Skal Google fjerne links til artikler om dig, som er forældede eller irrelevante – selv om der ikke står noget, som er forkert eller ulovligt?
Spørgsmålet deler politikerne, ligesom det skaber debat i mediebranchen. Som Journalisten har beskrevet, er ”retten til at blive glemt” allerede gældende i EU og har ført til, at knap 800.000 søgeresultater er blevet fjernet fra Google.
”Retten til at blive glemt” blev indført ved en principdom ved EU-Domstolen i 2014. Men siden er princippet blevet gjort til EU-lov. Næste år træder EU’s databeskyttelsesforordning i kraft, som fastslår og uddyber ”retten til at blive glemt”.
”Rigtigt” og ”nødvendigt”, lyder det fra Radikale Venstre, mens Dansk Folkeparti kalder princippet ”stærkt problematisk”.
To uenige medlemmer af Udvalget for Borgerrettigheder
Da forordningen blev vedtaget i Europa-Parlamentet, blev den behandlet i Udvalget for Borgerrettigheder. Danmark har to medlemmer af udvalget, som dog begge kun er stedfortrædende. Det er Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti og Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre.
De to er meget uenige om ”retten til at blive glemt”.
”Hvis man bare ikke bryder sig om en artikel, så er det ikke demokratisk sundt, at man kan få det fjernet. Man skal ikke kunne lave et skønmaleri, hvor man fjerner det, man ikke bryder sig om, hvis det hverken er ulovligt eller forkert,” siger Anders Vistisen.
”Man skal have mulighed for at blive glemt. Dilemmaet er, hvilke oplysninger man med rette kan kalde irrelevante, og hvad der er beskyttet af offentlighedens interesse og ytringsfriheden,” siger Morten Helveg Petersen.
”Hvis man kan slette den slags, handler det om at genskrive historien, og det er stærkt problematisk,” siger Anders Vistisen. –– Foto: Carsten Lundager.
800.000 resultater fjernet
”Retten til at blive glemt” betyder, at søgemaskiner skal behandle anmodninger fra EU-borgere, som ønsker søgeresultater fjernet. Søgemaskinen skal herefter vurdere, om der er tale om ”irrelevante” eller ”forældede” oplysninger over for offentlighedens interesse.
Google oplyser, at de har fjernet cirka 800.000 søgeresultater, siden ”retten til at blive glemt” opstod i 2014. Det startede med en retssag, hvor spanske Mario Costeja Gonzalez ville have fjernet søgeresultater om en gammel tvangsauktion.
Morten Helveg fortæller, at ”retten til at blive glemt” var en afgørende del af debatten, da Europa-Parlamentet behandlede persondataforordningen.
”De tider er forbi, hvor nettet var en politikfri zone. I opstarten var der en meget libertariansk tilgang til internettet fra mange udviklere og platforme. Men i takt med, at alle er så afhængige af nettet, går den ikke længere,” siger han.
”De tider er forbi, hvor nettet var en politikfri zone. I opstarten var der en meget libertariansk tilgang til internettet fra mange udviklere og platforme. Men i takt med, at alle er så afhængige af nettet, går den ikke længere,” siger Morten Helveg Petersen. –– Foto: Radikale Venstre
Brug for skrappere regler
Ifølge Morten Helveg Petersen er der brug for skrappere regler for søgemaskinerne.
”Søgemaskiner som Google er blevet altomfattende, de er jo gatekeepers for vores adgang til nettet. Derfor er det helt naturligt og nødvendigt, at der følger en stigende politisk opmærksomhed om de spilleregler, der skal være,” siger Morten Helveg Petersen, som er tidligere direktør i Foreningen af Danske Interaktive Medier og vicedirektør i Danske Medier.
Historien skal ikke gendrives
Men Anders Vistisen (DF) mener ikke, det bør være forbudt at linke til indhold, som hverken er forkert eller ulovligt –.
”Jeg kan godt forstå, at det er træls, hvis du fik en dom for 15 år siden, som blev omtalt i Ekstra Bladet, og du nu er retskaffen. Eller hvis dit hus blev sat på tvangsauktion engang, fordi du havde gæld. Men det er en konsekvens af den vildfarelse, man nu engang har haft. Hvis man kan slette den slags, handler det om at genskrive historien, og det er stærkt problematisk,” siger Anders Vistisen.
Anders Vistisen peger på Jyllands-Posten, der i 2015 oplevede, at søgeresultater om den tidligere Århus Festuge-direktør Martin Lumbye blev fjernet fra Google.
[quote:2]”Disse artikler var blevet behandlet af Pressenævnet, som ikke så noget galt i dem. Så er det problematisk, at Google går ind og fjerner dem.”
Han mener derfor heller ikke, at Mario Costeja Gonzalez i sin tid burde have vundet sagen ved EU-Domstolen.
”Google er vores bibliotek, når vi bruger internettet. Der er ikke mange, som kan finde information på nettet uden søgemaskinerne. Derfor er det en kunstig sondring at sige, at man ikke fjerner det fra internettet, men kun fra Google. For 99 procent af borgerne er det jo det samme,” siger han.
Danmark foran EU
Morten Helveg Petersen kender ikke detaljerne i Mario Costeja Gonzalez’ sag godt nok til at vurdere, om domstolen traf den rette beslutning. Men han mener, at ”retten til at blive glemt” er udtryk for, at EU er foran debatten i Danmark.
”Det er min oplevelse, at man er et par år foran i Bruxelles og omegn i forhold til databeskyttelse og privatliv på nettet. De diskussioner rammer Danmark om et år eller to. Når først databeskyttelsesforordningen er trådt i kraft, og folk har haft tid til at vænne sig til principperne, så tror jeg da også, at den vil danne global standard,” siger han.
Men Morten Helveg mener, det er et problem, at processen omkring ”retten til at blive glemt” foregår med så lidt åbenhed. Google træffer afgørelserne selv, og medmindre klageren får afslag og går videre til myndighederne, sker det uden domstolsprøvelse eller myndighedskontrol.
”Der er helt sikkert brug for mere åbenhed om forløbet,” siger han.
Problematisk at Google har magten
Anders Vistisen er også kritisk over for forløbet, som det foregår i dag.
”Det er stærkt bekymrende, at man udliciterer censur til private virksomheder. Det er meget uheldigt. Der kan være mange gode argumenter for, at oplysninger ikke skal fjernes, men dem hører Google ikke, hvis de fjerner et link uden at spørge fx det medie, der har skrevet artiklen,” siger han.
”Retten til at være glemt” handler om balancen mellem informationsfrihed og persondatabeskyttelse. Det er en balance, som forskellige lande anskuer meget forskelligt.
Efterlyser global regulering
USA er det land i verden, der lægger størst vægt på informationsfriheden med henvisning til ”the first amendment” i forfatningen. I Europa repræsenteres det synspunkt af Storbritannien, mens lande som Frankrig, Spanien og Tyskland lægger stor vægt på persondatabeskyttelse.
Privatlivslandene vandt kampen i EU. EU-retten vægter ifølge eksperter privatlivet højere end informationsfriheden i dag.
[quote:3]Morten Helveg Petersen og Anders Vistisen er også grundlæggende uenige om, hvorvidt dette overhovedet er et område, som EU bør regulere.
”Hvis vi skal stille krav til mastodonter som Google, så er det illusorisk at tro, at Malta eller Danmark kan gøre noget. Det ser vi i skattesager, og det ser vi på dette område. Jeg kan huske fra min tid i Danske Medier, at det er sin sag for en lille spiller at komme i kontakt med mastodonterne,” siger Morten Helveg Petersen.
Han erkender, at det bedste ville være, hvis reguleringen var global.
”Men jeg kan ikke se hvordan. Der har været flere tilløb til global regulering, som ikke lykkedes. Jeg tror, EU et det stærkeste samarbejde, vi har,” siger han.
Anders Vistisen afviser, at EU bør regulere området.
”Det skal man passe meget på med. Der er så grundlæggende principper på spil, at det er forfatningsstof i mange lande. Det ville også skabe ballade, hvis man vil lave fælles abortlovgivning i EU. Der skal være plads til regionale forskelle, ellers skaber man endnu flere sprækker i sammenholdet,” siger Anders Vistisen.
Men er det ikke et problem, hvis hvert land har sin egen fortolkning, når internettet er grænseløst?
”Jo. Men en europæisk model er også kun en halv løsning. Jeg kan bare finde en amerikansk IP-adresse, så har jeg adgang til det hele,” siger Anders Vistisen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Medierne har selv foræret Google magten over søgninger på deres indhold. Hvis aviserne selv driver deres egne søgefunktioner, så ville de eliminere Google’s magt over søgninger på deres artikler, det vil selvfølgelig gøre det mere besværligt for brugerne, at søge på en given person eller sag, da de skal lave individuelle søgninger på alle medier, men det er ikke uoverkommeligt.
Og hvis alle de danske aviser laver deres egne søgefunktioner, så kunne næste skridt være, at de går sammen om, at udvikle en batch-funktion, som kan gennemføre en automatiseret søgning på alle danske medier.