Danske politikere er så bange for at bliver fældet af mediernes faktatjek, at den politiske debat bliver mere kedelig. »Vi er begyndt ikke bare at gå med livrem og seler men også med støttestrømper,« siger Ramus Prehn fra Socialdemokraterne,

Den nye mediedarling, faktatjek af politikernes udsagn i den aktuelle debat, har en uheldig bagside. Det mener Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn, der mener at faktatjek giver en kedeligere politisk debatkultur.
»Jeg synes, at faktatjek er en supergod idé. Men hvis man faktatjekker selv den mindste detalje, tør politikerne jo ikke længere komme med en frisk bemærkning. Så får man en klinisk og kedelig dbeat, hvor man hele tiden skal lede efter decimaltal i sine noter,« siger Rasmus Prehn, der selv er blevet faktatjekket for udtalelsen om den københavnske betalingsring.

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance påpeger, at det er umuligt helt at undgå at være "upræcis" eller at "sige et tal, som man ikke helt havde styr på" i den politiske debat.

De senere år er der sket en voldsom stigning i mediernes faktatjek. Jyllands-Posten har for eksempel introduceret et Fakta-meter, DR har Detektor og B.T. bruger Løgnedetektoren.

Ifølge Rasmus Prehn er risikoen for faktatjek noget, politikerne på Christiansorg frygter så meget, at der bliver talt om det på gangene og til gruppemøderne. Folk er begyndt at tage alle mulige forbehold, når de taler med journalister, siger han til JP.
»Vi er begyndt ikke bare at gå med livrem og seler men også med støttestrømper.«

Redaktør på DRs Detektor Thomas Buch-Andersen, tror ikke, at debatten bliver mindre farverig af faktatjek. Han mener, at den sundeste politiske debat finder sted på et faktuelt grundlag.
»Jeg kan ikke se, hvad man kan bruge en politisk debat til, hvis den er fuld af overdrivelser, underdrivelser og usandheder.«