Designeren Naja Munthe har mange talenter. Hun har lavet et tøjmærke, der får kvinder ”til at ligge søvnløse ved tanken om det næste køb”. Hun bor så pænt, at der ”da også er skrevet en hel bog om hendes hjem”, og alligevel er det slet ikke så fancy. Selv om det kan ”være svært for folk at forstå udefra, folk, som tror, det er en verden fyldt med glamour. Men i bund og grund er det et arbejde helt nede på jorden.”
Sådan portrætteres Naja Munthe i en længere artikel om hendes gode skilsmisse i det seneste nummer af Alt for Damerne. Portrættet er skrevet af Mia L. Rasmussen. Da artiklen blev skrevet, var freelancer Mia L. Rasmussen fast engageret som Naja Munthes PR-medarbejder 10-15 timer om ugen. Den forbindelse kendte artikelredaktør på magasinet Kathe Japp ikke, da hun købte artiklen, efter at Mia L. Rasmussen havde henvendt sig.
»Hvis jeg havde været opmærksom på det, så ville jeg ikke have købt interviewet. Det er en sammenblanding af interesser. Jeg synes, det er ret kritisabelt, at journalisten ikke har fortalt det,« siger Kathe Japp til journalisten.dk. Hun har lagt mærke til den venlige tone i artiklen:
»Det er mere positivt, end det vi plejer at lave,« siger Kate Japp.
Journalisten bag portrættet, Mia L. Rasmussen, kan ikke se problemet:
»Jeg har skrevet det her som en del af min egen freelance-virksomhed. Det har ikke været Naja Munthes ide, og jeg er ikke blevet lønnet af hende, så jeg kan ikke se problemet. Jeg har naturligvis brugt den kontakt, jeg har til hende, til at få lov at interviewe hende. Det er klart, jeg har brugt mit netværk til at få ideer ligesom alle andre journalister,« siger Mia L. Rasmussen, der for nylig er startet i et nyt job som konsulent i et kommunikationsbureau.
Der er nok mange, der vil mene, at der er et uheldigt interesse-sammenfald?
»Det kan jeg godt forstå, men jeg har ikke behandlet Naja anderledes. Jeg har behandlet hende lige præcis som alle andre, jeg laver portrætinterviews med. Der er jo forskel på at lave interview til dagblad og til et magasin. Jeg har skrevet i den stil, som Alt for Damerne normalt laver,« fortæller Mia L. Rasmussen, som tilføjer, at linjen om, at kvinder ligger søvnløse med tanken om deres næste tøj-køb, er tilføjet af redaktionen.
Tror du ikke, at læserne gerne ville vide, at du har den relation til kvinden, du portrætterer?
»Det kan da godt være, at de gerne ville vide det. Det synes jeg ikke er relevant for hovedemnet i artiklen. Det kunne jeg forstå, hvis jeg lavede en anmeldelse af kollektionen, men det ville jeg aldrig gøre,« fortæller Mia L. Rasmussen.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er dybt beskæmmende.
Og om muligt endnu mere sørgeligt, at der åbenbart findes journalister, der kan forsvare en så dybt problematisk etisk dobbeltrolle.
Desværre bærer en debat som denne ved til bålet i den aktuelle diskussion om journalister versus kommunikatører, integritet, hæderlighed og etik. Jeg fristes til at sige, at holdninger som Mia L. Rasmussens er den rene gift for chancerne for at øge forståelsen mellem de to grupper - fordi der er nogle, der - som Mia - ikke forstår vigtigheden af at skelne!
Hvor ville jeg dog ønske, at Mia ville trække sine udtalelser tilbage og erkende, at der er noget, hun har misforstået. Det er tilladt at tænke sig om en ekstra gang.
Dagbladet Arbejderen kan nu også:
http://arbejderen.dk/indland/dennis-kristensen-fylder-60-år
I det konkrete tilfælde er det dog tydeligt, at det er en FOA-ansat, som har skrevet portrættet. Men det er underligt, at ansvarlige medier accepterer (mere eller mindre bevidst) den type journalistik. "Vi kopierer det, andre skriver, fordi vi ikke selv gider at skrive det..." ;-)
Hvad er det for noget vrøvl, Inger Jensen?
Jeg blev ikke så rystet over selve artiklen: Jeg er langt mere rystet over jeres kommentarer og forsvar af den her dame.
Der er stor forskel på at blive betalt af nogen og være ansat af dem, man skriver artikler om - og være venner med dem på FB. jeg er selv freelancer - og ja, visse steder bliver jeg latterligt betalt. Men det er ikke en undskyldning. Hvis nogen bliver så latterligt betalt at de må gå SÅ meget på kompromis med deres egen integritet og handle direkte imod den journalistiske grundlov - så skal man nok finde sig et andet arbejde. Det kan man sådan set også lige så godt gøre, hvis man gør sådan her. Man er jo alligevel ikke journalist længere.
Jeg tror desværre, at livsstilsjournalistik/portræt-journalistik ofte er præget af vennetjenester, lige som kulturjournalistik også er en lille verden. En hurtig søgning på FB blandt journalistvenner, der skriver portrætter og reportager, viser hurtigt, at mange af deres venner også er portrætteret i journalistens egen avis. Og hvem kender ikke også rock-skribenten, der drikker øl med de samme kunstnere, som han eller hun senere skriver portrætter af? Eller anmelder deres musik?
I øvrigt vil jeg til freelancerens forsvar sige, at det at skrive til dameblade og aviser må regnes for at være en hyggebeskæftigelse i dag. Ingen freelancer bliver rig af de latterligt lave priser, som aviser og diverse medier betaler. Derfor tror jeg, at der i høj grad kommer mere journalistik, hvor kunden også betaler for at komme i damebladende. Freelance journalisten kan kun overleve, hvis denne har en mand/kone, der tjener pengen til husleje, da freelancelivet for journalister fremover helt klart ligger på kommunikations-siden.
Jamen Kristine Høgh dog:
ALt for damerne kunne med stor fordel have redigeret kæleriet og den stærkt rosende tone ud af artiklen. Men kun for at højne kvaliteten af artiklen og spare læseren for strittende nakkehår....
Det ændrer ikke ved at PR damen naturligvis ikke kan skrive artikler om samme person, som hun laver PR for. Hun skal ikke bare gøre opmærksom på sin dobbeltrolle. Hun skal vælge, om hun vil lave journalistik om personen eller PR for hende. Man kan ikke gøre begge dele uden at sælge ud af sin troværdighed og integritet. Der er ingen undskyldning for det. Det er da smart tænkt - men det er hverken i orden eller god journalistik.
Flere