Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, kalder det vanvid, at medierne bliver kritiseret for at kalde Stein Bagger for storsvindler, inden domstolene har afgivet deres dom.
Ekstrabladet.dk kaldte Stein Bagger for 'storsvindler', allerede dagen efter at IT Factory-skandalen for første gang nåede spisesedlerne. Nu kalder lektor og studieleder på Journalistik på RUC mediedækningen for en skandale. Han skriver i en analyse i Politiken den 14. december, at det er stik imod de presseetiske regler, at medierne behandler Stein Baggers skyldsspørgsmål som afklaret, og at de uden forbehold kalder ham bedrager og storsvindler. Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, kalder kritikken for vanvittig.
»Lektoren må leve i sin egen lille afsondrede verden, hvis han ikke mener, at Stein Bagger er skyldig. Det er en fjollet og teoretisk kritik fra en lektor, som skal gøre sig selv interessant. Hvis der var tvivl om, at Stein Bagger var bedrager, ville vi aldrig have skrevet det,« siger Poul Madsen til Journalisten.dk.
Ekstra Bladet har ifølge ham talt med 50-100 personer, inden Stein Bagger for første gang blev omtalt som en storsvindler i avisen.
»I presseetisk sammenhæng er det spild af tid at diskutere, om Stein Bagger er skyldig eller ej. Alle vores kilder har bekræftet det, og han har selv erklæret sig skyldig over for os,« siger Poul Madsen.
I de seneste 10 dage har 20 journalister og fotografer fra Ekstra Bladet beskæftiget sig med Bagger-sagen.
»Jeg synes, vores dækning har været god. Vi har dækket den på dén måde, et tabloidmedie skal. Vi har researchet helt i bund og samtidig gået efter personhistorierne,« siger Poul Madsen.
Ekstra Bladet fik som det eneste medie i Danmark adgang til Stein Bagger i Mira Loma Detention Center i Lancaster uden for Los Angeles. På forsiden i fredags lød forsideteksten således: "Jeg føler lede ved mig selv." Ekstra Bladets oplagstal har været markant højere end normalt under hele Bagger-sagen.
Læs også: Kritik for dækningen af Bagger-sagen.
Journalisten.dk har uden held forsøgt at kontakte Mark Blach-Ørsten.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@morten:
Måske - måske ikke - har det ene eller det andet medie problemer med etikken.
Løsningen er bare ikke at løfte den moralske Margrethe Vestager-pegefinger, men derimod journalistisk faglighed, journalistisk faglighed og journalistisk faglighed.
Det er naturligvis etisk forkasteligt, at et menneske udråbes til forbryder, før en domstol har dømt, ja før anklageren overhovedet har samlet en sag. I dag er der et særligt uhyggeligt perspektiv i den metode: Ved at bruge den bidrager medierne til en almindeig tendens til, at retssikkerheden undergraves, fordi mennesker anses for skyldige, så snart de kommer under mistanke. Det er en tendens, der siden 2001 har bredt sig i mange lande, og som betyder, at mennesker nu spærres inde i uger, måneder (eller som i Guantananmo på ubestemt tid) uden at blive stillet for en dommer.
Jeg mener bestemt ikke, at medier ikke skal prøve at afsløre svindlere og andre forbrydere. Men som mange dygtige journalister har bevist, kan det godt gøres, uden at man tilsidesætter etikken. Senest er Dorte Toft i IT Factory-sagen kommet langt foran f.eks. Ekstra Bladet ved at grave i kendsgerningerne og uden at have behov for at fremsætte skingre beskyldninger.
I øvrigt forstår jeg ikke, at man kan skelne skarpt mellem journalistisk håndværk og journalistisk etik - sådan som det gøres i et par indlæg her. Det er da en afgørende del af et godt udført arbejde, at kilder og mennesker, der omtales i artikler eller indslag, er blevet behandlet etisk korrekt (og dermed menes bestemt ikke ukritisk). Når det er vigtigt, så er det ikke blot af hensyn til disse mennesker men også af hensyn til læsere, seere og lyttere - og af hensyn til journalisterne og medierne selv. Mediebrugerne bliver heldigvis stadig mere kritiske, og mange er i dag i stand til at gennemskue, hvornår et menneske bliver behandlet urimeligt i medierne. Når det sker, mister journalist og medie troværdighed - hvilket vel er et slemt symptom på dårligt håndværk.
Som jeg læste det oprindelige indlæg fra ham RUC-fætteren, handlede hans analyse mere om de stereotyper som journalistikken alt for let falder tilbage på, når musikken spiller og milliarderne ruller. Der er altså - som også kollega Karkov er inde på - i højere grad tale om et fagligt og håndværksmæssigt problem end om noget såkaldt "etisk".
Man kan - og især i tilfældet Poul Madsen - naturligvis diskutere de vinkler og kraftudtryk, som de forskellige medier har som præferencer.
Et problem, som bliver tydeliggjort af ITF-sagen, er erhvervsjournalistikkens stærke tendens til at råbe hurra og måle virksomheder på ren og skær bundlinie, fremfor at betragte erhvervslivet som en aktør i et (kompliceret) samfund.
En anden tendens er, at når det så GÅR galt vil man - og især Poul Madsen - meget gerne reducere skandalerne til at være udtryk for enkeltpersoners manglende moral/psykopati/grådighed etc. frem for at ( bare en gang i melllem) at spørge om skandalerne er udtryk for systemfejl, som kalder på (oh ve oh skræk) samfundets indgriben og lovregulering. Om det så er pressens opgave, er naturligvis et professionelt valg, som de enkelte medier og kolleger må tage: Vil man være i underholdningsbranchen, eller vil man være journalist?
Af samme grund er dækningen af ITF-sagen i lange perioder blevet reduceret til jagt på en hovedperson (Bagger), som man med en smule eftertanke næppe kan forvente vil bidrage til at gøre læsere og seere særligt meget klogere. Ekstra Bladets interview med den angiveligt brødebetyngede Bagger er vel egentlig et meget godt eksempel på netop det.
Det peger så igen på et interessant fænomen i den aktuelle skandale, som også kollega Karkov er inde på: At de første tre til fem dages dækning stort set var baseret på de få men saftige facts – milliarder/konkurs/svindelmistanke – plus en fuldstændig legitim, men journalistisk set dybt betænkelig håndfodring af pressen fra fænomenet ”Erik Ove/Asger Jensby”, som ikke fik voldsomt modspil fra pressens gentlemen.
Det virkelige problem med dækningen var ikke så meget etisk men fagligt. I de første dage overså de fleste medier, at den mand, der leverede oplysningerne også var den mand, der havde haft størst økonomisk interesse i IT Factorys vækst nemlig Asger Jensby.
Udover at Stein Bagger ikke var dømt, så blev han udråbt til århundredets skurk på baggrund af oplysninger fra en mand, der har tjent en formue på IT Factory og dermed har haft en interesse i vækst. Det skal mistænkeliggøre ham som kilde. De historier, den kildekritik medfører, rummer langt større drama end, at en fitnessfyr har taget af kassen.
Rasmus Karkov, journalist ComON.dk