Populær konference

Journalister, jurister og økonomer er helt vilde for at finde ud af, hvad der foregik bag tæppet i valgkampen. I hvert fald har omkring 700 meldt sig til konferencen den 4. februar, som Dansk Journalistforbund og Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) er gået sammen om at arrangere.

"Det er helt usædvanligt, at så mange melder sig til et medlemsarrangement," siger informationschef i Dansk Journalistforbund, Esben Ørberg.

Den voldsomme interesse har betydet, at fagforeningerne har måttet se sig om efter nye lokaler til arrangementet. Konferencen er nu blevet flyttet fra Christiansborg til missionshuset Bethesda, Rømersgade 17 på Israels Plads i København, hvor der er plads til omkring 500 deltagere. Der er altså stadig ikke plads til alle interesserede, og indtil videre må cirka 200 medlemmer gå forgæves.

Siden arrangementet blev annonceret i de respektive fagblade, har endnu to sagt ja til at deltage i panelet. Det er tidligere økonomiminister Marianne Jelved (R), og Venstres politiske ordfører, Jens Rohde.

 

0 Kommentarer