search

Portræt udløste fyring

 Redaktionschefen blev fyret og journalisterne nedlagde arbejdet - begge dele for første gang i Nyhedsmagasinet Danske Kommuners historie.
 
Redaktionschefen blev fyret og journalisterne nedlagde arbejdet – begge dele for første gang i Nyhedsmagasinet Danske Kommuners historie. 

De fleste udenforstående finder ikke noget anstødeligt i det sobre portræt af Odenses nyvalgte borgmester, Anker Boye, der prydede forsiden og seks sider inde i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner den 11. december 1997. Ikke desto mindre blev artiklen den direkte anledning til fyringen af redaktionschef Kenneth Prehn efter et års ansættelse ved Danske Kommuner.
Kenneth Prehn havde, inden han lod artiklen trykke, fået en advarsel af administrerende direktør i Kommunernes Landsforening, Peter Gorm Hansen, om ikke at bringe portrættet. Men redaktionschefen valgte i stedet at lade de journalistiske overvejelser være afgørende og bringe portrættet.
Ud over at være en af kommunalvalgets stemmeslugere, er Anker Boye samtidig kandidat til formandsposten i KL, og det var den omstændighed, der fik den administrerende direktør til at reagere. Han frygtede, at borgmesterportrættet ville give anledning til politiske kandestøberier op til borgmestervalget.
At Anker Boyes portræt prydede forsiden af Danske Kommuner anså Peter Gorm Hansen for »en skærpende omstændighed« og på fyresedlen skrev Peter Gorm Hansen videre:
»Dette anser Kommunernes Landsforening som en alvorlig tilsidesættelse af den loyalitetspligt, du har som ansat i Kommunernes Landsforening«.

Kommunikation via e-mail
Den dramatiske reaktion på det uskyldige borgmesterportræt overraskede ikke Kenneth Prehn. Han havde gennem flere måneder haft et anspændt forhold til Peter Gorm Hansen, som han primært kommunikerede med via e-mail.
Konflikten begyndte, da Kenneth Prehn i foråret var klar med sit forslag til en relancering af bladet Danske Kommuner – en udfordring, som i sin tid var medvirkende til, at han søgte stillingen som redaktionschef.
»Da jeg var klar med mit forslag, fik jeg pludselig melding om, at KLs bestyrelse skulle godkende den nye udformning af bladet. Det undrede mig meget, for jeg havde arbejdet med relanceringen i tre måneder, og ingen havde på noget tidspunkt fortalt mig, at mit arbejde skulle godkendes højere oppe«, siger Kenneth Prehn.
Han blev ikke så fortørnet over bestyrelsens ændringer i sig selv – men mere over, at den overhovedet blandede sig. Med denne episode stiftede den nye redaktionschef for første gang bekendtskab med KLs særlige måde at tolke »journalistisk frihed« på. Da han i sin tid søgte stillingen blev begrebet ellers brugt både i stillingsopslaget og i den ansøgning, som Kenneth Prehn siden sendte til KL.

Frihed med gåseøjne
I KLs arbejdsplaner understreges det også år efter år, at Danske Kommuner er »et journalistisk produkt og ikke et medlemsblad i traditionel forstand« og desuden at »bladet er et »frit« journalistisk redigeret blad«. I månederne efter ansættelsen gik det op for Kenneth Prehn, hvorfor der var sat citationstegn omkring ordet frit.
12. juni kom det nye, relancerede Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ud: Ud over den nye titel, havde bladet også fået friskere layout, satiriske kommentarer, bredere udvalg af journalistiske temaartikler og en redaktionel leder på side fire. Samtidig var KLs leder, der hidtil var placeret på side to, flyttet om bag i bladet – lige foran stillingsannoncerne.
Det nye blad mødte for alvor modstand, da tredje nummer kom på gaden den 3. juli. Eller rettere: Helvede brød løs.
Først og fremmest får den redaktionelle leder – skrevet af Kenneth Prehn – dødsstødet. Den sidste redaktionelle leder, havde overskriften »Til Lykketoft«, og hyldede finansministerens sejr over KL i de to parters økonomiske aftale for 98. Nederst i lederen skrev redaktionschefen dog opblødende, at både KL og Lykketoft var sejrherrer. Men den redaktionelle leder var for stærk en kop te for KLs direktion. Så rubrikken blev pillet af i de efterfølgende numre. Beslutningen blev truffet, mens redaktionschefen var på ferie. Da han kom tilbage, var det KLs leder, der optog pladsen på side fire.
Forsiden af det tredje nummer afveg også en del fra den måde, Danske Kommuner almindeligvis mødte læseren på: En autonom i forgrunden og en rød stjerne i baggrunden viste hen til en artikelserie om danskernes oprør, hvor blandt andet en autonom fra Nørrebro fik spalteplads.
KL-bestyrelsesmedlemmet og Brøndbyborgmesteren Kjeld Rasmussen var rasende over, at personer fra det autonome miljø fik lov til at udtale sig i KLs blad.
Et andet bestyrelsesmedlem, Århus-borgmesteren Thorkild Simonsen, var vred over en anden artikel i nummer 22. I den fik Vejles SF-borgmester, Flemming Christensen, lov til at kritisere KLs forlig med Mogens Lykketoft. Så meget spalteplads skulle man ikke ofre på den sag, mente Thorkild Simonsen.

Vred og selvransagende
Kenneth Prehn måtte lægge ryg til de mange tæsk, også fra hans nærmeste foresatte, informationschef Lisbeth Nebelong. Balladen gjorde Kenneth Prehn vred, men også selvransagende.
»Jeg blev sur over, at den redaktionelle leder blev pillet af, mens jeg var på ferie. Men jeg valgte at hælde is i maven og vente at se. Samtidig måtte jeg erkende, at når det nu er et KL-blad, bør lederen måske også stå foran i bladet, og måske var det også lidt for skævt at bringe et billede af en autonom på forsiden,« siger Kenneth Prehn.
I de kommende måneder var der ingen tegn på forbedringer i forholdet mellem den administrerende direktør, Peter Gorm Hansen, og redaktionschef, Kenneth Prehn.
Det kølige forhold illustreres ved følgende e-mail-korrespondance.
Den 8. september sendte Kenneth Prehn en mail til alle i KL-huset, der i optimistiske vendinger fortalte om fremgang for Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Kenneth Prehn henviste til nye tal fra Indeks Danmark, der viste en fremgang på 12 procent i antallet af læsere af bladet. Samtidig erkendte han, at antallet af abonnenter ikke var steget, men målingen omfattede også kun de to første numre med det nye bladdesign. »Hvordan det nye design påvirker læsertallene, kan vi først sige noget om , når vi om et halvt år får tal for 2. halvår af 1997,« slutter Kenneth Prehn sin mail.
Den 9. september svarer Peter Gorm Hansen i en mail til Kenneth Prehn:
»Jeg ville blive imponeret, hvis det gav sig udslag i et større oplag … Jeg synes ikke bladet afspejler de større kommunalpolitiske problemstillinger, der er oppe i tiden … Det (Danske Kommuner, red.) ligner mere og mere ethvert andet magasin/ugeblad, der gerne vil flirte lidt med politiske spørgsmål. Ikke min kop te. mvh. Peter.«

Såret rives op
Sidst på året var der igen ved at falde ro omkring redaktionens arbejde, da Boye-artiklen rev såret op igen. Portrættet indgik i en serie om kommunalvalgets store stemmeslugere. Samtidig havde Kenneth Prehn også tænkt sig, at Boye-artiklen kunne blive indledningen til en serie om kandidater til KL-formandsposten ved valget til april.
»Mange kolleger har kritiseret mig for ikke at have skrevet i en boks, at portrættet af Boye var led i en serie, men jeg ville ikke love læserne, at jeg ville bringe portrætter af alle kandidater til formandsposten. Mit udgangspunkt var, at det skulle være journalistisk forsvarligt at bringe et portræt, og det mener jeg at Boye-portrættet var,« siger Kenneth Prehn.
Peter Gorm Hansen fik færten af Boye-portrættet den 2. december, da han blev kontaktet af den journalist, der var ved at samle research sammen til artiklen. Peter Gorm Hansen nægtede at deltage og skrev en mail til Kenneth Prehn den 3. december. I den gjorde han redaktionschefen klart, at han opfatter det som »Utidig indblanding«, hvis Danske Kommuner begyndte at skrive om enkelte kandidater til formandsvalget.
Når »varme« sager som Boye-portrættet dukker op i KL-huset, plejer det at være informationschefen, der går ind og tager skraldet og forsøger at rede trådene ud. Men informationschef Lisbeth Nebelong var på ferie.
Derfor bliver det redaktionschefen og den administrerende direktør, der mødes et par gange de følgende dage for at drøfte sagen – uden at blive enige. I en mail fra den 5. december skriver Peter Gorm Hansen direkte, at »… jeg finder det meget uklogt og næppe befordrende for forvaltningen af den journalistiske frihed i DK (Danske Kommuner, red.) at omtale en af de mulige kandidater fra en af partigrupperne til et formandsemne i KL.«
Men på det tidspunkt er bladet allerede sendt til trykkeriet, og den 11. december kommer både bladet med Boye-artiklen samt fyresedlen til Kenneth Prehn, hvor han bliver beskyldt for at have tilsidesat sin loyalitetpligt.
»Det er jo noget bavl. Jeg har jo ikke været illoyal over for den kommunale tanke, der ligger til grund for KL. Men jeg har måske været illoyal over for min direktør – den beskyldning kan jeg imidlertid godt leve med, for jeg fatter ikke, hvad der får ham til at tro, at han skal blande sig i bladets redaktionelle linje,« siger Kenneth Prehn, der ikke har mange pæne ord at sige om sin modstander i sagen, Peter Gorm Hansen.

Tøsedreng

»Han er en tøsedreng. De beskeder han skrev til mig var udformet sådan, at han lagde pres på mig. Han turde ikke give mig en lodret ordre om at fjerne Boye-portrættet, fordi så ville han soleklart overtræde den redaktionelle frihed, som KL hævder eksisterer på Danske Kommuner,« siger Kenneth Prehn, der mener, at KL lige så godt kan melde klart ud og droppe alle de fine formuleringer om redaktionel frihed.

Hvis Peter Gorm Hansens intention med fyringen af redaktionschefen var at mindske opmærksomheden omkring Boye-portrættet, mislykkedes taktikken.
Journalisterne på Danske Kommuner nedlagde arbejdet den 18. december i sympati med Kenneth Prehn, og konflikten blev beskrevet i de fleste store dagblade.
»Der er en opgivende stemning på redaktionen, og vi har svært ved at forestille os, hvem der skal fuldføre Kenneths projekt, og hvem der har lyst til at søge Kenneths arbejde. Vi går faktisk og savner ham,« siger tillidsmand Lars Greir.
Informationschef Lisbeth Nebelong og administrerende direktør Peter Gorm Hansen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen