Politikerne er trætte af for skarpe vinkler – nu laver de egne medier

Flere politiske partier laver egne medier: ”Vi vil udbrede vores holdning i noget, der ikke er et hurtigt format,” lyder det for eksempel fra Enhedslisten. Politisk redaktør mener ikke, det er nødvendigt: ”Vi har flere programmer på Radio24syv, hvor vi har masser af tid, men det kan faktisk være svært at få politikerne med”
  • Illustration: Esben Niklasson
    Partierne er trådt ind på de etablerede mediers spillebane.
21.02.2018 · 12:09

De politiske partier nøjes ikke længere med at stille op, når pressen kalder. De vil selv styre kommunikationen med vælgere og medlemmer, og igennem egne medier kan politikerne få taletid uden om den almindelige dagspresse.

- Det Konservative Folkepartis presseafdeling møder op til pressemøder og interviewer egne politikere til partiets facebookside.

- Enhedslisten producerer podcasten ”Listen”.

- Socialdemokratiet har sin omtalte interviewinstallation, hvor tidligere DR-vært Reimer Bo Christensen interviewer partiets politikere.

- Alternativet står bag netmediet ”Altivisten”.

- Nye Borgerlige er på vej med et internetbaseret medie med blogs, tv og radio.

 

 

Politikerne ønsker mere taletid

En grund til at kommunikere gennem egne kanaler er, ifølge partierne, at de vil have tid til flere nuancer. Og den ekstra tid kan man for eksempel få ved som Enhedslisten at producere en ugentlig podcast.

”Vi vil udbrede vores holdning i noget, der ikke er et hurtigt format, så vi har tid til at gå i dybden med de emner, der er sværere at bryde igennem med andre steder,” siger Mai Villadsen, politisk rådgiver i Enhedslisten og medvært i podcasten.

Og i den anden ende af den politiske højre-venstre-skala forklarer Nye Borgerlige, at partiet ikke føler sig hørt i pressen. Presseansvarlig for partiet Lars Kaaber mener derfor, at partiet er nødt til at udkomme gennem eget medie.

”Vi er ikke med i den mediepolitiske rundgang, fordi vi ikke sidder i Folketinget. Derfor har vi en stærk motivation for at lave et internetbaseret medie, hvor vi selv har redaktionsretten,” siger Lars Kaaber.

Nye Borgerlige regner med at udkomme med eget medie inden næste folketingsvalg.

Det liberale magasin, der kun udkom en gang

Et andet politisk parti har også forsøgt sig med et anderledes, egenproduceret medie. Liberal Alliance udgav i 2015 et 52 siders magasin med fokus på partiets politik. Partiets kommunikations- og kampagnechef, Robin Juel Johansen, fortæller, at det var et forsøg på at kommunikere på en ny måde og igennem en ny kanal til vælgerne.

Vi arbejder hele tiden på at finde ud af, hvilke kanaler vi skal kigge på for at kommunikere med vores vælgere.
Robin Juel Johansen, Liberal Alliances kampagnechef
”Vi arbejder hele tiden på at finde ud af, hvilke kanaler vi skal kigge på for at kommunikere med vores vælgere. Man kan kalde magasinet et eksperiment,” siger Liberal Alliances kampagnechef.

Men også hos Liberal Alliance er erfaringen, at det er online, partierne skal satse på kommunikation. Ikke i den trykte genre.

”Vores primære fokus er på sociale medier og digitale kanaler, for her kan vi hurtigt og løbende kommunikere med vores vælgere. Og så afprøver vi en række andre kanaler, når vi laver større kampagner," siger Robin Juel Johansen.

”En dårlig undskyldning”

Politisk kommentator Hans Engell synes, at behovet for partistyrede medier er selvforskyldt. Politikerne kunne blot levere mere interessante udtalelser.

”Der er masser af plads for politikerne i medierne, hvis de skriver gode artikler eller leverer spændende interviews. Politikere er derfor selv skyld i den manglende interesse,” siger han – og peger på, at stoffet kommunikeres forkert og for kedeligt:

”Politikerne leverer uspændende stof, der oser af embedsmænd eller spindoktorer, og ikke dagsordensættende stof,” siger Hans Engell.

”Det er svært at få politikerne med”

Brian Weichardt, politisk redaktør på Radio24syv, mener, det er forkert, at pressen ikke giver politikerne taletid.

”Vi har flere programmer på Radio24syv, hvor vi har masser af tid, men det kan faktisk være svært at få politikerne med,” siger Brian Weichardt.

”Det er fint nok, at man kritiserer de korte formater. Men hvis politikerne samtidig ikke vil være med i de lange, er det for mig en rigtig dårlig undskyldning.”

Ifølge ham er forklaringen, at politikerne selv vil bestemme indholdet.

”Partierne kan ikke lide den uforudsigelighed, der er i spørgsmålene fra den almindelige presse. Så de får selvfølgelig en langt større forudsigelighed, når de enten selv udkommer eller hyrer nogen til at interviewe dem med spørgsmål, de allerede har aftalt.”

De kommende dage ser Journalisten på de forskellige partiers egne medier.

 

Kommentar

21/02/2018 - 22:53

Ole skydt

Måske HB burde sætte fokus på temaet. Sammen med forslaget til ændringer af offentlighedsloven bør HB straks trække i arbejdstøjet. Det ville HB straks have gjort i 86-90, da jeg sad med ved bordet.

22/02/2018 - 15:37

Martin Stampe

Har vi allerede glemt at pressen selv har solide rødder i politiske organisationer?

Det er da en interessant tendens, at politiske partier selv vil bruge de tilgængelige medieplatforme, men pressen har ligeså lidt patent på at lave video og lydudsendelser, som politikerne har på deres holdninger.

Samtidig er det også en tendens, der ingenlunde er eksklusiv for politiske partier. Enhver mellemstor eller stor virksomhed med respekt for sit eget omdømme producerer selv indhold på så mange tilgængelige platforme, som de kan komme til.

Skal vi nu til at have ondt af os selv fordi teknologien har gjort vores monopol ugyldigt?

Eller skal bruge vores erfaring og talenter til at sørge for, at de journalistiske medier forbliver relevante?

23/02/2018 - 15:08

Kurt Johansen

Tju-Hej-Bang er blevet hverdagen for partier/politikere i den "tekniske" udvikling med mindre men flere medier, som konkurrerer med videoer og artikler på højst 4-5 minutters varighed - ellers gider gennemsnittet ikke læse/se/høre til ende i dagligdagen.
Spindoktorerne bliver flere og flere, og skal selvfølgelig producere - kollegaerne i medierne bliver færre og skal også producere mere, stofområderne vokser (ofte også i omfang), så "en-kilde-historierne" bliver flere, også indenfor politik. Partiprogrammerne er kun på tavlen til kongresser for flere og flere politikere, som bliver mere populistiske i jagten på gode oponionsmålinger inden næste valg.
Hvis jeg ser på det, uden at tænke for meget over meningen med det - har jeg svært ved at se det kan gå anderledes:
CATCH 22

23/02/2018 - 21:28

Peter Knudsen

Martin Stampe: Man kan godt problematisere, hvor hensigtsmæssigt det er, hvis politiske partier - for skattekroner - bruger store summer på politisk kommunikation, mens partiets politikere forsøger at undgå deltagelse i etablerede medier, hvor de kan risikere at møde kritiske spørgsmål til forskel fra deres "egne" medier.

Jeg tvivler I øvrigt også på, hvor mange der ugentligt lytter til Enhedslistens podcast eller hvor mange, der med egen vilje ville købe Liberals Alliance, hvis det kostede penge.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10