search

Politisk indgreb

Sygeplejerskernes formand har fået Dansk Sygeplejeråds informationschef til at omskrive en artikel, som en af fagbladet Sygeplejerskens journalister havde skrevet til bladet. Hovedbestyrelsen overvejer bladets redaktionelle frihed. Journalisterne har reageret med fagligt møde og brev til ledelsen. AFKLARING. »Dansk Sygeplejeråd forlanger journalistisk uredelighed af sine medarbejdere.«

Sygeplejerskernes formand har fået Dansk Sygeplejeråds informationschef til at omskrive en artikel, som en af fagbladet Sygeplejerskens journalister havde skrevet til bladet. Hovedbestyrelsen overvejer bladets redaktionelle frihed. Journalisterne har reageret med fagligt møde og brev til ledelsen.

 

AFKLARING. »Dansk Sygeplejeråd forlanger journalistisk uredelighed af sine medarbejdere.«

Det står der i et brev, som journalisterne på Sygeplejerskens redaktion har sendt til Dansk Sygeplejeråds formandskab og direktion med kopi til ansvarshavende chefredaktør Peter Skeel Hjorth.

Journalisterne skriver videre i brevet, der blev til på et fagligt møde tirsdag den 6. januar, at de gerne vil have at vide, hvem der har ledelseskompetencen på bladet i de tilfælde, »hvor der kommer modstridende meldinger fra chefredaktøren og Dansk Sygeplejeråds informationsafdeling eller andre dele af Dansk Sygeplejeråds sekretariat«.

Det faglige møde fandt sted, efter at Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, havde bedt sin informationschef om at lave en artikel om, som bladets politiske redaktør, Søren Palsbo, havde skrevet kort før jul.

Søren Palsbo havde skrevet artiklen ud fra et interview med Connie Kruckow.

»Jeg synes ikke, artiklen indeholdt det, jeg gerne ville have med,« forklarer Connie Kruckow.

»Da Søren Palsbo skulle på ferie, valgte jeg at lade Erik Harr (Dansk Sygeplejeråds informationschef, red.) arbejde videre med interviewet for ikke at bringe journalisten i en problematisk situation,« siger Connie Kruckow.

Artiklen står at læse i det nummer af Sygeplejersken, der udkom den 9. januar. I en særskilt boks bliver der gjort tydeligt opmærksom på, at artiklen ikke bare er skrevet af Erik Harr, men også redigeret af ham.

»Det er jo en vanskelig sag både rent fagligt og personligt,« siger Søren Palsbo, der fortæller, at han gennem sine sammenlagt 27 år på Sygeplejersken aldrig tidligere har oplevet andet end mindre korrektioner, rent faktuelle rettelser, i sine artikler.

Sygeplejerskens redaktionelle frihed har længe været til diskussion. I bladet kunne man den 26. november sidste år læse i et referat fra et hovedbestyrelsesmøde, at »der skal ske ændringer i bladets linje«. Desuden stod der, at »en række hovedbestyrelsesmedlemmer udtrykte deres utilfredshed med, at Sygeplejersken ikke afspejler Dansk Sygeplejeråds holdning«.

Den 20. januar skal Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse tage stilling til bladets fremtidige linje.

Sygeplejerskens ansvarshavende chefredaktør, Peter Skeel Hjorth, vil hverken udtale sig om interviewet med Connie Kruckow eller om ønskerne om en ny redaktionel linje.

»Jeg kan ikke sige andet for nærværende, end at jeg betragter det som et internt anliggende. Det er rigtigt, der er nogle problemer, men dem arbejder vi på at få løst på de indre linjer,« siger han.

Hans Jørgen Dybro, faglig konsulent i Dansk Journalistforbund, har været til møde med både Connie Kruckow og Peter Skeel Hjorth og siger, at Journalistforbundet følger sagen.

Journalisterne på Sygeplejersken har et protokollat til deres overenskomst. Der står, at ingen journalister i Dansk Sygeplejeråd »kan pålægges at udføre arbejdsopgaver, der strider mod almindelige journalist-etiske principper«.

Beslutter Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse at inddrage bladets redaktionelle frihed, vil det være et opgør med 30 års frihed.

Kirsten Stallknecht, formand for Dansk Sygeplejeråd fra 1968-96, siger, at den redaktionelle frihed aldrig har været til diskussion i hendes tid.

»Jeg var kun ansvarlig for lederen og for, at referaterne fra hovedbestyrelsesmøderne var korrekte.«

I Sygeplejersken nr. 27, 2002, kan man læse i et hovedbestyrelsesreferat, at Sygeplejersken skal være det bedste fagtidsskrift for ansatte i sundhedssektoren. Det skal være »et troværdigt medie (…) dagsordensættende, perspektiverende og synligt i forhold til målgruppen«.

I samme referat står der:

»Chefredaktøren er ansvarlig efter Medieansvarsloven og har det endelige ansvar, kompetence og den redaktionelle frihed til at træffe beslutning om fagbladets indhold.«

»Vi har i mellemtiden arbejdet med visionerne for organisationen, og det er væsentligt, hvordan vi får dem kommunikeret ud,« siger Connie Kruckow, der også fortæller, at hun jævnligt møder medlemmer, der tror, at Sygeplejersken udtrykker Dansk Sygeplejeråds holdning.

»Så må jeg sige, at det gør bladet ikke, og at jeg ikke ser bladet førend medlemmerne.«

 

Brevets ordlyd:

Til Dansk Sygeplejeråds formandskab og direktion
(kopi til chefredaktør Peter Hjorth)

Journalister på »Sygeplejersken«s redaktion, forsamlet til fagligt møde den 6. januar 2004, udtaler:

De journalistiske medarbejdere på »Sygelejersken«s redaktion oplever stadig flere eksempler på konflikter mellem krav fra udgiveren Dansk Sygeplejeråd og de fagligtetiske grundregler, vi arbejder efter. (Jvf. Protokollat 2 til overenskomst for journalister på »Sygeplejerskens«s redaktion)

Det er ikke acceptabelt, at Dansk Sygeplejeråd forlanger journalistisk uredelighed af sine medarbejdere. For eksempel ved at citere personer for noget, de ikke har sagt, ved at undgå bestemte vinkler i artikler, ved at undgå uønsket kritik eller undgå at fremføre synspunkter, Dansk Sygeplejeråd er uenig i. Vi har oplevet alle de nævnte eksempler.

Det er heller ikke acceptabelt, at der er manglende tillid til vores journalistiske professionalisme og loyalitet over for Dansk Sygeplejeråd, hvilket kommer til udtryk i form af overvågning, krav om at vide, hvad vi er i færd med at skrive om, hvilke vinkler der behandles i artikler under forberedelse osv.

Vi må forlange rimelige arbejdsforhold, herunder respekt for deadlines og produktionsforhold i øvrigt, respekt for aftalt omfang af artikler, samt at man undgår tidsrøvende rettelser og indgreb i artikler.

Herunder må vi også efterlyse en afklaring af de ledelsesmæssige kompetencer i redaktionelle anliggender, så redaktionssekretærer og journalister ved, hvem de skal modtage ordrer fra i tilfælde, hvor der kommer modstridende meldinger fra chefredaktøren og Dansk Sygeplejeråds informationsafdeling eller andre dele af Dansk Sygeplejeråds sekretariat.

Vi vil opfordre til, at der udarbejdes en aftale, som præciserer spillereglerne for samarbejdet mellem Dansk Sygeplejeråd og redaktionen af »Sygeplejersken«. Desuden bør det drøftes og afklares, hvordan organisatorisk stof, såsom HB-referater og kongresreportager, for fremtiden skal behandles, godkendes og præsenteres i »Sygeplejersken«.

På journalistgruppens vegne

Kirsten Bjørnsson, tillidsrepræsentant

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen