Aktivisme skal gå hånd i hånd med undersøgende journalistik, siger Poul Madsen til Journalisten.dk. Ekstra Bladet samler penge ind til fattige børn og kæmper aktivt imod deponeringen af gift i Nyborg. Danske journalister er for bange for at føre kampagne, mener han.
Ekstra Bladet har den seneste tid kørt en decideret kampagne i sagen om deponering af giftige materialer ved Nyborg. Det kalder de det også selv, altså kampagne. Sagen er nu endt med, at miljøminister Karen Ellemann har meldt ud, at den giftige last alligevel ikke skal ende i Danmark.
Miljøministeren er i Ekstra Bladets artikelserie blevet døbt 'Kemiske Karen', og avisen har valgt ikke kun at bruge journalistiske, men også aktivistiske midler for at stoppe giften. Blandt andet har avisen lavet en forproduceret protestblanket, som læsere kunne udfylde for at vise deres utilfredshed.
Sagen er et sjældent eksempel på kampagnejournalistik i Danmark. I en tid, hvor andre medier lover store satsninger på undersøgende journalistik, vil Ekstra Bladet også satse på aktivismen. Det fortæller chefredaktør Poul Madsen i et stort interview med Journalisten.dk.
Hvad er det, der adskiller jeres dækning af Nyborg-sagen fra jeres almindelige journalistiske dækning af en sag?
»Det, der adskiller denne her kampagne fra den almindelige, grå nyhedsjournalistik er, at vi har indlagt et aktivistisk element. Vi har for eksempel lavet denne her blanket, som folk kan sende ind for at vise deres utilfredshed. Det synes jeg er et fantastisk godt eksempel på, at aktivisme og journalistik går hånd i hånd for at gøre oprør, når magthaverne forsøger at trække noget ned over hovedet på almindelige mennesker,« siger Poul Madsen.
Poul Madsen understreger, at avisens kampagne ikke kun har handlet om at skabe opmærksomhed på en overset sag. Der har også været journalistiske afsløringer undervejs.
»Det viste sig også, at da vi gik ind i sagen med journalistiske metoder, så væltede skeletterne ud af skabet. Der viste sig lokumsaftaler mellem politiske venner og en masse forsøg på at omgå det politiske system for at få det her gift til Danmark. Ud over, at folk i Nyborg var bange, så viste denne sag også, at der er råddenskab på allerøverste plan i administrationen.«
Hvornår vælger I den aktivistiske tilgang?
»Det gør vi, når vi fundamentalt ser, at der er nogle mennesker, der bliver overset i en eller anden sammenhæng. Vi gør det også nu med fattige danske børn op til jul, som vi samler penge ind til. Det gør vi, fordi vi ser et behov for, at der er nogen, der gør det. Vi går ind i sager, hvor vi har en fornemmelse af, at mennesker bliver overset. Vi er den partner, der kan få sagen til at rulle.«
Når I går ind og bliver partnere med nogen og hjælper dem, er det så ikke i konflikt med det klassiske, journalistiske ideal om at beskrive problemerne og så lade andre handle på dem?
»Ekstra Bladet er ikke et medie, der alene agerer på en journalistisk dagsorden. Vi er også et holdningsmedie, der har klare meninger om, hvad der er rigtig og forkert i vores samfund. Det er jo en klassisk ting fra dagbladene, at man har ledere og journalistik, der går hånd i hånd. Og det er en klassisk Ekstra Bladet-ting, at vi støtter de små, som forsøger at bekæmpe systemet eller er kommet i klemme. Det får vi bedre chance for at bruge nu med den teknologiske udvikling.«
I melder klart ud, at I tager parti. Risikerer I så ikke at friholde jeres partnere i sagen fra kritik?
»Nej, overhovedet ikke. Vi vælger side, og vi stiller os altid på den svagestes side, men det betyder ikke, at vi frasorterer noget. Hvis vi pludselig opdager, der er noget galt på den anden side, så vil vi ikke prøve at undertrykke det. Vi er jo ikke et politisk parti. Vi er journalister, men vi er journalister med hjertet på det rigtige sted.«
Ekstra Bladet har i længere tid opprioriteret det, Poul Madsen kalder »de folkelige protester«. For et lille års tid siden startede avisen 'Min Sag' på nettet. Min Sag er en slags underskriftindsamling på Ekstra Bladets hjemmeside.
Hvis læserne kan samle 1000 støtter, så kontakter redaktionen folkene bag og lover at skrive en net-artikel om sagen, som kommer på forsiden af EB.dk. Hvis læserne kan samle 5000 støtter, så får de endvidere lov til at vælge én af kilderne til historien.
»En politiker eller en kendt person, der støtter sagen – du bestemmer,« lover redaktionen.
»Hvis folk føler, en sag er overset i medierne, så kan de oprette deres egen sag her. Hvis de samler støtter nok, så går vi journalistisk ind i sagen. Vi har haft mange interessante sager, blandt andet et licens-oprør fra en politibetjent. Der var en klar folkelig protestbølge, som de traditionelle medier havde overset.«
I lande som Storbritannien uddeles der priser som The Paul Foot Award for kampagnejournalistik. Hvordan mener du, at kampagnejournalistik anskues i Danmark?
»Kampagnejournalistik er sådan noget, som danske journalister har berøringsangst over for, fordi man tror, at man parkerer sin journalistiske integritet hos en kampagnepartner. Det gør spindoktorer, men det gør man ikke, når man laver kampagnejournalistik,« siger Poul Madsen og fortsætter:
»Jeg synes, man skulle indføre en 'folkelig kampagne'-pris i Danmark, som skal gives for at understøtte sager, som er overset i medierne og bliver bragt frem. Der ville jeg indstille Nyborg-sagen. Det er påfaldende, at ingen landsdækkende medier beskrev sagen, før Ekstra Bladet kastede sig ind i den. Det mener jeg er københavner-snobberi. Der er for mange journalister, der kun har fokus på, hvad der sker lige omkring dem i København, og derfor bliver provinsen overset. Havde det handlet om, at man skulle deponere det her gift på Islands Brygge, så skal jeg love dig for, at landsdækkende tv og aviser havde stået der. Så risikerer journalisterne jo selv at komme i klemme.«
Hvad er det gode ved kampagnejournalistik?
»Kampagnejournalistik er, når det gennemføres rigtigt og fair, essensen af, hvad journalister bør gøre. Meningen er jo, at vi skal flytte på ting her i samfundet, ændre på beslutninger, der krænker nogle menneskers fundamentale rettigheder. Det er udgangspunktet for kampagnejournalistikken, når den er allerbedst. Det må være en vigtig funktion for journalister, at vi er her for at ændre på ting.«
Hvad mangler ved den undersøgende journalistik i forhold til den aktivistiske kampagne?
»Der mangler driften for at ændre noget. Der hvor tabloider klassisk set altid har været bedst er, når man har forsøgt at flytte tingene. Der synes jeg journalisterne mangler viljen til at ændre samfundet. Kampagnejournalistikken bør have en lang og lys fremtid, for det er virkelig noget, vores læsere og brugere savner.«
Kan vi vente os mere fokus på aktivisme og kampagnejournalistik fra Ekstra Bladet?
»Ja, bestemt. Det er noget, der altid har ligget i generne på Ekstra Bladet, men det er klart, at vi har skærpet profilen på avisen for, at vi skal lave endnu mere både kampagnejournalistik og undersøgende journalistik. De to går hånd i hånd. Man vil se os i endnu højere grad forsøge at understøtte den folkelige protest, både på nettet og i papiravisen.«
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg vil lige tilføje, at jeg allerede i starten af oktober skrev en lang og dybdeborende artikel i Weekendavisen om den omstridte giftimport (Ikke På Min Halvkugle). Artiklen omhandlede blandt andet, hvordan forskellige australske myndigheder havde forsøgt at etablere lokale giftforbrændingsanlæg, men måtte droppe planerne på grund af borgerprotester. Desuden "afslørede" jeg, at det sporingsystem som Orica ville montere på giftcontainerne, så de kunne spores ved et eventuelt forlis under transporten ikke virker under vand.
Så Poul Madsen og Ekstra Bladet kan ikke helt tage hele æren for at være det første landsdækkende medie, der behandler netop denne sag.
I øvrigt: Forhåbentligt lyder jeg ikke for frelst, men jeg mener, at grundig researchet, fagligt funderet journalistik i sig selv er aktivistisk- og burde tale for sig selv. Man behøver vel ikke made folk med skeer?
God jul
Jeg synes godt om Niels' indlæg.
Jeg er dødtræt af, at alt skal være konsensus -orienteret og ligestillet, når det ikke er sådan i virkeligheden. Jeg savner at der bliver vist flere mennesker, der viser en oprigtig harme over mange af de overgreb, der begås og de besparelser, der foretages.
Når man snakker med folk, der er sygemeldt eller er ved at miste deres dagpengeret, så er de helt desperat. Men det afspejles ikke i medierne. Man fornemmer at nutidens journalister har gode fede lønninger og varme kontorer.
Hvis medierne skal have en chance for at overleve, så tror jeg, at de skal vise en større omsorg og aktivisme for de udsatte i samfundet.
Problemet er jo, at i de sidste 30-40 år er alle journalister blevet uddannet som mikrofonholdere, de har lært, at det optimaler er, hvis de kan få 2-3 personer med modsat rettede holdninger til at fremsætte nogle ekstreme og yderliggående synspunkter, som de så kan vinkle op mod hinanden. For så kan der hurtigt klaskes en historie sammen, og journalisterne kan fremstå som neutrale, upartiske og anonyme formidlere, der blot belyser tingenes tilstand.
Så Poul Madsen har faktisk fat i det fundamentale ved ægte journalistik, og læserne higer efter journalister der har en holdning, som de virkelig tør stå ved, og som de er villige til at kæmpe for.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fint at Poul Madsen vil til kamp mod Københavner-snobberi, for det er der masser af. Det glæder jeg mig til at følge i EBs spalter.
Sikkert også udmærket at klandre de landsdækkende medier for generelt at være for tilbageholdende med at dække hele landet.
Men at sætte netop disse to kampe på dagsordenen i gift-sagen fra Nyborg er dog at tage munden for fuld, for nu ikke at kalde det en decideret fejl.
TVavisen fortalte som det første medie tilbage i foråret om gifttransporten og har iøvrigt fulgt sagen ganske tæt lige siden. Og leveret flere nyheder og afsløringer undervejs.
Glæder mig til at se, når Ekstra Bladets aktivister går i kødet på miljøet bag prostitution, menneskehandel og sexslaveri i Danmark.
Pengeindsamlingen har de jo haft gang i i adskillige år.
De kunne jo starte med den store kildeliste bagest i deres eget blad, hvis de ikke ved, hvor de skal lede.
Flere