search

Politikerne efterlyser bedre presseetik

Folketingets høring om medieansvar viste, at politikerne er klar til at gribe ind for at få bedre etik. Tålmodigheden med pressens evne til at regulere sig selv er meget lille.

Folketingets høring om medieansvar viste, at politikerne er klar til at gribe ind for at få bedre etik. Tålmodigheden med pressens evne til at regulere sig selv er meget lille.

»Pressen må aldrig blive så selvophøjet, at den tror, den kan skære Folketinget ud. I skal huske; med stor magt følger stort ansvar,« sagde den tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) på Folketingets høring om medieansvar onsdag den 9. maj.

Dermed lagde han sig på linje med de fremmødte politikere, der alle skød med skarpt på pressens repræsentanter – Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund (DJ), og Per Lyngby, formand for Danske Medier samt direktør og chefredaktør på Nordjyske Medier.

Høringen, arrangeret af Rets- og Kulturudvalget, tog udgangspunkt i den seneste tids debat om øgede beføjelser til Pressenævnet. Dansk Journalistforbund havde selv forinden afholdt sin egen etikhøring, men det slog tydeligt igennem på høringen, at politikerne ikke er imponeret over pressens evne til at bedrive selvjustits.
Barfoed uddybede for eksempel sit angreb på pressen med disse ord:
»Branchen må tage mere ansvar, ellers må vi som politikere gribe ind over for et begyndende demokratisk problem i form af manglende etisk stillingtagen.«

Formanden for Dansk Journalistforbund afviser kritikken fra Lars Barfoed.
»Han skal lytte til, hvad vi egentlig siger. Vi er parate til at kigge på Pressenævnets beføjelser, så vi får et stærkere nævn. Dansk Journalistforbund er kommet med flere bidrag til kvalitetsdiskussionen af dansk presse,« sagde Mogens Blicher Bjerregård til Journalisten efter høringen, hvor han blandt andet var fortaler for bedre formidling af kendelserne, at færre klager skal afvises, fordi de falder for tidsfristen, et generelt serviceeftersyn af reglerne og mere selvjustits.

Dybest set handler diskussionen om, hvorvidt pressens egne regler er skrappe nok. Eller om politikerne skal ind og stramme op med for eksempel bøder og krav til, hvor afgørelser skal placeres i medierne. Det sidste advarer blandt andet Dansk Journalistforbund imod.
»Vi tager etikken seriøst, og selvfølgelig har medierne et ansvar. Kritikken fra politikerne tager vi alvorligt, men demokratiet er bedst tjent med, at medierne regulerer sig selv,« sagde Mogens Blicher Bjerregård.

Advokat Torben Koch, der blandt andet fører sager for Politiforbundet, mener, at pressens eget udspil om bedre etik er useriøst.
»Det er flueknepperi, og de taler uden om problemerne,« sagde Torben Koch til Journalisten med henvisning til Per Lyngby og Mogens Blicher Bjerregård.
»Ingen griber ind over for den mindre gruppe af journalister, der har etiske problemer. Tvært-imod misbruger mediecheferne ytringsfriheden, når de siger, at for eksempel bødestraffe og lovgivning vil indskrænke ytringsfriheden.«

Torben Koch mener præcis som Lars Barfoed, at de etiske regler skal strammes.
»De danske medier ser den journalistiske etik som en kampplads – det er dem imod os. Og efter min bedste overbevisning er den almindelige dansker retsløs, hvis vedkommende havner i mediemøllen,« sagde Torben Koch, der kalder Pressenævnet "forkølet".
»For nogle journalister er det et adelsmærke, at de har fået en kendelse i Pressenævnet. Hvis nævnet skal fungere, skal det kunne udskrive følelige bøder til journalister, der bryder reglerne,« sagde Torben Koch.

Det fik formanden for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård til at ryste på hovedet.
»Jeg er dybt uenig i, at nogle journalister stræber efter en kendelse i Pressenævnet. Min erfaring er, at en kendelse har stor negativ betydning for den enkelte journalist,« sagde Mogens Blicher Bjerregård til Journalisten.

På høringen blev Pressenævnets mulighed for at kunne udskrive bødestraf debatteret. Forkvinden for nævnet, højesteretsdommer Jytte Scharling, er imod.
»Hvis Pressenævnet skal udskrive bøder, så er det vigtigt at notere sig, at det åbner for en meget alvorlig principiel diskussion i forhold til grundlovens § 77. Derfor ser jeg ikke bødestraf som vejen frem,« sagde Jytte Scharling.

I grundlovens § 77 står, at "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres."
Jytte Scharling var dog åben for, at klagefristen bliver hævet fra de nuværende fire uger.
»En klagefrist på tre måneder kunne være en farbar vej.«

Venstres medieordfører og politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, understregede, at der er bred politisk enighed bag, at presseetikken må til debat.
»I den igangværende debat er politikerne blevet beskyldt for, at vi knægter ytringsfriheden, men det er altså et enigt folketing, der mener, at pressen ofte går for langt,« sagde Ellen Trane Nørby.
Holger K. Nielsen (SF) supplerede:
»Der er mange tvivlsomme sager, der aldrig når frem til Pressenævnet. Nævnet fungerer ikke. Det er et problem, som I har svært ved at erkende. Pressen mangler en fornuftig faglig diskussion.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen