Mandag Morgen, Ekstra Bladet og Zetland har i dag været i kampagne-mode. De har deltaget i Amnestys globale kampagne "#FreeTurkeyMedia" med billeder og solidaritetserklæringer for de over 120 fængslede journalister i Tyrkiet.

Men tre medier er ikke nok. Det mener chefredaktør hos Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen.

"Det er uforståeligt for mig, at man ikke som chefredaktør, uanset hvor man sidder, deltager i at markere pressefrihedsdagen i forhold til det land, der fængsler flest journalister," siger hun.

"Jeg synes ikke, at medier i almindelighed skal deltage i alle mulige kampagner. Men det her angår pressefriheden, som er en universel menneskerettighed. Hvis ikke vi står op for det her og for vores faglighed, så synes jeg, at alt andet hører op," mener hun.

Poul Madsen: "Jeg er helt uforstående"

Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen så også gerne, at flere medier havde meldt sig under fanerne.

"Jeg er helt uforstående over for, at mine kolleger på de andre medier ikke er med. Jeg synes, det er misforstået, at man ikke går med i en kampagne for at få kollegerne ud og for at få genoprettet pressefriheden i Tyrkiet," siger han.

Amnesty kom forbi med et kamera

Hos både Mandag Morgen og Ekstra Bladet kom Amnesty forbi og tog billeder af journalisterne. På billederne holder journalisterne et skilt op foran sig, der siger: "#FreeTurkeyMedia".

Lisbeth Knudsen fortæller om processen:

"Vi fik en henvendelse fra Amnesty – om vi ville udtrykke sympati. Det sagde jeg ja til. Og så spurgte jeg redaktionen, om de havde lyst til at være med. Og det havde alle, som lige var i nærheden af kameraet."

Hos Mandag Morgen er billederne kommet ud via de sociale medier.

Hos Ekstra Bladet vises billederne i et opslag i dagens avis og ligger på eb.dk. Poul Madsen har også en leder om emnet i dagens avis. Og Ekstra Bladets journalister har fået muligheden for at dele billeder af dem selv med skiltet på sociale medier.

Skal medier laver kampagner?

Men skal medier overhovedet lave kampagner? Kunne Mandag Morgen også finde på at lave en kampagne for eksempelvis undertrykte palæstinensere?

"Det kunne jeg ikke – personligt," siger Lisbeth Knudsen og understreger:

"Jeg har aldrig deltaget i forskellige aktioner for eller imod noget. Der, synes jeg, at vi som chefredaktører og medier skal have en distance til det, fordi vi skal undersøge de der sager. Så der skal man ikke – synes jeg – involvere sig i en kampagne for det ene eller det andet. Men pressefrihed handler om vores eget fag. Det handler om en menneskerettighed, som vi må stå op for," siger hun.

Hos Ekstra Bladet er det ikke første gang, man deltager i en kampagne.

"Vi har altid haft en tradition for at have nogle meninger om det, der foregår. Vi er ikke bange for, at Erdogans tilhængere bliver sure på os. Det håber vi, de bliver. For så har vi opnået noget," siger Poul Madsen.

Kunne sagtens lave en kampagne for palæstinenserne

Journalisten spørger, om Ekstra Bladet også ville stille op til en kampagne, hvis Israel eksempelvis kommer med et nyt, stort fremstød i Palæstina.

"Principielt kunne vi sagtens lave en kampagne, hvis der er nogen, der lever undertrykt i Palæstina. Vi har også lavet kampagner for politiske fanger, der sidder indespærret rundt omkring," siger Poul Madsen.

Men journalistikken i avisen vil fortsat være "tilstræbt objektiv", lover han:

"Det her betyder ikke, at vi har accepteret, at der er en blandingsform i vores almindelige journalistik. Vi er nidkære omkring, at der skal kunne skelnes mellem holdninger og journalistik. Holdninger er noget, der står i debat- og på lederplads," siger Poul Madsen
.