”Jeg spekulerer meget på, hvad vi gør med økonomien derhjemme, hvis jeg bliver ledig.” 

Prøv at læse citatet. Politiker. Direktionsmedlem. Prøv at se konsekvensen af din sikkert velgennemtænkte beslutning gennem et andet menneskes ændrede liv.

Her er et til citat, du kan reflektere over. Og måske føle lidt ved:

”Vi har jo passet vores arbejde og holdt vores budgetter, så det føles uretfærdigt.”

Onsdag klokken 08.00 skal medarbejderne i DR sidde klar ved telefonerne. De vil helt frem til klokken 11.00 håbe på, at den ikke ringer. Det er i det tidsrum, det er varslet, at fyringerne falder.

Det er ikke mere synd for en ansat i DR at miste jobbet end for andre. Men når dansk medieindhold er under pres; når de, der betaler – danskerne – ikke har klaget; når nationen åbenbart ifølge åbningstalerne i Folketinget bare bliver rigere og rigere, så bliver det hele sgu lidt meningsløst. 

”Du aner ikke, hvilket Excel-ark der pludselig skal gå op, og som kan puffe dig ud,” som det lyder fra en af de mange DR-ansatte, Journalisten mødte, da vi gik en tur i det store mediehus.

Politikerne har af en eller anden uigennemskuelig grund – et kludetæppe af særinteresser, mærkesager og magtpositionering – besluttet at skære public service dramatisk ned.

Hele forløbet har haft et lemfældigt og tilfældigt skær over sig, der kun giver mening, hvis man forklarer det med, at nogen meget gerne vil sætte et aftryk – kombineret med et ”tak for sidst!”.

Det vækker ikke respekt:

”Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at jeg hader regeringen og Dansk Folkeparti af et godt hjerte. Og det må du gerne citere mig for!” forklarer en navngiven bratschist, der positivt ved, at hverken hans orkester eller hans job nedlægges. Tilfældigvis. Denne gang.

Politisk makværk i form af en uforståelig beslutning på et mærkeligt tidspunkt har fjernet tilliden til politikerne. Det er dårlig ledelse. Måske de skulle beskæres. Så de bedre kan fokusere.