search

Politikere skal kunne gå i fred

Journalisten har spurgt Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, hvor grænserne for journalisters nysgerrighed bør gå.

Journalisten har spurgt Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, hvor grænserne for journalisters nysgerrighed bør gå.

Hvorfor tror du, at politikere sjældent siger fra overfor journalister, hvis de interesserer sig for politikerens privatliv?
Det mener jeg nu, at politikere gør. Men respekten er ikke til stede fra pressen, fordi mange opfatter politikere som offentlige personer, hvor grænsen mellem privatsfæren og offentligshedsfæren er flydende.

Men er politikere ikke offentlige personer, og deres privatliv derfor interessant?
»Både ja og nej. For politikere er også mennesker, der skal have lov til at gå i byen uden der er billeder af, at de drikker en øl, og det bliver problematiseret, hvem de er sammen med.«

Skal politikere respekteres som private personer, selvom de befinder sig i et offentligt rum, men i privat regi?
»Jeg tror ikke, at man kan stille det så entydigt op, jeg mener bare, at man skal passe på ikke at miste respekten.«

Hvornår ville du sige til en journalist, at han skulle blande sig uden om?
»Jeg bruger ikke min familie i mit politiske arbejde, og derfor har jeg også en forventning om, at der er en respekt over for min familie. Jeg mener, at politikere skal have lov til at være private mennesker, ellers ødelægger man hele muligheden for at få et engageret politiker-korps.«

Men politikerne skal også selv være med til at sætte grænserne, mener hun.
»Jeg tror, at grænserne er meget forskellige fra politiker til politiker. Der er jo nogle, der synes, det er helt ok, og ser interessen for deres privatliv som en del af arbejdet. Derfor er det svært at generalisere.«

Hvordan ville du have det med, at blive fotograferet på en café eller lignende?
»Jeg vil gerne have lov til at ligge på en dansk strand uden, at man nødvendigvis kan læse om, hvad jeg laver i min sommerferie.«

Ellen Trane Nørby vil gerne forholde sig principielt til sagen mellem Messerschmidt og BT, og der har hun en pointe i forhold til erstatning. Hun mener, at man skal skæve til England og USA, hvor landenes juridiske systemer giver mulighed for betragtelige erstatningssummer, hvis pressen ikke behandler folk ordentligt.
”Det man ser i USA og England, hvor pressen er blevet mere og mere aggressiv, er jo, at man samtidig har nogle erstatningssystemer, der medfører en omtanke i pressen. Man ved, at man kommer til at betale utroligt store summer, hvis man går ud med en historie på et ufuldstændigt grundlag. Det synes jeg godt, at man kunne tænke på i forhold til dansk sammenhæng."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen