”Brochurer eller annoncer, der udelader dele af historik eller fremhæver bestemte sider.”
”Oplæg og taler, der kunne være svære at skelne fra valgkamp”
”Profilering af partisoldaten, ikke af kommunen”
”Ubearbejdede ”pressemeddelelser” fra partier direkte på web”

Sådan lyder nogle af eksemplerne på kommunikation i kommuner og regioner, der har overskredet den usynlige grænse, hvor kommunikation bliver til partipropaganda.
Kommunikationsfolk i regioner og kommuner skal være upartiske og arbejde sagligt og fagligt for skattekronerne. Men en undersøgelse lavet i december af Dansk Journalistforbund, KL og Danske Regioner viser, at 9 procent af kommunikatørerne har tilsidesat deres kommunikationsfaglighed på grund af partipolitiske hensyn. Og i den seneste valgperiode har 11 procent af de 282 kommunikatører i undersøgelsen været i tvivl om, hvorvidt en kommunikationsopgave hørte bedre hjemme i en partiforening.

Det kan man vælge at se positivt på: Gunnar Gjelstrup, lektor i offentlig forvaltning og ledelse ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, læser hovedresultatet som, at der ikke er et særligt stort problem.
»De fleste steder har man fundet de rigtige, hensigtsmæssige løsninger,« siger han.

10 procent er lavt. Men det burde jo være nul?
»Ja, men jeg tror ikke på helt skarpe skillelinjer mellem den faglige rådgivning og det politiske. 89 procent siger, at de i den indeværende valgperiode ikke har været i tvivl om, hvorvidt de skulle sige fra over for en kommunikationsopgave. Kun 11 procent siger ja – og blandt dem drøftede 73 procent det med deres chef og fandt en løsning. Så man må sige, at det går udmærket,« sammenfatter Gunnar Gjelstrup.

Men kan også vælge en anden vinkel. Forskningschef på DMJX Roger Buch glæder sig ganske vist over, at 9 ud af 10 ikke har følt et pres. Men han mener, at det er for meget, at 10 procent har været i klemme.
»Vi har ikke spindoktorer i kommuner og regioner, og derfor skal vi tæt på nul procent. Vi skal have blikket stift fokuseret på, at folk ikke arbejder som spindoktorer i kommuner og regioner,«  siger han.

I undersøgelsen oplyser 29 procent, at deres arbejdsopgaver ændrer sig op til et kommunalvalg.

Lektor Gunnar Gjelstrup er dog ikke alarmeret:
»De åbne svar viser, at der op til et valg sker en nedlukning, så der ikke opstår problemer,« siger Gunnar Gjelstrup.

Nedlukning vil sige, at kommunikatøren afviser mere, fordi politikernes trang til at profilere sig stiger under et valg. En kommunikatør fortæller, at en rådmand/borgmester 'tilfældigvis' pludselig kan ønske at lancere et bestemt initiativ lige op til valget. ”Der er mere fokus på at lave kommunikation, som brander rådmand,” som det sammenfattes.

Pressechef i Hillerød Kommune Vibe Reetz har været i tvivl om, hvor hun skulle trække grænsen.
»Det har for eksempel været, når borgmesteren skulle holde oplæg i Rotary og den slags steder, hvor det nærmer sig noget politisk. Grænsen går dér, hvor borgmesteren ikke præsenterer kommunens visioner, men mere sine egne,« siger hun.

En anden kommunikationsmedarbejder, Journalisten har talt med, oplevede under seneste valgkamp, at borgmesteren henvendte sig oftere.
»Det lå mellem linjerne, at her var der mulighed for at imødekomme landbruget ved at tale om et emne, han ikke har været så skarp på før. Der er mange landbrugsstemmer i kommunen, og det fik mine alarmklokker til at ringe,« siger hun.

Efter en diskussion med lederen af kommunikationsafdelingen og nogle ændringer i teksten var vurderingen, at det var ok at sende teksten ud.  
Hun mener, at det bedste ville være en decideret spærretid.
»Selv historien om et besøg i en børnehave kan være problematisk, hvis det finder sted to uger før valget, og borgmesteren for eksempel taler om behovet for mere fleksible pasningsvilkår og plads til alle.«

Undersøgelsen viser, at 25 procent af kommunikatørerne oplever, at de bliver betragtet som et demokratisk problem.

Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent i Høje-Taastrup Kommune, fortæller, at en byrådspolitiker for nogle år siden sagde, at kommunikationsafdelingen var borgmesterens redskab frem for byrådets.
»Den daværende kommunaldirektør svarede, at prioriteringen var direktionens ansvar, og det var en sag, man skulle tale med ham om. Det synes jeg og min kolleger var et godt svar, fordi det slog kommandovejen fast og demonstrerede, at vi er vores roller og opgaver bevidst,« siger Birgitte Skou Andersen.

I Vallensbæk Kommune kritiserede oppositionen for nogle år siden kommunikationsafdelingen for at lave partipropaganda. Blandt andet derfor begyndte afdelingen at fortælle flere kritiske historier, fortæller kommunikationskonsulent og teamkoordinator Lasse Krogh Bohse.
»Vi har fundet ud af, at historier om ting, der ikke går så godt, også bliver opfattet som god information af borgerne.«

Han henviser til, at man for eksempel har fortalt om en skoleombygning, der var forsinket, fordi entreprenøren gik konkurs. Afdelingen har også givet en faktuel fremstilling af en sag, hvor kommunaldirektøren beskyldte borgmesteren for nepotisme.
»Det er vigtigt, at man også viderebringer de bøvlede historier. Hvis man kun fortæller om det positive, tror folk ikke på det billede, man tegner,« siger Lasse Krogh Bohse.

Dansk Journalistforbund vedtog i 2013 ”Standarder for god kommunikationsetik”, men reglerne beskriver ikke grænserne mellem partipolitik og partineutral kommunikation for medlemmer ansat i det offentlige.

I den nye undersøgelse anbefaler 55 procent, at KL, Danske Regioner og Dansk Journalistforbund laver en pjece med god praksis i kommunikationsarbejdet i en politisk ledet organisation.
Men Vibe Reetz tror ikke på regler.
»Når der kommer sager, hvor man er i tvivl, handler det om tillid og ikke regler. At man tør sige, at det ikke er min opgave. Jeg har været heldig at have en borgmester, der har taget det alvorligt,« siger hun.

Lasse Krogh Bohse fra Vallensbæk Kommune tror heller ikke på regler, men snarere råd og anbefalinger. Men det vil aldrig lukke munden på kritikerne blandt for eksempel politikerne.
»Vi er ansat i et politisk system i en politisk verden, og derfor kommer vores faglige produkter under kritik. Det er et vilkår for vores arbejde,« siger han.

Undersøgelsen:

1. Løser du opgaver, hvor du må tilsidesætte din kommunikationsfaglighed på grund af partipolitiske hensyn?
9 % Ja – 81 % Nej – 9 % Ved ikke

2. Har du i indeværende valgperiode været i tvivl om, hvorvidt du skulle sige fra over for en kommunikationsopgave, som politikere ønskede løst, fordi du mente, at opgaven hørte bedre hjemme i en partiforening?
11 % Ja – 89 % Nej

3. Hvis ja, hvad gjorde du så?
73 % Drøftede det med min chef og fandt en løsning
45 % Jeg fandt en løsning, hvor det gik an
30 % Efter aftale med min chef sagde jeg fra over for opgaven
18 % Jeg talte med den pågældende politiker om, hvorfor jeg
ikke fandt, at det gik an, at jeg løste opgaven på den ønskede måde
6 % Jeg lavede ikke opgaven
3 % Andet
(mulighed for at sætte flere krydser)

4. Hvis ja, hvad kunne du have brug for i den slags situationer?
26 % Klarere retningslinjer fra min chef
39 % Vejledende retningslinjer for kommunikatører
35 % Andet

5. Har du oplevet, at dit arbejde som kommunikatør er blevet betragtet/diskuteret som et demokratisk
problem?
25 % Ja – 75 % Nej

6. Hvis ja, hvor?
54 % I pressen
17 % I byrådet/i regionsrådet
14 % I organisationen
7 % Blandt borgere
8 % Andre steder
0 % På udvalgsmøder

7. Kunne du tænke dig, at KL, Danske Regioner og Dansk Journalistforbund går sammen om at lave en pjece med råd for god praksis i forhold til kommunikationsarbejdet i en politisk ledet organisation?
55 % Ja – 21 % Nej – 23 % Ved ikke

Rettet 28/1 14.48: Journalisten havde skrevet, at Dansk Kommunikationsforening har været med til at lave undersøgelsen. Det er ikke korrekt.