Kort tid før de mediepolitiske forhandlinger reelt går i gang, signalerer både oppositionen og Venstre, at DR skal koncentrere sig om det centrale. Samtidig er der hård kritik af DR: »Jeg ville aldrig bruge DR's hjemmeside. Jeg synes, den er elendig,« siger Holger K. Nielsen på New Media Days.

DR's position i det danske samfund og betydning for hele det danske medielandskab tegner til at blive et af de helt centrale emner, når forhandlingerne om nyt medieforlig går i gang efter nytår.

Allerede inden regeringen har præsenteret sit eget udspil til forhandlingerne, står DR's udbredelse højt på den politiske dagsorden. På dagens topmøde på New Media Days-konferencen i Koncerthuset i København blev det skåret ud i pap, at DR godt kan forberede sig på, at begrebet public service snart vil blive præciseret mærkbart.

Ikke overraskende erklærede både Venstres Ellen Trane Nørby og Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti entydigt »ja« til det direkte spørgsmål om, hvorvidt der skal være snævrere rammer for DR.

De to andre i panelet – Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne og SF's mediepolitiske ordfører Holger K.Nielsen – signalerede ligeledes, at der er grænser.

»DR skal som public service-enhed naturligvis kunne formidle nyhedsdelen. For mig er det fuldstændigt utænkeligt, at DR ikke kunne have deres netside, hvor de bringer deres nyheder. Men jeg er enig i, at der naturligvis skal sættes grænser,« udtalte Flemming Møller Mortensen.

Endnu skarpere var meldingen fra Holger K. Nielsen, der ikke har spor til overs for DR's nyhedsformidling på nettet:

»Vi skal appellere til, at Danmarks Radio koncentrerer sig om public service-opgaver på nettet,« sagde han og kom samtidig med en usædvanlig svada mod hele DR's webaktiviteter:

»DR's hjemmeside er på nyhedsformidlingen ikke ret meget værd. Jeg ville aldrig bruge DR's hjemmeside – jeg synes, den er elendig,« erklærede Holger K. Nielsen og tilføjede, at aviserne er »langt, langt bedre« til at formidle nyheder på deres hjemmesider:

»Selv om de heller ikke er særligt gode. Men Danmarks Radio ville være nul og niks, hvis de ikke havde dagbladene. Derfor er det noget sludder, når Kenneth Plummer siger, DR leverer det hele til alle danskere. Plummer bliver for arrogant,« lød det fra Holger K. Nielsen.

Forinden havde Ellen Trane Nørby peget på flere områder, hvor Venstre mener, der kan opsættes snævrere rammer for DR's virke:

»Vi taler om deres kommunale sites, byttebørsen på DR, ringetoner, mindeord, og vi kunne også tage sundhedsportalen – bare for at nævne nogle eksempler,« sagde Ellen Trane Nørby, der samtidig gør det klart, at hun ikke ønsker at forhindre DR i at være til stede på nettet.

Det handler derimod om at fokusere på nyhedsformidlingen og public service-forpligtelserne. Samtidig ønsker hun, at DR i højere grad skal forpligtes til at lægge flere ting ud i entreprises – ikke mindst på nettet:

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt DR skal være på nettet. Men mere, hvad de bruger nettet til. Helt konkret er der allerede krav til DR om, at de skal udlægge visse dele af deres produktioner i entrepriser. Men det er bare ikke sket særligt meget på nettet, og det er ikke godt nok.«

Ellen Trane Nørby fik undervejes i debatten stor opbakning fra Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti:
»DR går altså over en grænse i forhold til alle de eksempler, som Ellen nævner,« sagde hun.

Mens Holger K. Nielsen overraskede med sine udfald mod DR, gjorde han det samtidig klart, at medieordførerne skulle undgå at gøre slaget om fremtidens mediestøtte til en kamp mellem DR og de kommercielle:

»Fjenden er ikke dagbladene. Fjenden er ikke Danmarks Radio. Fjenden er de udenlandske aktører, der nemt ville kunne tage det publicistiske væk fra DR,« sagde han og pegede på de udenlandske web 2.0-medier – de sociale medier – som i stigende grad bliver udbygget til også at omfatte en vis form for nyheder og nyhedsformidling, og som i stigende grad er centrale i danskernes medieforbrug.

Her var Venstre Ellen Trane Nørby enig med SF og fremhævede ligeledes, at den største trussel mod dansk nyhedsformidling kommer udefra:
»Det er alt fra søgemaskiner til sociale netværk, hvor det er internationale aktører, der fylder. Det er et problem, at de unge bruger størstedelen af tiden på udenlandske sociale medier.«

Dagens mest reformivrige var i øvrigt Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen. Flere gange beskyldte han de øvrige partier for at være for konservative:

»Vi skal simpelthen have lagt noget modernitet ind i det her. Sådan som mediestøtten er i dag, er den utroligt utidssvarende. Vi er ekstremt konservative. Men vi er villige til at se radikalt på det, og vi skal selvfølgelig gøre det betimeligt.«

Holger K. Nielsen forudser dog, at det ikke nødvendigvis er de forskellige politiske opfattelser, som vil gøre det svært at indgå et »fornuftigt« medieforlig næste år, men derimod udråder han pressen selv til at være den største hindring:

»Jeg synes faktisk, at Anker Brink Lund har en pointe, når han i medieudredningen taler for et opgør med den nuværende fordeling af støtten. Men pressen hader det. Dagbladene hader det. Og DR hader det. Er der noget, politikerne aldrig vil gøre, så er det at lave noget om, når pressen hader det.«