search

»Portrættet er som et psykologisk eksperiment«

For fotografer er en af de sværeste - og mest interessante - genrer portrættet. Det siger Lærke Posselt, der for to uger siden vandt førsteprisen for bedste portrætbillede ved World Press Photo.

For fotografer er en af de sværeste – og mest interessante – genrer portrættet. Det siger Lærke Posselt, der for to uger siden vandt førsteprisen for bedste portrætbillede ved World Press Photo.

Danske aviser vrimler med portrætter af politikere, skuespillere, kendte og helt almindelige mennesker. Men hvordan tager man et godt portræt og kommer tæt på folk, når man ofte kun har kort tid sammen?
Lærke Posselt, der går på fotojournalistuddannelsen på journalisthøjskolen, vandt for to uger siden førsteprisen for bedste portrætbillede ved World Press Photo for et billede af den iransk-fødte skuespiller Mellica Mehraban.

Lære Posselt mener, at portrætfotografier er den mest udfordrende form for fotografi.
»Mange fotografer ser portrættet som noget svært. Og det er det også. Men jeg har prøvet at vende det. Jeg synes, det er essensen af mødet med et andet menneske. Det kan næsten betragtes som et psykologisk eksperiment, og det er altid interessant.«

Hun er også glad for reportagen, hvor hun kan fortælle historien gennem hændelser.
»I portrættet har jeg ikke så mange virkemidler, ofte kun et ansigtsudtryk. Det er ret svært – og derfor interessant.«

Når du kommer hjem, kan du så se, om det psykologiske eksperiment lykkedes?

»Ja, det kan jeg. Nogle gange går det bedre end andre. Der er så mange ting, der skal falde i hak, når man møder et andet ansigt. For eksempel hvis der står nogle og kigger på, så personen, jeg skal fotografere, ikke kan slappe af. Eller at jeg selv ikke er nok til stede. Det kan folk godt mærke. Jeg tror, det er vigtigt, at man giver noget af sig selv. Man skal ikke kræve noget af folk, som man ikke selv er villig til at gøre.«

Hvad gør du for at få kontakt med de mennesker, du skal portrættere?

»Når portrætter bliver ved med at være en spændende udfordring for mig, er det, fordi mennesker er så forskellige. En ting er at vise, hvordan folk ser ud. Noget andet er at finde ind til deres følelser og det, der sker inde i hovederne på dem. Det er meget forskelligt, hvad der skal til, for at de føler sig trygge. For nogle virker det med humor, for mig er det vigtigt, at jeg forklarer meget nøje, hvad man har tænkt – andre igen skal man slet ikke forklare noget over for. Som regel kommer man længst med ikke bare at trykke på knappen, men forklare, hvorfor jeg ønsker, de skal stå på en bestemt måde, ændrer lyset eller går tættere på.«

Hvordan foretrækker du at blive briefet op til en opgave?

»Hvis det er større portrætter, er det bedst for mig, hvis jeg ved det et par dage i forvejen, så jeg kan nå at tænke opgaven igennem og forberede mig. Derudover er det godt, hvis der er detaljer om, hvad og hvem der skal interviewes. Hvad er vinklen, og hvor skal det foregå? Det har stor betydning for, hvor meget jeg er klar til at fortælle. Hvis journalisten eller redaktøren ikke ringer i forvejen, plejer jeg at ringe til dem og tale det igennem. Hvad er det for en person, jeg skal møde?«

Lærke Posselt tog vinderbilledet af Mellica Mehraban som praktikant på Politiken. Lærke Posselt er nu tilbage for at tage 8. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen