Den kommende taskforce om mordbranden på Scandinavian Star kan få mulighed for at indsamle oplysninger uden om nysgerrige blikke fra journalister.

Det fremgår af et lovforslag, der netop har været i høring, og som er blevet til på baggrund af en henvendelse fra et bredt politisk flertal til Justitsministeriet. I brevet opfordrer det politiske flertal til at undtage oplysninger, der tilgår taskforcen, fra reglerne om aktindsigt.

Det vækker bekymring og kritik fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier, der begge har indgivet et høringssvar:

”Det vil konkret hindre offentlighedens mulighed for indsigt i undersøgelsen og kan desuden få betydning for tilliden til undersøgelsens resultater,” lyder det fra Dansk Journalistforbund, mens Danske Medier betragter lovforslaget som ”problematisk”.

Vækker bekymring

Journalist Lars Halskov har indgående dækket mordbranden på Scandinavian Star i Politikens spalter, en bog om sagen og i form af en nordisk tv-dokumentarserie, der blev lavet i samarbejde med Mikala Krogh og Nikolaj Scherfig. Serien blev i 2020 nomineret til Cavlingprisen.

Som journalist finder Lars Halskov det bekymrende, at et bredt udsnit af Folketingets partier er blevet enige om, at journalister skal begrænses adgang til aktindsigt i taskforcens arbejde.

Hos Københavns Politi står der for eksempel 18 kasser med dokumenter om sagen, som Lars Halskov forgæves har søgt aktindsigt i, men som sandsynligvis vil indgå i taskforcens arbejde:

”Indtil nu har de afvist min aktindsigtsanmodning fra Københavns Politi med, at der er en verserende sag, og at der er mange personoplysninger. Men som med alle andre aktindsigtsanmodninger kan man jo tage stilling til, hvilke personoplysninger der ikke skal til offentlighedens kendskab. Så kan man slette med sort eller lade være med at udlevere de dele, der omhandler det,” siger han.

For ham er det helt afgørende, at taskforcen får undersøgt skibets ejerforhold og de økonomiske forhold om, hvordan skibet var forsikret. I hans journalistiske arbejde har han nemlig afdækket, at politiet i 1990 og 1991 ikke undersøgte økonomi og ejerforhold hos skibsejerne.

Særligt ejerforholdene er interessante, da skibets kaskoforsikring blev fordoblet fra 12 millioner dollars til 24 millioner dollars blot en uge før branden, hvilket aldrig er blevet formelt undersøgt.

”Det er vigtigt med adgang til aktindsigt, så vi kan undersøge, om myndighederne har gjort deres arbejde. Det er helt afgørende for denne uopklarede mordbrandssag, og det er helt afgørende, om alle motiver er undersøgt til bunds,” siger Lars Halskov til Journalisten.

Helt afgørende oplysninger

For eksempel ville det ifølge Lars Halskov have været indlysende, at myndighederne dengang undersøgte, om der kunne tænkes at være et økonomisk motiv bag den påsatte brand.

”Det er helt afgørende at finde ud af, hvem der ejede skibet,” siger Lars Halskov.

I retten blev det dengang nævnt, at en dansk rigmand ejede skibet, selv om det var registreret af et amerikansk selskab på Bahamas. Derfor tog den danske sagsbehandling udgangspunkt i, at en dansker ejede skibet – også selv om forsikringssummen blev udbetalt og overført til det amerikanske selskab.

”Det er jo ret vigtige spørgsmål at afklare i en kriminalsag,” siger Lars Halskov.

Lars Halskov har som udgangspunkt tillid til, at taskforcen vil komme til bunds i sagen og give nogle svar, man ikke har givet før.

”Men det er altid vigtigt for os som medier at kunne efterprøve de konklusioner, der er i en redegørelse. Vi skal tjekke, om de er korrekte, og om de giver det fuldstændige billede, og det kan man kun gøre, hvis man får adgang til de dokumenter, de baserer redegørelsen på,” siger han.

Frygter offentliggørelse

Arbejdet med at få undtaget taskforcens undersøgelse fra aktindsigt sker på baggrund af en henvendelse fra taskforcen til en følgegruppe bestående af et flertal af Folketingets partier.

Her er det taskforcens ”vurdering, at det kan skade undersøgelsen, hvis der bliver adgang til offentlighed om det materiale, der løbende stilles til rådighed”.

Det skyldes ifølge taskforcen, at der er tale om en stor mængde materiale, som senere kan vise sig at være inkriminerende, og at en imødekommelse af en aktindsigtsanmodning kan hindre senere politiefterforskning.

Derudover oplyser taskforcen, at eventuelt interviewede personer frygter, at den information, de sidder inde med og gerne vil fortælle om til taskforcen, bliver udbredt til offentligheden.

Sidst fremhæver taskforcen, at man forsøger at indhente materiale fra fremmede myndigheder, og at chancerne for at få imødekommet disse anmodninger til andre lande reduceres, hvis man ikke kan garantere, at materialet underlægges mindst ”den samme fortrolighed, som det har hos den udleverende, fremmede myndighed”.

I høringssvaret fra Danske Medier vurderer man, at det er stærkt problematisk at undtage materialet:

”De gældende regler om aktindsigt indeholder allerede en række undtagelser, der kan varetage de behov, som taskforcen efterspørger,” lyder det blandt andet i svaret.

Det politiske flertal udgøres af den såkaldte følgegruppe, der består af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.