Politikernes drømme om fængsel til mediefolk kan blive slukket i Strasbourg

Professor Sten Schaumburg-Müller forudser, at menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg vil underkende fængselsstraffe til danske mediefolk – men advokat Michael Christiani Havemann er lodret uenig:  ”Jeg tør vædde en stor fadøl,” siger han. Fem mediejurister retter massiv kritik mod lovforslag om højere straffe
  • Lars Emtekær
    Sten Schaumburg-Müller tror ikke, journalister og redaktører ender i fængsel – medmindre der er tale om åbenlyst urigtige, grove beskyldninger.
10.12.2018 · 08:43

Det er i klar modstrid med linjen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når Folketinget vil straffe mediefolk med op til to års fængsel for injurier.

Sådan lyder kritikken fra juraprofessor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller.

”Lovforslaget er uklart og i værste fald i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Juridisk hænger det ikke ret godt sammen,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Sagen drejer sig om et aktuelt lovforslag, der skærper straffen for ærekrænkelser i medierne.

Loven har opbakning fra et bredt flertal i Folketinget. Det skal til 2. behandling i Folketinget i morgen.

Hvis loven bliver vedtaget, vil journalister og redaktører kunne blive straffet med op til to års fængsel for injurier. Det er den dobbelte straf af, hvad injurier fremsat på Facebook kan udløse.

Fem mediejurister i fælles udtalelse

Baggrunden for at kunne straffe medier ekstra hårdt er ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen, at offentligheden bør kunne fæste større lid til indholdet i et massemedie end privatpersoners beskyldninger på for eksempel Facebook.

Lovforslaget får fem af Danmarks tungeste mediejurister til at udtrykke deres bekymring: Forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen, advokat og underviser i medieret Peter Lind Nielsen, advokat med speciale i medieret Tyge Trier og juraprofessor Sten Schaumburg-Müller. De mener, lovforslaget forringer pressefriheden:

”Vi kender ikke andre lande, hvor lovgivningen giver dobbeltstraf til pressen for at overtræde ytringsfrihedens grænser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har faktisk lagt

særlig vægt på at beskytte pressefriheden,” lyder kritikken i en udtalelse sendt til Journalisten.

Helt anden linje i Strasbourg

Sten Schaumburg-Müller siger, at de danske politikere skal være klar over, at fængselsdomme til danske medier kan indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Og her er praksis, at der kun skal gives fængselsstraf for bevidste grove, krænkende løgne. Man skal med andre ord lyve med vilje.

”Det er typisk nogle, der ønsker at hævne sig på andre. Og seriøse medier er aldrig blevet dømt for det,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Det er den linje i Strasbourg, det danske lovforslag udfordrer.

Ifølge loven L20 vanker der nemlig fængselsstraf, selv om mediet ikke har løjet bevidst, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Det er nok, at beskyldningerne er ”egnet til væsentligt at skade den forurettede”.

”Det er en spøjs formulering,” siger Sten Schaumburg-Müller.

”For det er ikke et krav, at beskyldningen er usand. Og det vil sige, at pressen kan blive dømt for noget, som skader en person eller organisation, for eksempel en politiker, men som faktisk er sandt.”

Tror du, at medier, der bliver dømt fængselsstraffe, vil indbringe dommen for menneskerettighedsdomstolen?

”Ja. Og jeg har stor tiltro til, at danske domstole ikke idømmer fængselsstraf til medier, hvis ikke der er tale om åbenlyst urigtige, grove beskyldninger. Og ellers er der menneskerettighedsdomstolen til at tage sig af det,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Advokat sætter fadøl på spil

Advokat Michael Christiani Havemann har i en række sager repræsenteret klienter, der har følt sig krænket af injurier i medierne.

Michael Christiani Havemann tror ikke, menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg vil underkende domme, hvor redaktører eller journalister har fået fængselsstraf ved en dansk domstol.

”Strasbourg skal jo kun tage stilling til, om menneskerettighederne er overholdt. Det er jo op til de enkelte lande at bestemme, hvad der er en rimelig strafudmåling,” siger han.

Han frygter ikke, at Strasbourg vil kritisere danske domstole for at idømme mediefolk fængselsstraffe.

”Jeg tør vædde en stor fadøl på, at det aldrig kommer til at ske,” siger han.

”Hvornår har menneskerettighedsdomstolen kritiseret en strafudmåling i en konkret sag for at gå for vidt?” spørger Michael Christiani Havemann.

Men den er god nok, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller. Han opfordrer Michael Christiani Havemann til at ”boge den lidt mere” og slå op på side 114 i Sten Schaumburg-Müller og Søren Sandfeld Jakobsens fagbog ’Medieretten’ fra 2013.

Her er en række sager nævnt, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtaler, at krænkende udsagn i en samfundsrelevant kontekst skal straffes med bøde, ikke fængsel.

En polsk dom med otte måneders fængselsstraf er for eksempel ude af proportioner og i strid med artikel 10 i menneskerettighedskonventionen.

Ungarsk tankesæt

Juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet skriver i en mail, at han har to kritikpunkter af lovforslaget: Det skader pressens ytringsfrihed, og det rammer skævt, fordi sociale medier slipper billigere.

Tyge Trier, advokat med ekspertise i ytrings- og pressefrihed, mener, at dele af lovforslaget sender et helt forkert signal. Han fornemmer noget ”ungarsk” i lovforslaget, men henvisning til den ungarske regering, der i flere tilfælde har forsøgt at begrænse pressefriheden.

”Det er i hvert fald samme tankesæt, vi ser her, hvor signalet til medierne er: Pas på med at være kritiske over for politikerne og magthaverne, vi kan nemlig slå hårdt ned på jer,” siger Tyge Trier.

”Når danskere rejser rundt i verden og taler om at indføre presse- og ytringsfrihed, er det et helt forkert signal at lave en lov som den her, der strider mod konsistent og gældende retspraksis fra Strasbourg, som forpligter danske myndigheder,” mener han.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det skal følge menneskerettighedsdomstolens praksis. 

Kommentar

10/12/2018 - 09:22

Christian Vangsø Bentsen

@Øjvind @Albrect

Uden nogen form for nedenladende tale...

"”Det er en spøjs formulering”, siger Sten Schaumburg-Müller.

”For det er ikke et krav, at beskyldningen er usand. Og det vil sige, at pressen kan blive dømt for noget, som skader en person eller organisation, for eksempel en politiker, men som faktisk er sandt.”"

Det fremgår tydeligt af den efterfølgende §269 at:

"En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en
sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den.
Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages
hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller
om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen,
og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i
god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse"

Og så er hvad Schaumburg-Müller siger enten udtryk for uvidenhed eller manipulation. Og det er vel ret beset ikke opmuntrende at blive beskyldt for enten uvidenhed eller manipulation.

Loven tager jo netop højde for det han hævder der ikke tages højde for. Er vi enige? Det går jeg ud fra.

Og det gælder vel at Schaumburg-Müller har massivt mere autoritet end undertegnede hvorfor hans "analyse" umiddelbart kan lægges til grund - Til trods for at den er åbentlyst usand. Og det er ikke bemærkningerne der gør den usand men derimod selve loven.
"En sandhed der er ærekrænkende er ikke strafbar"

Jeg har til stadig irritation bemærket at i bruger det samme hold af gamle cirkusheste, hvilket er fint nok. Erfaring goes a long way ikk'? Men de selvsamme cirkusheste er begyndt at bidrage med nogle gigantiske fejlanalyser og så må i vel snart kigge på om nyere heste skal spørges?

Kort spurgt: Hvordan kan Schaumburg-Müller slippe afsted med at fremføre en påstand om en § hvorom det gælder at udtalelsen blot 1/2 § efter debunkes fuldstændigt uden der stilles ét eneste kritisk spørgsmål?

I sidste eller forrige uge fremførte en anden gut fra en højskole ligeledes en faktuelt forkert påstand, omend i et kommentarspor, så dog fortsat faktuelt forkert.

Hvor meget skal der til før eksperterne fratages deres titel?

Niels-Krause Kjær havde i forbindelse med et vikariat eller noget engang Frank Aaen i studiet og spurgte ham: Hvornår kan man have taget så meget fejl så mange gange at man må erkende at man nok bør beskæftige sig med noget andet?


10/12/2018 - 14:23

Charlotte Bjerrekær

@Christian

Schaumburg-Müller kommenterer på lovforslaget L20 og ikke §269. Det er dette nye forslag, han mener kan lede til, at mediefolk bliver straffet for 'skadende' udtalelser, der kan være sande - i strid med netop §269

10/12/2018 - 15:29

Christian Vangsø Bentsen

Charlotte, jeg lægger mig naturligvis fladt ned og bliver gerne munk såfremt jeg tager fejl. Der står i lovforslaget:
12. §§ 267-274 ophæves, og i stedet indsættes (frem til punkt 13 efterfulgt af §275)

Umiddelbart er mit indtryk at journalister lider af dysleksi eller bare vitterligt læser ting som det passer dem... :-) Heldigvis læser hovedparten af menneskeheden det skrevne så du kan trygt skrive løs

10/12/2018 - 19:36

Peter Nielsen

@christian
Du har umiddelbart ret i forhold til en kendsgerning der bevises, men man kan faktisk straffes for ærekkrænkelser selvom det der ytres er rigtigt. I lovforslaget står der fx.:

Har en ytring derimod ingen samfundsmæssig eller anden
anerkendelsesværdig interesse, vil den kunne være strafbar,
selv om der kan påvises et faktuelt grundlag for ytringen,
idet hensynet til forurettedes ære i sådanne tilfælde ofte vil
veje tungere end hensynet til gerningsmandens ytringsfriheden.

10/12/2018 - 21:45

Christian Vangsø Bentsen

@Peter Nielsen

Ok point taken - fair and square MEN - Det bliver lidt langhåret

Der står vedr. §269:

"Den foreslåede bestemmelse adskiller sig trods den ændrede affattelse kun fra den gældende bestemmelse derved, at strafmaksimum er fængsel indtil 1 år.

Den foreslåede nyaffattelse vil ikke medføre nogen ændring af, hvilke ytringer der er omfattet af bestemmelsen. Når det er foreslået, at »udtalelse eller anden meddelelse« samt »handling« anvendes i stedet for »fornærmelige ord og handlinger« og »sigtelser«, hænger det sammen med, at den gældende sondring mellem sigtelser og ringeagtsytringer, der er gennemgående i flere bestemmelser om ærekrænkelse, ikke harmonerer med den sondring, som Menneskerettighedsdomstolen anvender i sin praksis."

Så altså ingen ændring på den konto.

Jeg er med på der står mere men for ikke at gøre det hele for langt og nørdet så tager Schaumburg-Müller massivt fejl når han siger at man kan straffes for at sige noget sandt.

Det du henviser til er en unless-regel der generelt følger af regler. Altså at der foreligger undtagelsesbestemmelser til hovedreglen.

Hovedreglen er at en journalist/medie ikke straffes såfremt der er grundlag for overhovedet at publicere krænkelsen. Er der ikke nogen meningsfuld grund til at bringe et sandt omend krænkende udsagn kan man ifalde straf.
Jeg prøver at komme med et eksempel udtænkt i skrivende stund så er ikke sikker på hvor godt det i grunden er.

Berlingske bringer en række artikler om f.eks. har gutten fra Akademikernes A-kasse hvorom det gælder at der er en række "ærekrænkende" udtalelser. F.eks. at han for egen vindings skyld har indkøbt vin og anvendt hans medarbejdere til private arrangementer. De er dog sande; eller der er som minimum grund til at antage deres sandhed på en sådan måde at de lader sig omstøde såfremt det f.eks. viser sig at han faktisk indkøbte vinene som han gjorde efter aftale med bestyrelsen med henblik på at pleje A-Kassens interesser. Uanset hvad kan Berlingske publicere de historier de har gjort.
MEN nu fortæller f.eks. Jyllands-Posten i morgen at han i forbindelse med en skilsmisse i statsamtet tabte en sag om samkvem omkring hans trillingebørn. Jyllands-Posten forsøger her at tegne et billede af en mand der åbenbart er relativt grænseløs. I det tilfælde er det sandt at han har tabt sagen men der var ingen publicistisk grund til at offentligheden skulle gøres bekendt med forholdet. Ergo kan Jyllands-Posten straffes på trods af de har skrevet noget sandt.

Det er det umiddelbart bedste eksempel jeg kan komme på MEN det ændrer de facto ikke ved at tilsvarende gjorde sig gældende tidligere. Og som note kan jeg ikke forestille mig sagen ville føre til dom da det ikke "objektivt" betragtet er en ærekrænkelse at omtale skilsmissesagen i forbindelse med et portræt. Der står nemlig også i bemærkningerne :


"Det vil efter den foreslåede bestemmelse være et krav, at den pågældende meddelelse, udtalelse eller handling objektivt set er egnet til at krænke en persons ære både i form af selvagtelse og omdømme. Det vil ikke være et krav, at den pågældendes ære er krænket i det konkrete tilfælde, men ytringen eller handlingen skal generelt være egnet til at ud- gøre en ærekrænkelse under de omstændigheder, som den fremkommer i. Omvendt vil det ikke være tilstrækkeligt, at en person konkret føler sig krænket, hvis ytringen ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse.
Kriminaliseringen efter bestemmelsen omfatter i øvrigt det samme, som den gældende bestemmelse omfatter, idet f.eks. moralbegrebet udvikler sig med tiden, hvilket domstolene må tage højde for ved fortolkningen af bestemmelsen.
Beskyttelsen i § 267 omfatter også juridiske personer, idet det dog bemærkes, at der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis skal meget til at straffe for ærekrænkelse mod en sammenslutning af personer.

All in all skriv løs - Det eksperterne siger er forkert :-)

Seneste jobopslag

Redaktør til TV Avisen

DR
Ansøgningsfrist: 24.01

Danwatch søger Ansvarshavende Chefredaktør

Danwatch
Ansøgningsfrist: 17.02

Dansk Psykolog Forening søger en psykologfaglig redaktør

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 12.02

BARSELSVIKAR: KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGMEDARBEJDER

MCH - Messecenter Herning Kongrescenter
Ansøgningsfrist: 15.02

Erfaren kommunikationskonsulent til Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 30.01

Vikar til lokalredaktionen i Svendborg

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 28.01

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01