Medierne udgør en væsentlig magtfaktor i dansk politik. Det er folketingspolitikere og Christiansborg-reportere enige om, men ifølge en ny undersøgelse tillægger politikerne medierne større indflydelse end journalisterne selv.
Næst efter statsministeren har radio og tv mest indflydelse på den politiske dagsorden. Sådan lyder svaret fra politikerne i en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor Christiansborg-politikere og journalister er blevet spurgt om deres syn på, hvor stor mediernes magt er.
Hele 95 procent af de adspurgte politikere svarer, at radio og tv 'ofte' eller 'meget ofte' lykkes med at placere et nyt problem øverst på den politiske dagsorden kun overgået af statsministeren. Journalisterne tillægger ministrene større magt til at sætte dagsorden, end politikerne selv gør, og generelt tillægger journalisterne medierne mindre magt, end politikerne gør.
Det er ifølge en af forskerne bag undersøgelsen, professor i politisk kommunikation Claes H. de Vreese, ikke så overraskende, at journalisterne undervurderer mediernes magt en smule, fordi de har nogle journalistiske idealer om, at pressen skal være objektiv og neutralt refererende.
»Men det er overraskende, at nogle af politikerne tilskriver medierne mere magt end politikerne selv. Politikerne er på den måde selv med til at holde myten om mediernes magt i live ved at tilskrive medierne større magt,« siger professor i politisk kommunikation ved universitetet i Amsterdam Claes H. de Vreese til Journalisten.dk.
Han er også adjungeret professor på Syddansk Universitet og har gennemført undersøgelsen sammen med professor Erik Albæk ved Syddansk Universitet og to ph.d.-studerende.
Mediernes indflydelse er særligt stor under valgkampene. Hele 80 procent af politikerne mener, at valgkampen i 2007 blev domineret af medierne, og 53 procent af journalisterne er enige heri. To tredjedele af politikerne mener, at medierne kan afgøre en politikers succes, og igen er halvdelen af journalisterne enige.
Men når spørgsmålet kommer til, om mediernes magt er for stor, så hører enigheden op. 56 procent af politikerne mener, at mediernes politiske magt er for stor, mens det synspunkt kun gælder for 26 procent af journalisterne.
»Det er interessant, at mere end halvdelen af politikerne mener, at mediernes magt er for stor, for det er fra politisk hold, at der lægges de rammer og spilleregler, inden for hvilke medierne skal operere,« siger Claes H. de Vreese og nævner støtteordninger for medierne og spørgsmålet om, hvorvidt der må publiceres meningsmålinger under valgkampe, som eksempler på politiske emner, hvor det kan spille ind, at politikerne tillægger medierne så forholdsvis stor magt.
»Knap halvdelen af politikerne er faktisk for at indføre et forbud mod at publicere meningsmålinger. Vi ved, at meningsmålinger har nogen effekt. Hvis det for eksempel viser sig, at de Radikale går lidt frem, så kan det godt være, at der er nogen, der hopper med på den vogn, men til gengæld er der også nogen, der bliver afskrækket fra at stemme på de Radikale, så det tyder ikke på, at meningsmålinger flytter stemmer, så det får afgørende betydning. Der er en angst blandt politikerne for, at befolkningen ikke kan omgås den viden,« siger Claes H. de Vreese.
Både et stort antal journalister og politikere mener, at dækningen af politik er drevet af begivenheder. Det er ifølge Claes H. de Vreese de mange nye hurtige netmedier og gratisavisers fremkomst, som har forstærket opfattelsen både blandt politikere og journalister af, at det er proces, der er fokus på, i stedet for substans. Hele to tredjedele af journalisterne er enige i, at dækningen af styret af, hvad der sker her og nu, og mindre af baggrund og substans.
»Politikerne går et skridt videre og mener også, at den politiske proces får for meget opmærksomhed på bekostning af substantielle emner,« siger Claes H. de Vreese.
Journalisterne på Christiansborg bliver med jævne mellemrum kritiseret for at være for tæt på magthaverne. Christiansborg er blevet sammenlignet med en landsby, hvor politikere og journalister udvikler tætte personlige bånd. Men undersøgelsen viser, at det ikke er almindeligt, at journalister og politikere knytter venskabelige bånd og har mange uformelle kontakter. Journalister og poltikere mødes i korridorerne, men det er ikke almindeligt, at de spiser frokost sammen og går til receptioner ifølge både politikere og journalister. Forholdet mellem politikere og journalister er primært professionelt.
Både journalister og politikere er blevet spurgt, om de anser hinanden for at være venner, og her lader det til, at forholdene ikke er helt gensidige. Mens kun syv procent af journalisterne svarer, at de anser politikere for at være venner, er det 49 procent af politikerne, der ser på journalisterne med venskabelige øjne.
Professor Claes H. de Vreese mener, at et af de store spørgsmål, som er vigtigt at forske videre i de næste par år, er, mediernes magt i forhold til at sætte et emne på dagsorden med en bestemt vinkel. Altså ikke kun spørgsmålet om, hvorvidt medierne har magt til at sætte en ny dagsorden, men også om, hvorvidt de har magt til at bestemme måden, hvorpå et emne kommer på dagsorden.
»Der har været mange myter om journalister, men ikke så meget forskning. Vi har haltet bagefter. For eksempel har der været mange myter omkring journalisters politiske ståsted,« siger Claes H. de Vreese, som håber på, at undersøgelsen kan være med til at sætte skub i forskningen i journalistik og politik herhjemme.
Undersøgelsen indgår som en del af en større europæisk undersøgelse, men endnu er det for tidligt for forskerne at sige noget om, hvordan dansk politisk journalistik ser ud sammenlignet med i andre lande.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Til i dag har der vist kun været en enkelt minister, der har været eksamineret journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, Hans Engell. (Med mindre man også blev eksamineret i de tider, da skoleuddannelsen kun varede få uger).
Her i formiddag kørte dermed historiens anden journalist med en uddannelse fra Journalisthøjskolen frem over en slotplads i sin ministerbil. Navnet er Magnus Heunicke.
Vi erindrer, at Hans Engell blev chefredaktør. Vi bemærker, at artiklen ikke nævner ordet "redaktør".
Det er redaktørerne man skal studere, hvis man vil forstå elitismen i medierne.
F. eks.: Hvordan i alverden har 99-100 procent af "medierne" kunnet anbefale et ja ved de hidtidige seks EU-afstemninger, uden at der ligger noget korrumperet bag? Skal vi opleve et rent deja-vu frem til den syvende afstemning?
Tak for alt.
har i nogle eksempler over den magt medierne har indenfor de demokratiske valg, som politikerene laver?
Vil blot tilføje, at Claes de Vreese og hans makker, professor på SDU, Erik Albæk giver den hele armen på DJs Fagfestival i Odense, når de den 9. november fra 14 til 15 lægger cremen af de seneste års (og kommende måneders) forskning i journalistik på bordet. Direktør Lotte Hansen fra Mannov er vært og har lovet, at det overhovedet ikke bliver kedeligt! Fagfestival.dk
Esben Ørberg, festivalleder