Poul Madsen: Journalister skal også være aktivister

Aktivisme skal gå hånd i hånd med undersøgende journalistik, siger Poul Madsen til Journalisten.dk. Ekstra Bladet samler penge ind til fattige børn og kæmper aktivt imod deponeringen af gift i Nyborg. Danske journalister er for bange for at føre kampagne, mener han.

Aktivisme skal gå hånd i hånd med undersøgende journalistik, siger Poul Madsen til Journalisten.dk. Ekstra Bladet samler penge ind til fattige børn og kæmper aktivt imod deponeringen af gift i Nyborg. Danske journalister er for bange for at føre kampagne, mener han.

Ekstra Bladet har den seneste tid kørt en decideret kampagne i sagen om deponering af giftige materialer ved Nyborg. Det kalder de det også selv, altså kampagne. Sagen er nu endt med, at miljøminister Karen Ellemann har meldt ud, at den giftige last alligevel ikke skal ende i Danmark.

Miljøministeren er i Ekstra Bladets artikelserie blevet døbt 'Kemiske Karen', og avisen har valgt ikke kun at bruge journalistiske, men også aktivistiske midler for at stoppe giften. Blandt andet har avisen lavet en forproduceret protestblanket, som læsere kunne udfylde for at vise deres utilfredshed.

Sagen er et sjældent eksempel på kampagnejournalistik i Danmark. I en tid, hvor andre medier lover store satsninger på undersøgende journalistik, vil Ekstra Bladet også satse på aktivismen. Det fortæller chefredaktør Poul Madsen i et stort interview med Journalisten.dk.

Hvad er det, der adskiller jeres dækning af Nyborg-sagen fra jeres almindelige journalistiske dækning af en sag?

»Det, der adskiller denne her kampagne fra den almindelige, grå nyhedsjournalistik er, at vi har indlagt et aktivistisk element. Vi har for eksempel lavet denne her blanket, som folk kan sende ind for at vise deres utilfredshed. Det synes jeg er et fantastisk godt eksempel på, at aktivisme og journalistik går hånd i hånd for at gøre oprør, når magthaverne forsøger at trække noget ned over hovedet på almindelige mennesker,« siger Poul Madsen.

Poul Madsen understreger, at avisens kampagne ikke kun har handlet om at skabe opmærksomhed på en overset sag. Der har også været journalistiske afsløringer undervejs.

»Det viste sig også, at da vi gik ind i sagen med journalistiske metoder, så væltede skeletterne ud af skabet. Der viste sig lokumsaftaler mellem politiske venner og en masse forsøg på at omgå det politiske system for at få det her gift til Danmark. Ud over, at folk i Nyborg var bange, så viste denne sag også, at der er råddenskab på allerøverste plan i administrationen.«

Hvornår vælger I den aktivistiske tilgang?

»Det gør vi, når vi fundamentalt ser, at der er nogle mennesker, der bliver overset i en eller anden sammenhæng. Vi gør det også nu med fattige danske børn op til jul, som vi samler penge ind til. Det gør vi, fordi vi ser et behov for, at der er nogen, der gør det. Vi går ind i sager, hvor vi har en fornemmelse af, at mennesker bliver overset. Vi er den partner, der kan få sagen til at rulle.«

Når I går ind og bliver partnere med nogen og hjælper dem, er det så ikke i konflikt med det klassiske, journalistiske ideal om at beskrive problemerne og så lade andre handle på dem?

»Ekstra Bladet er ikke et medie, der alene agerer på en journalistisk dagsorden. Vi er også et holdningsmedie, der har klare meninger om, hvad der er rigtig og forkert i vores samfund. Det er jo en klassisk ting fra dagbladene, at man har ledere og journalistik, der går hånd i hånd. Og det er en klassisk Ekstra Bladet-ting, at vi støtter de små, som forsøger at bekæmpe systemet eller er kommet i klemme. Det får vi bedre chance for at bruge nu med den teknologiske udvikling.«

I melder klart ud, at I tager parti. Risikerer I så ikke at friholde jeres partnere i sagen fra kritik?

»Nej, overhovedet ikke. Vi vælger side, og vi stiller os altid på den svagestes side, men det betyder ikke, at vi frasorterer noget. Hvis vi pludselig opdager, der er noget galt på den anden side, så vil vi ikke prøve at undertrykke det. Vi er jo ikke et politisk parti. Vi er journalister, men vi er journalister med hjertet på det rigtige sted.«

Ekstra Bladet har i længere tid opprioriteret det, Poul Madsen kalder »de folkelige protester«. For et lille års tid siden startede avisen 'Min Sag' på nettet. Min Sag er en slags underskriftindsamling på Ekstra Bladets hjemmeside.

Hvis læserne kan samle 1000 støtter, så kontakter redaktionen folkene bag og lover at skrive en net-artikel om sagen, som kommer på forsiden af EB.dk. Hvis læserne kan samle 5000 støtter, så får de endvidere lov til at vælge én af kilderne til historien.

»En politiker eller en kendt person, der støtter sagen – du bestemmer,« lover redaktionen.

»Hvis folk føler, en sag er overset i medierne, så kan de oprette deres egen sag her. Hvis de samler støtter nok, så går vi journalistisk ind i sagen. Vi har haft mange interessante sager, blandt andet et licens-oprør fra en politibetjent. Der var en klar folkelig protestbølge, som de traditionelle medier havde overset.«

I lande som Storbritannien uddeles der priser som The Paul Foot Award for kampagnejournalistik. Hvordan mener du, at kampagnejournalistik anskues i Danmark?

»Kampagnejournalistik er sådan noget, som danske journalister har berøringsangst over for, fordi man tror, at man parkerer sin journalistiske integritet hos en kampagnepartner. Det gør spindoktorer, men det gør man ikke, når man laver kampagnejournalistik,« siger Poul Madsen og fortsætter:

»Jeg synes, man skulle indføre en 'folkelig kampagne'-pris i Danmark, som skal gives for at understøtte sager, som er overset i medierne og bliver bragt frem. Der ville jeg indstille Nyborg-sagen. Det er påfaldende, at ingen landsdækkende medier beskrev sagen, før Ekstra Bladet kastede sig ind i den. Det mener jeg er københavner-snobberi. Der er for mange journalister, der kun har fokus på, hvad der sker lige omkring dem i København, og derfor bliver provinsen overset. Havde det handlet om, at man skulle deponere det her gift på Islands Brygge, så skal jeg love dig for, at landsdækkende tv og aviser havde stået der. Så risikerer journalisterne jo selv at komme i klemme.«

Hvad er det gode ved kampagnejournalistik?

»Kampagnejournalistik er, når det gennemføres rigtigt og fair, essensen af, hvad journalister bør gøre. Meningen er jo, at vi skal flytte på ting her i samfundet, ændre på beslutninger, der krænker nogle menneskers fundamentale rettigheder. Det er udgangspunktet for kampagnejournalistikken, når den er allerbedst. Det må være en vigtig funktion for journalister, at vi er her for at ændre på ting.«

Hvad mangler ved den undersøgende journalistik i forhold til den aktivistiske kampagne?

»Der mangler driften for at ændre noget. Der hvor tabloider klassisk set altid har været bedst er, når man har forsøgt at flytte tingene. Der synes jeg journalisterne mangler viljen til at ændre samfundet. Kampagnejournalistikken bør have en lang og lys fremtid, for det er virkelig noget, vores læsere og brugere savner.«

Kan vi vente os mere fokus på aktivisme og kampagnejournalistik fra Ekstra Bladet?

»Ja, bestemt. Det er noget, der altid har ligget i generne på Ekstra Bladet, men det er klart, at vi har skærpet profilen på avisen for, at vi skal lave endnu mere både kampagnejournalistik og undersøgende journalistik. De to går hånd i hånd. Man vil se os i endnu højere grad forsøge at understøtte den folkelige protest, både på nettet og i papiravisen.«