Dansk presse leverer »en gang overfladejournalistik,« mener de to folketingsmedlemmer Karsten Lauritzen (V) og Jacob Bjerregaard (S), der vil smide journalisterne ud af Christiansborg. Chefredaktører afviser kritikken. (Opdateret kl 11.07 med kommentarer fra Lars Werge)
»Bortset fra få lyspunkter, bedriver de danske medier desværre en elendig journalistik. Derfor råber vi op. Medierne er presset på økonomien og journalisterne på tiden. Derfor bliver det en gang overfladejournalistik, der møder læserne,« siger den socialdemokratiske MF'er Jacob Bjerregaard til B.dk.
Baggrunden er et debatindlæg i onsdagens udgave af Berlingske, hvor Jacob Bjerregaard sammen med venstremanden Karsten Lauritzen beskylder de danske medier for ikke at leve op til sit ansvar.
Redaktørerne og medieejere er blevet skødehunde for den laveste fællesnævner og den dårlige smag, mener de.
"De har glemt deres vigtigste samfundsopgave: at være demokratiets vagthund."
I stedet for at grave ned i sager med politisk substans, handler det for journalisterne om at snage i politikeres og andre kendte personers privatliv, mener folketingspolitikerne, der nævner sagen om tidligere statsminister Lars Løkkes bilag og sagen Helle Thornings privatøkonomi som eksempler. Det har intet med journalistik at gøre, skriver de og fremlægger en række forslag. Blandt andet at smide journalisterne ud af Christiansborg.
"Folketinget er så vidt vides det eneste parlament i verden, hvor journalister og politikere bor sammen. Det gør ganske enkelt medierne mindre skarpe, og alt for ofte lader journalisterne politikere eller rådgivere redigere i den endelige tekst. Løsningen ligger lige for: Smid journalisterne ud af Christiansborg! I det hele taget er det besynderligt, at Folketinget stiller gratis kontorer til rådighed."
Jacob Bjerregaard og Karsten Lauritzen foreslår blandt andet at målrette statsstøtten til dybdeborende journalistik.
"Det er ikke nødvendigt at give statsstøtte til medier, som koncentrerer sig om skandaler og test af fladskærme."
De to politikere kommer også med et forslag, der ligger i forlængelse af den sidste tids debat om Pressenævnets beføjelser. Pressenævnet bør være en institution, man kan klage over medierne til, men også en slags medieombudsmand, som skal tage sager op af egen drift.
Næstformanden i Dansk Journalistforbund (DJ), Lars Werge, mener, at politikerne har en pointe omkring tempoet i medierne.
»Vi kan godt være enige i analysen fra de to politikere om, at tempoet er for højt i mediebranchen. Der skal være bedre tid til at lave kvalitetsjournalistik, og det er chefredaktørernes ansvar at give plads til dette, så medierne opfylder deres rolle i samfundet. Jeg oplever nu også, at der i flere medier virkelig satses på tunge artikelserier m.m.,« siger Lars Werge til Journalisten.dk.
Men han er ikke imponeret over resten af politikernes analyse.
»Generelt mener jeg, at der mangler argumentation og fakta for de påstande, der rejses af de to politikere. For eksempel kan jeg ikke helt gå med på den præmis om, at journalistikken er så meget i forfald som det beskrives.«
Næstformanden er endvidere kritisk over for de foreslåede ændringer i journalisternes adgang til de folkevalgte og mediestøtten.
»Jeg mener det er en stor fejl, hvis man fjerner journalister fra Christiansborg. Vi har heldigvis et åbent demokrati, og der betyder det meget, at der er nem adgang til de folkevalgte.«
Han fortsætter.
»Jeg vil til gengæld kraftigt advare om at pille ved mediestøtten både i forhold til hvilken type journalistik, der gives samt til hvilke medieejere, der kan få den. I et lille sprogområde som det danske, er der behov for at en bred vifte af medier og journalistiske genrer styrkes af statslig støtte,« siger Lars Werge
B.dk har fået tre chefredaktører til at forholde sig til kritikken. Chefredaktør i Berlingske Media Lisbeth Knudsen kalder blandt andet kritikken »noget vrøvl« og forklarer, at Berlingske de senere år har investeret i kulegravende journalistik.
Debatindlægget gør Politikens chefredaktør Bo Lidegaard urolig, når det fordømmer pressens interesse for Lars Løkkes bilag og Helle Thorning-Schmidts skatteforhold
»Det er ikke nogen rar tanke, at politikere, der anser den slags journalistik for helt tosset, nu vil have lov til udelukkende at støtte de medier, der efter deres mening laver "rigtig journalistik", men åbenbart ikke dem, der forholder sig kritisk til deres egne partiledere,« siger Bo Lidegaard til B.dk.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det ville klæde socialdemokrat Micael Asmussen, hvis han præciserede, hvorfor danske medier over een kam skal fratages den mediestøtte, der skal sikre en demokratisk presse i Danmark, dels hvad der er galt med Dyrmose-udvalgets rapport og forslag.
Mit udgangspunkt, som Socialdemokrat (A) er, at Medierne i DK skal have nul kroner i mediestøtte fra Folketinget på knap 5 milliarder danske kroner årligt.
Absolut, stærkt utilfreds med Konservative, Henning Dyremose`s (C) udspil om mediestøtte i Danmark.
Jeg forstår d'herrer Lauritzen og Bjerregaard derhen, at aviser skal være som Information og Weekendavisen, og hvis der skal laves radio, så skal det være som P1.
Jeg har kæmpestor respekt for Information, Weekendavisen og P1 og det arbejde, de udfører. Man bliver ganske givet et mere indsigtsfuldt menneske, og man får langt flere nuancer på synspunkterne og tilværelsen iøvrigt ved at læse i og lytte til de pågældende medier.
Men det er et pjattet synspunkt at sige, at alle medier skal være som de pågældende, og at der slet ikke skal være plads til mere populære og jordnære journalistiske udlægninger af hændelserne i samfundet.
Det klæder forøvrigt slet ikke politikerne at true med at fratage støtten til medier, hvis journalistik de ikke bryder sig om.
Alt godt,
Niels O. Hansen, sporten.dk