NY SERIE: Til citat – foto: Poul-Erik Rath Holm
Dette er første artikel i en ny serie samtaleportrætter. Journalisten møder en kollega og stiller altid tre spørgsmål: Hvorfor blev du x? Hvad er den største udfordring, branchen står over for? Hvad er løsningen?
POUL FRIIS
Hvorfor ville du være journalist?
I 8. klasse var jeg i erhvervspraktik på Middelfart Venstreblad. Den journalist, der havde ansvaret for mig, kørte en rød Triumph-sportsvogn. Det ville jeg fandeme også gerne! Eller måske startede det i 6. klasse, vi fik lov at låne skolens radioanlæg i spisefrikvarteret. Vi spillede popmusik og fortalte dårlige vittigheder. Det ramte mig.
Og du søgte ind på Journalisthøjskolen tidligt?
Jeg søgte ind, så snart jeg overhovedet kunne, lige efter realeksamen. Men skolen sagde, at jeg hellere måtte tage en ungdomsuddannelse først. Jeg blev smidt ud af en handelsskole, men kom igennem eksaminerne. Så søgte jeg igen og kom ind. Jeg hadede at gå i skole, indtil jeg kom på Journalisthøjskolen. Det elskede jeg!
Bliver folk overraskede over, hvordan du ser ud, når de kun kender din stemme fra P1?
Ja, hele tiden. Og de siger det med skræk i stemmen! Jeg har holdt mange foredrag, og hver gang er der nogen, der siger: »Gud, ser du sådan ud?« De tror, jeg er en nydelig mand i slips, og så kommer der en rockertype med hestehale og solbriller.
Hvordan kom du på P1?
Jeg var på DR Bornholm, men fik chancen for at lave aftenradio på P1 fra 23 til 24. Jeg havde altid drømt om at blive natteravn. Jeg fik en sekretær til at tage telefoner, men ellers lavede jeg alt selv. Det var alt for meget. Efter et halvt år begyndte jeg at få panikangst, svimmelhed, klassisk stress. En dag kørte jeg på sygehuset. Jeg havde åbenbart fået en blodprop.
Hvad gjorde din ledelse?
Det skete fire dage før ferien. Da jeg kom tilbage, fik jeg en producer til at hjælpe. Siden har jeg faktisk aldrig tænkt, at nu er jeg på arbejde, eller nu har jeg fri. Det har været fantastisk.
Er det ikke hårdt, hvis du altid er på arbejde?
Du kan jo vende det om og sige, at jeg altid har fri! Jeg tror, det passer nogen, men ikke alle.
Før du fik dit eget program, var du redaktionschef i DR. Var du en god chef?
Nej! Jeg var en afsindigt dårlig chef. I virkeligheden kan jeg ikke udstå nogen form for chefer, så det var underligt, at jeg blev det. Der skulle have været nogen, der sagde til mig: »Du er ikke god nok til at være chef.« Det var der heldigvis til sidst. Jeg fik en ny chef over mig, som kunne se, at det var meget bedre, at jeg lavede det, jeg brændte for: Radio. Det er noget af det bedste, der er sket for mig.
Men hvorfor blev du overhovedet chef?
Det var attraktivt for mig, fordi jeg troede, at en chef er sin egen herre. Det er en monstrøs løgn. Du lider meget mere under en chef, hvis du selv er chef.
Hvad betyder frihed for dig?
Jeg er meget anarkistisk. Jeg har en stor motorcykel, og jeg elsker den, fordi jeg bare kan køre væk, når jeg vil. Jeg har også en båd. Det er ikke, fordi jeg sejler ret tit, men jeg har følelsen af, at hvis jeg vil, så kan jeg bare sejle fra det hele.
Du har lavet P1 Formiddag i ni år, og samme koncept i tre år om aftenen. Hvad er det, du godt har kunnet lide?
Det er så enkelt. Arkeradio. Et menneske taler med et andet, og nogle andre lytter, fordi de synes, det er interessant.
Dit program blev lukket i år. Hvordan gik det til?
Det var egentlig en meget lang proces, jeg vidste det i god tid. Programmet skulle være mere ungdommeligt, hedder det vist. Jeg tog det helt roligt: Efter 12 år skal andre til. Jeg troede, at jeg havde bearbejdet det, men det havde jeg slet ikke. Den første dag, hvor programmet var slut, og jeg ikke skulle noget, fik jeg en nedtur.
Hvorfor ramte det så hårdt?
Jamen, jeg savnede sgu opmærksomheden. Det lægger jeg ikke skjul på. Jeg var på hver dag, og jeg var kendt for noget, jeg var stolt af. Pludselig stod jeg i et hul og havde ingenting.
Hvad har du gjort for at komme op?
Ikke rigtig noget, jeg er ikke kommet op endnu. DR har været venlig, jeg er jo ikke blevet sendt ud som reporter. Jeg sendte dem et hav af forslag til nye P1-programmer. Et par stykker er gået igennem. Lige nu arbejder jeg på en serie.
Hvad er den største udfordring, branchen står over for?
Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt: »Der er ikke noget mere ufarligt end en journalist med deadline hele tiden.« Hun har ret. Alt skal gå så stærkt. Jeg vil ikke lyde som en sur gammel mand, men det bliver ureflekteret. Se bare på de krav, der er til unge journalister. De skal lave hver historie til alle platforme; tv, radio og web.
Hvad er løsningen?
Sådan skal det måske være, ligger det ikke i tiden? Den almindelige mediebruger efterspørger det hurtige og mere eller mindre ubearbejdede. Det er fint, hvis nogen vil lave radiomontage hjemme på loftkammeret, men problemet er, at ingen gider betale for det.
Du er født på Amager, opvokset på Fyn, har læst i Sønderjylland og Aarhus. Hvorfor bor du på Bornholm?
Jeg besøgte tit en kammerat her, da jeg læste i Aarhus. Vi gik hårdt til den i studietiden, så det var rart at komme her og slappe helt af. Han havde en gård, hvor jeg bare kunne sætte mig og læse en bog. Så vi købte en firlænget gård på Bornholm. Vi troede, vi kunne flygte fra Schlüter og girokortene og det hele. Det kunne vi sgu ikke, men vi slap væk fra så meget andet. Vi kan sidde her på gaden i Svaneke en hel dag i februar og ikke møde andet end en hund.
Blå bog: POUL FRIIS
Født 1957. Bor i Svaneke med sin kone.
Journalist og vært ved P1/DR Bornholm. Har bl.a. lavet P1 Formiddag i ni år, altid fra studiet på Bornholm. Også tidl. redaktionschef på DR Bornholm, journalist ved Bornholms Tidende og lektor ved Journalisthøjskolen.
Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1981.
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Poul Friis. Det er trist at læse din historie som jeg først ser nu. Desværre har DR fortsat den udvikling med gøre alle programmer mere ungdommelige, men man får ikke flere unge lyttere af den grund; det eneste man opnår at vi ældre lyttere løber skrigende væk. Jeg savner dine programmer meget og den velforberedthed du altid mødte op med. Det kunne andre lære meget af. Jeg håber du kommer tilbage.
Jeg savner dig også, både dit program og dig som menneske
Jeg kan kun tilslutte mig de øvrige. Det var et formidabelt godt program, du lavede.
Med venlig hilsen
Villy Søgaard
Hej Poul Friis.
Hvis jeg havde mulighed for det, lyttede jeg med glæde til dit program i P1 formiddag. I stedet for har vi fået et debatprogram, der tror, de når P1's lyttere med dumhed og overfladiskhed. Men der tager de fejl.
Vi er mange, der savner dig.
Venlig hilsen
Helga Helene Nielsen
Kan tilslutte mig Jørgen Madsen -jeg er meget ked af at vi ikke kan høre dig ,det nye virker overfladisk på mig ,jeg blev glædeligt overrasket over dit udseende ! Venlig hilsen Gretha Petersen Herfra Ærø Ommel
Flere