Læser- og medlemsundersøgelsen blev fremlagt for Journalistforbundets hovedbestyrelse i sidste uge. Holdningerne spændte vidt – fra at undersøgelsen ikke kan bruges, til at den udgør et kæmpe idékatalog. Flere understregede vigtigheden af kun at betragte undersøgelsen som et redskab.

BETRAGTNINGER. »Jeg glæder mig selvfølgelig over de ting, medlemmerne er tilfredse med, men det er vigtigt at se, hvor vi kan gøre tingene bedre.«

Sådan indledte Mogens Blicher Bjerregård sit oplæg til den drøftelse, hovedbestyrelsens medlemmer skulle have om den netop færdiggjorte undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med og holdninger til Journalistforbundet (DJ) og Journalisten.

»Undersøgelsen viser, at der er overvejende tilfredshed med vores kerneydelser, men vi har problemer med synligheden og med kommunikationen. Og det ved vi jo godt. Vi må finde ud af, hvordan vi kan blive mere synlige,« sagde Mogens Blicher Bjerregård.

»Men det kan også være svært. Det er ikke altid, vi kan sige det, som nogle medlemmer gerne vil høre. Vi skal dog være bedre til at finde de steder, hvor vi kan være mere skarpe, og det er rigtigt, at vi på det mediepolitiske område bør være både hurtigere og skarpere.«

Formanden gik videre til at tale om beskæftigelsen, hvor Journalistforbundets bliver dårligt bedømt.

»Det er urimeligt, synes vi. Journalistforbundet kan ikke nedbringe arbejdsløsheden, men vi kan sørge for, at vores medlemmer bliver klædt så godt på som muligt til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet.«

Også vurderingen af DJs indsats på arbejdsmiljø-området inkasserede en dårlig score. Mogens Blicher Bjerregård lovede at kigge på, hvordan Journalistforbundet kan gøre det bedre.

»Så er der Journalisten. Her arbejder vi videre. Medlemmerne har klart markeret, at de ønsker vandtætte skotter mellem Journalistforbundet og bladet. Vi har sagt, at undersøgelsen er et redskab til det arbejde med Journalistens kurs, som vi har sat i gang.«

Derefter åbnede Mogens Blicher Bjerregård for diskussionen med ordene:

»Vi skal huske, at det er en undersøgelse – ikke sandheden – men den skal tages alvorligt, og vi skal bruge de redskaber, vi har fået, alvorligt.«

Blandt hovedbestyrelsens medlemmer faldt nedenstående udtalelser:

Peter Thornvig, formand for Fotograferne: »Kun 640 ud af 1.200 har svaret, derfor skal man passe på ikke at sætte kursen enøjet efter undersøgelsen. Det er et voldsomt materiale, man har bedt medlemmerne tage stilling til, så hvis man ikke er meget engageret, dropper man sikkert besvarelsen. Mange af dem, der ikke har svaret, er nok dem, hvis holdninger vi gerne ville høre.«

Fred Jacobsen, DJs næstformand: »Den giver da nogle fingerpeg. Jeg kan læse, hvad vi skal arbejde med.«

Lars-Bo Larsen, tillidsrepræsentant på Politiken: »Man kan læse undersøgelsen ligesom Biblen og finde de argumenter, man har brug for. Ser man for eksempel på Journalisten, så er bladet den vigtigste kilde til information. Samtidig viser undersøgelsen, at medlemmerne ikke vil have mere information om forbundet, de vil nærmere helst være fri. Resultaterne modsiger hele tiden sig selv og peger i flere retninger, derfor skal jeg nok finde de argumenter om forbundet, som jeg har brug for i snakken om Journalisten. Det er vigtigt, at det bliver hovedbestyrelsen, der tager beslutningerne om Journalistens fremtid, ikke medlemsundersøgelsen.«

Karin Sloth, kommunikationsrådgiver: »Jeg blev skuffet. Det er en holdningsundersøgelse, men jeg har brug for at få at vide, hvilke grupper af vores medlemmer, der har brug for hvad. Det havde været bedre med fokusgrupper, men mange medlemmer har været kanongode til at skrive mange kommentarer.«

Karin Sloth mangler nuancer i undersøgelsen og håber, at der kan blive lavet nogle flere udtræk, så man for eksempel kan se, om det er folk fra dagblade, der ikke overvejer at melde sig ud, mens andre grupper måske gør.«

Sven Bloch, der er formand for TVGRUPPEN, erklærede sig enig med Karin Sloth.

Carsten Lorenzen, tillidsrepræsentant på DR Nordjylland: »Jeg glæder mig over en del af svarene. Der er en generelt positiv vurdering, og den peger på noget, vi kan bruge.

Jeg er overrasket over, at 23 procent har fået individuel rådgivning i løbet af et år – og er tilfredse. Men undersøgelsen peger selvfølgelig også på nogle områder som arbejdsløshed og karriererådgivning, men det er vi jo netop i gang med at gøre noget ved, det har medlemmerne bare ikke kunne mærke endnu. Det gælder også informationsvirksomheden.

På arbejdsmiljø-området tror jeg, vi skal finde nogle samarbejdspartnere.«

Derefter gik han over til at tale om Journalisten.

»Der er mange ting, man kan kæde sammen. Læserne er ligeglade med vores møder, men vil gerne vide mere om, hvordan deres fremtid ser ud, om trendsættere og nye værktøjer. Det skal Journalisten tage meget alvorligt. De vil også have større løsrivelse. Hvis vi skal det – det er ikke sikkert – kan det betyde, at vi skal ofre mere på Journalistforbundets kommunikation.

Folk er meget tilfredse med det, de læser om journalistikken, men mangler noget om deres egen faggruppe.«

Morten Uhrenholdt, journalist på DR Nyheder: »Jeg tænker på, hvad vi skal bruge den til. Der er ikke mange overraskelser i den. Vi er jo politikere, og vi skal have mod til at mene noget andet. Begynder vi at indrette vores politik efter undersøgelsen, så vil vi blive et meget mærkeligt forbund. Det havde for eksempel måske været mere relevant at spørge de arbejdsløse om vores indsats på det område.

Folk vil ikke have mere om Journalistforbundet i Journalisten, men de ved jo ikke, hvad de går glip af. Hvis jeg skal være lidt fræk, så kan vi jo tage konklusionen om, at der er statistisk belæg for, at bladet skal løsnes fra forbundet, alvorligt og gøre, som FDB gjorde med Samvirke: Stoppe tilskuddet, nedsætte kontingentet tilsvarende, og så må Journalisten ud og sælge abonnementer hos medlemmerne. Så er vi ovre problemet med at sidde i en ansvarlig hovedbestyrelse uden at måtte mene noget om bladet.«

John Jakobsen, tillidsrepræsentant på Sjællandske medier: »I modsætning til Morten (Uhrenholt, red.) kan jeg godt finde ud af, hvad den skal bruges til. Først er jeg glad for, at vi løser de basale ting godt, at der er stor tilfredshed med servicen og overenskomsterne. Dernæst giver undersøgelsen strømpile om, hvor vi skal sætte ind. Dem kan vi godt bruge, uden at vi behøver at være helt sikre på, om for eksempel fotograferne mener det samme som alle andre.«

Om Journalisten sagde han:

»Hvis jeg var redaktør, så ville jeg være begejstret for at have fået et så kæmpe idékatalog. Jeg ser ikke megen surhed, men idéer til, hvad medlemmerne gerne vil høre mere om. Jeg er også glad for at se, at medlemmerne gerne vil have et fagblad, der er uafhængigt.«

• Læs også i dette nummer af Journalisten: Klare meldinger og rene linjer og Gode blade omkring os.