Sagen er stadig uafklaret, derfor var det vigtigt at få frem, siger chefredaktør Poul Madsen om den lydfil fra lækage-sagen, Ekstra Bladet har offentliggjort i dag.
Med offentliggørelse af den famøse lydfil har Ekstra Bladet for anden gang på blot en uge smidt en lille atombombe ned i den danske mediebranche. På lydfilen, der gengiver en samtale mellem TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt og tidligere DR-journalist Nils Giversen, angiver Rasmus Tantholdt tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor Jacob Winther som kilden til de fortrolige oplysninger om, at jægersoldaterne skulle udsendes til Irak.
Poul Madsen forklarer til TV2 News, hvorfor avisen har valgt at offentliggøre lydfilen.
»Vi gør det, fordi sagen stadig er uafklaret. Den er stoppet et sted, uden der er en egentlig afklaring på sagen. Politiet kunne ikke få adgang til lydfilen. Den er nu blev afleveret i porten på JP/Politikens Hus til mig, og vi har kigget på den i løbet af weekenden. Nu offentliggør vi den, og så må politiet tage stilling til, om det er det her de mangler for at kunne opklare sagen,« siger Poul Madsen.
Ekstra Bladet skriver i dag, at efter avisen modtog lydfilen, fik de filens autencitet bekræftet af en kilde tæt på forløbet. Alligevel siger Poul Madsen til TV2 News, at han ikke er 100 procent sikker, men er helt overbevist om at lydfilen er den rigtige. Indholdet og længden passer perfekt med hvordan filminstruktør Christoffer Guldbrandsen har beskrevet filen.
Poul Madsen mener, at denne sag er helt anderledes, end da Ekstra Bladet i sidste uge valgte at afsløre, at tidligere spindoktor Peter Arnfeldt forsøgte at lække Helle Thorning-Schmidts skattesag til avisen. I denne sag vil Poul Madsen beskytte sin kilde.
»Her er der tale om en klassisk kildebeskyttelsessag. Jeg fortæller ikke jer, hvem der har afleveret filen til mig. Men det er en person inde fra systemet, som har haft adgang til den her fil. Kilden synes, at offentligheden skal have adgang til filen, og det synes jeg sådan set også, for den er et vigtigt argument for, at den her spindoktor måske har brudt sin tavshedspligt,« siger han til TV2 News.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Sagen taler sit sprog. Dette sprog handler om medierne, den tidligere regering, de uhellige alliancer mellem den første, anden, tredje og fjerde magt.
Min indignation i forhold til sagen har måske mistet lidt kraft, dels på grund af tiden, der er gået, den mistede effekt, som afsløringen af båndene har lidt med forlæggelsen til dette sene tidspunkt. Derfor må jeg referere til det jeg skrev, da energien bag indignation stadig var på sit højeste:
http://www.information.dk/224319#comment-207731
Helt nøgternt set så handler det stadig om, at "hele fabrikken" hænger sammen i anvendelsen af de til rådighed stående midler i forsøget på at få og beholde magten, politisk, mediepolitisk, kommersielt, juridisk, altså socialt i almindelig differentieret forstand.
Ekstrabladets offentliggørelser antyder noget, og flytter måske lidt. Men!
Medierne er stadig del af elendigheden med deres kamp for retten til at beskytte sine kilder, forbindelser, kontakter og alliancer med statsmagten (den lovgivende, dømmende og udøvende); kilden der går kold i agurketiden, kilden til midlerne, pengene, offentlige subsidier, til de videre jobmuligheder, kasketskiftene, svingdørene mellem positionerne som journalist, redaktør, spindoktor, politiker, direktør, kort og langt sagt, det handler om den distribution af magten, der betinges af italesættelsens magt, beherskelsen af den politiske dagsorden; mulighederne for at plante en historie, mulighederne for at kunne beskylde og italesætte andre som de skyldige, mulighederne for at forhindre afdækningen af de ulovlige metoder, mulighederne for at kunne slå plat på afdækningen, når det er opportunt, og lade være, så længe det ikke er det, det handler om et system, der kører efter eget for godt befindende på tværs af almengyldige interesser, det handler om et systems manglende legitimitet.. osv.
Hvis de fire magter skal genvinde deres legitimitet, så må de, helt i overensstemmelse med Montesquieus politiske filosofi, deles.
Hvordan får man medierne til at italesætte en politisk orden, hvor de er depraveret i forhold til deres nuværende illegetime men priviligerede position i forhold til de tre første magter, deres lukrative forbindelser? Mister de magten, hvis de begynder at kæmpe for deres legitimitet? Kan de overhovedet formulere og stå ved så forpligtende (alt for filosofiske spørgsmål)?
Her, hvor det drejer sig om magtmisbrug, har medierne mistet deres legitimitet som konsekvens af deres forsøg på at overleve. Sådan er det med rigtigt meget i det moderne samfund. Der går alt for meget tabt, der hvor det moderne overgiver sig til vilkårene for succes.