Jeg finder det ikke overraskende, at forskellige politikere nu er ved at snuble over egne ben i iver efter at komme med klare udtalelser, der formentlig betragtes som "salgbare" i den aktuelle sag.

Men helt ærligt: Få nu lige ro på.

"Man kan overveje, om man skal have navneforbud på sådanne sager, så man ikke skyder med skarpt på en uskyldig. Det er decideret urimeligt. Den arme mand har fået nogle tunge sten med i bagagen," siger De konservatives medieordfører Henrik Rasmussen ifølge Berlingske.dk.

"Vi bliver simpelthen nødt til at diskutere det her. Når Ekstra Bladets chefredaktør ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, er han den direkte årsag til, at vi bliver nødt til at lave nogle spilleregler" ... "Lad os se, om vi kan lande den her på en eller anden måde, men er det nødvendigt med lovgivning for at kunne undgå det her, så er jeg indstillet på, at vi laver lovgivning." siger Tom Benhke, De Konservative.

Venstres Ellen Trane Nørby vil stramme Medieansvarsloven, så Pressenævnet får mere magt og mulighed for at sanktionere med erstatninger.

Udmeldingerne fra de nævnte politikere bør ikke stå uimodsagte.

Danmark har et princip om offentlighed i retsplejen. Et lovvedtaget, generelt navneforbud vil således være i strid med Grundlovens §65 efter hvilket offentligheden gennemføres i videst mulige omfang.

Forbuddet vil også være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk.1., efter hvilken enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang både i civile sager og straffesager.

Det er denne grundlovsfæstede beskyttelse af enkeltindividet, som før omtalte politikere - på baggrund af en enkelt sag - uden videre melder ud, at de ønsker helt eller delvist at demontere. Sådanne tanker er rent populistiske og vil næppe komme langt i forhold til at i Folketinget at rblive realitetsbehandlede som lovforslag.

Formålet med den grundlovsfæstede beskyttelse er at sikre, at den enkelte borger ikke risikerer at blive udsat for en hemmelig retspleje - hvilket åbner muligheden for, at retten inddrager uvedkommende hensyn i afgørelsen.

Beskyttelsen af den enkelte borger handler dybest set om beskyttelsen af samfundet. Det er derfor, vi har en grundlov.

Det må derfor være naturligt at vende tilbage til de pågældende politikere og stille det enkle spørgsmål, der burde have været stillet allerede i første runde: "Men hov, vil det ikke være grundlovsstridigt?"

Det andet formål med offentlighed i retsplejen handler om at sikre den generelle, offentlige tillid til retssystemet. Det skal ske via gennemsigtighed, hvor offentligheden har kendskab til, hvordan retssager afgøres ved domstolene.

Status er imidlertid i dag, at domstolene i vidt omfang accepterer anmodninger om dørlukninger og navneforbud. Dette er, på flere metaplaner og såmænd også i den konkrete sag, dybt problematisk, både i forhold til den grundlovssikrede beskyttelse af enkeltindividdet og  i forhold til offentlighedens tryghed ved rettens arbejde.

Det er et aspekt, der i langt højere grad kræver førnævnte politikeres - og de danske mediers - opmærksomhed. Hvordan kan man tillade, at systemet får lov til at lukke sig om sig selv?

Endelig bør de, der nu bærer ved til bålet under chefredaktør Poul Madsen overveje følgende:

Det må være mediernes opgave at agere vagthund. I den konkrete sag og generelt må vagthunderollen kræve, at man som medie går ind og undersøger præmisserne i politiets efterforskning. Stiller kritiske spørgsmål. I stedet for at agere med den autoritetstillid, der er så dybt skræmmende, og som vi som medier tilsyneladende har så let ved at udvise, når politiet udtaler sig - eller lækker oplysninger - til pressen.

I dag er folk forargede over, at Ekstra Bladet udstillede en uskyldig mand på forsiden. Personligt er jeg forarget over, at samtlige medier tillod myndighederne fængsle en uskyldig mand uden helhjertet at undersøge, hvad der foregik - og jeg er forarget over, at medierne giver medløb til politikernes straffeaktioner i frit forhindringsløb uden om det ansvar, de som folkevalgte har påtaget sig, men tilsyneladende ikke formår eller ønsker at leve op til.

Hej,

Enig med Bo og Erik. Det er de mange lukkede døre, og ikke et enkelt mangende navneforbud, der er det største problem i retsplejen p.t. Jeg undrede mig i sin tid lidt over at han kun blev fængslet på begrundet mistanke og ikke på særligt bestyrket mistanke - det er normalt i drabssager. Set i bakspejlet ærgrer det mig, jeg ikke undrede mig lidt mere og gjorde noget ved den undren.

vh Chr. Barfoed