har medierne – og Ekstra Bladet – ikke et ansvar for at gå i en mere klimavenlig retning?
”Vi viser også alternativer til den traditionelle måde at rejse på, og vi har også lavet reportager om at sidde oppe i træerne og nyde det. Det vil vi stadig gøre,” siger Poul Madsen.
”Men medierne skal passe på ikke at blive helt hysteriske og kamme over i at tænke, at der kun er en måde at lave rejsejournalistik på.”
Jysk Fynske Medier: ”Man kan ikke varedeklarere alting”
Også hos Jysk Fynske Medier, der har et ugentligt rejsetillæg i sine 13 dagblade, afviser man at omlægge rejsejournalistikken.
”Vi skriver meget om klima i vores løbende journalistik. Og det kommer vi også til at gøre endnu mere. Men vi har ikke tanker om at ændre i vores rejsetillæg nu,” siger chefredaktør Peter Orry.
Han påpeger, at klimaspørgsmålet ikke kun handler om for eksempel flyrejser, men også om hvor meget man belaster klimaet under sit ophold. Og dermed er det en meget omfattende opgave at kortlægge det samlede CO2-aftryk.
Peter Orry ønsker ikke at negligere klimaspørgsmålet, siger han.
”Men man kan ikke varedeklarere alting,” siger han.
Op til den enkelte
Ligesom Politiken meddelte også Zetland i november, at mediet ville kigge sig selv efter i klima-sømmene.
For eksempel skrev medstifter Hakon Mosbech:
”Fra i dag skruer vi helt op for dækning af klimaforandringerne og naturen. I den anledning har vi tænkt på, at vi nok også burde kigge på os selv. Det klinger lidt hult at tale om andres CO2-regnskab uden at se på sit eget.”
Hos Jysk Fynske Medier mener Peter Orry ikke, at det nødvendigvis er et ansvar, medierne bør tage.
”Jeg betragter grundlæggende klimaspørgsmålet som noget, den enkelte må tage stilling til,” siger han.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det lyder lidt, som om der bliver sagt, "folk vil være ligeglade med klimaet, uanset hvordan medierne skriver om det."
Arh. Vi taler jo trods alt om det ubetinget største problem, verden står overfor lige nu. Og det, der ligger flest danskere på sinde i samfundet overhovedet. Det er vel ikke helt håbløst at tro, at hvis medierne tager ordentligt fat om roden, så kan det rent faktisk ændre noget?
På Videnskab.dk har vi i over et år kørt et pilotprojekt, vi kalder Red Verden. Vi skriver konstruktivt om verdens store problemer og vender løsninger og gode råd, også til hvordan man kan handle i hverdagen. Uden noget som helst reklamebudget har vi nu over 1.500 medlemmer af en tilhørende Facebook-gruppe, og flere kommer til hver dag (http://bit.ly/2zkgSuo).
Det er bare en lillebittebitte bevægelse. Men den er sateme vigtig i retning af at tage et ordentligt skridt og handle på noget, som kun tonedøve tåber ikke har fattet, at vi virkelig-virkelig skal handle på lige nu og her.
Jo flere steder, det bliver kommunikeret, og jo flere måder det sker på, des større effekt. Klimaforandringerne vil ramme alle, uanset om de læser Politiken, Ekstra Bladet, Videnskab.dk eller ingenting. Det er nu kun et spørgsmål om med hvilken kraft, vi bliver ramt - og om man vil være sig sit ansvar bevidst og bidrage til at gøre følgerne så milde som muligt.
Bilisme, charterferier, kødspisning, forbrug, dumhed, religion, politik, æstetik m.m. bliver først en privat sag den dag bilisten, den ferierejsende, kødspiseren, forbrugeren, idioten, den troende, politikeren og æstetikeren hver især har fået sin egen planet.
Det har lange udsigter, og indtil da er vi, om vi vil det eller ej, i konflikt med vore livsbetingelser.
Hvis udviklingen skal vendes, så må vi lade konflikten med livsbetingelserne munde ud i den nødvendige sociale konflikt mellem dem, der er problemet og dem der agerer i overensstemmelse med hensynet til forudsætningen for at noget som helst kan give mening på lidt længere sigt.
Det er for stort for Poul Madsen og Jysk Fynske, der lever af at lefle for og bekræfte elendigheden.
Selvfølgelig har vi ikke plads til dem mere.
Det bliver ikke pænt, når konfliktens realitet melder sig på alle niveauer, i opdelingen mellem individ individ, virksomhed virksomhed, medie medie, nation nation, osv.
Men sådan har det altid været med de rigtige og nødvendige opgør.
er det nye udtryk, når skal stå på mål for noget man ikke vil tage stilling til "man kan ikke varedeklarere alting"?