search

Politisk indblanding i journalistik

 

 

Landsstyreformand smed to radiojournalister ud af Hjemmestyrets administrationsbygning. Det skete, da de ville dække et politisk krisemøde forud for landsstyrets sammenbrud. Et anslag mod pressefriheden, mener Grønlands Radios redaktionschef og Grønlands Presseforening.

 

Grønlands nye landsstyreformand, Hans Enoksen, kendt for at ansætte partikammerater og bestille fjernhealing af offentlige kontorer, har lagt sig ud med den grønlandske presse.

Han har forhindret to radiojournalister i at sende nyt fra regeringskrisen. Efterfølgende forsøgte han at dæmpe sagen ved at lægge politisk pres på redaktionschefen på Grønlands Radio.

Mandag den 13. januar holdt Siumuts hovedbestyrelse krisemøde. Spørgsmålet var, om Siumut skulle fortsætte i landsstyrekoalition med det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit.

De to radiojournalister ventede på gangen ude foran mødelokalet, da den grønlandske fiskeriminister, Simon Olsen – på vegne af Hans Enoksen – bortviste de to.

"Da Siumutpolitikerne blev klar over, at vi ventede uden for mødelokalet, kom Simon Olsen ud og sagde, at landsstyreformanden personligt havde bedt ham beordre os væk," fortæller Kirstine Berthelsen, den ene af de to bortviste journalister.

De to valgte alligevel at blive. Grønlands Radio havde planlagt en ekstra nyhedsudsendelse, fordi hele Grønland ventede på resultatet af krisemødet.

"Da de opdagede, at vi stadig ventede udenfor, kom Simon Olsen ud igen. Vi forsøgte at fortælle ham, at vi passede vores arbejde, ligesom de passede deres. Men han blev ubehøvlet og forlangte os væk fra gangen og ned i et mødelokale," siger Kirstine Berthelsen.

De to accepterede modstræbende at vente i mødelokalet, men Simon Olsen ringede aldrig efter dem, som han havde lovet. De opdagede først, at mødet var slut, da politikerne hastede hen ad gangene for at komme hjem. Derfor fik de to kun lavet et mangelfuldt indslag i den ekstra nyhedsudsendelse.

 

Pres på redaktionschef
Både Grønlands Radios nyhedschef, Najattaq Mathiassen, og Grønlands Presseforening protesterede omgående over landsstyreformandens pressefjendske holdning.

"I den konkrete sag kan der ikke herske tvivl om, at hændelsesforløbet reelt er en krænkelse af pressefriheden. Høje-steret og Menneskerettighedsdomstolen har som hovedprincip fastslået, at pressefriheden vejer tungest, hvis mediernes dækning af sager har betydning for debatten i det demokratiske samfund," siger Erik Holmsgaard, formand for Grønlands Presseforening, der bakkes op af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret ved Danmarks Jourmalisthøjskole.

"Udgangspunktet er, at journalister har ret til at færdes i offentlige bygninger. Derfor havde radiojournalisterne lov til at være til stede uden for mødelokalet hele tiden," siger Oluf Jørgensen.

Men dermed var sagen langt fra slut. Fire dage efter bortvisningen mødte landsstyreformand Hans Enoksen uanmeldt op på redaktionschef Najattaaq Mathiassens kontor for – på tomandshånd – at diskutere den penible sag.

"Det er ikke kutyme, at landsstyreformanden blander sig i mine lederskaber. Men det var det, han forsøgte. Han ville diskutere skyldsspørgsmålet i bortvisnings-sagen og den klage, jeg havde sendt til fungerende landsstyremedlem Ruth Heilmann, der har ansvaret for det kulturelle område – herunder radioen," siger Najattaaq Mathiassen og tilføjer:

"Jeg er ikke bange for at blive fyret, men jeg følte mig utryg ved, at han uanmeldt mødte op på mit kontor. Jeg afviste at diskutere med ham." På det tidspunkt havde redaktionschefen allerede fået et svar fra landsstyremedlem Ruth Heilmann, der bekræftede, at pressen skal have mulighed for at udføre sit arbejde uden hindringer.

"Vi har et sæt spilleregler, der hedder demokrati med pressen som den fjerde magt. Derfor er det helt uhørt, at landsstyreformanden forsøger at påvirke mig, så jeg ikke kan skelne mellem politik og journalistik. Det er oplagt, at vi skal sende ekstra radioaviser, når landsstyret ligger i ruiner. Det er vores opgave og ansvar at informere befolkningen. Den faglige grænse mellem politikere og journalister skal holdes. Vi er ikke ansat til at forsvare politikere, og derfor skal landsstyreformanden ikke blande sig i pressens arbejde. Hverken på den ene eller den anden måde," siger Najattaaq Mathiassen.

Hun har skriftligt klaget til radioens bestyrelse over landsstyreformandens forsøg på at påvirke hende som ansvarlig redaktionschef.

 

Utilstedelig opførsel
Oluf Jørgensen mener, at Najattaaq Mathiassen har handlet helt korrekt.

"Det hører med til et af de grundlæggende principper, at medierne ikke må være eftergivende over for politikere, myndigheder eller virksomheders forsøg på krav om indflydelse. Der må ikke herske tvivl om, at radioen er fri i forhold til magthaverne. Afvisningen er i tråd med principperne for god presseskik, som de er formuleret i de vejledende
regler," siger Oluf Jørgensen.

Erik Holmsgaard, formand for Grønlands presseforening, er også vred over landsstyreformandens opførsel.

"Den er helt utilstedelig," siger han.

Landsstyreformand Hans Enoksen har ikke ønsket at kommentere sagen over for JOURNALISTEN. Men i Grønland ruller sagen videre. Najattaaq Mathiassen har aftalt et møde med chefredaktørerne for de to grønlandske aviser, Sermitisiak og Grønlandspo-sten, for at diskutere en reaktion på landsstyreformandens voldsomme indgreb i pressefriheden.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen